Igen i år er alt 100 procent i orden

På enkelte skoler har bestyrelserne vurderet, at rektor har opfyldt 100 procent af resultatlønskontrakten to eller flere år i træk.

Peter Engberg Jensen, som er bestyrelsesformand for Ordrup Gymnasium, fortæller, at rektor har levet 100 procent op til bestyrelsens forventninger tre år i træk. Derfor har bestyrelsen nu udbetalt den maksimale ramme i resultatløn til rektor i tre år.

”Vi har haft gode resultater på alle områder. Løfteevne, overgang til videregående uddannelse, skolens økonomi og håndteringen af en stor byggesag. Vi kan ikke sætte spørgsmålstegn ved noget i kontrakten,” siger Peter Engberg Jensen.

Undervisningsministeriet skriver i deres vejledning om resultatløn til den øverste leder, at en udbetalingsgrad på 100 procent kun skal ske i ganske særlige tilfælde. Og når det sker, skal der være en progression i ambitionerne for det følgende år.

Peter Engberg Jensen mener, at den omfattende byggesag med både ombygning og nybygning er et ganske ”særligt tilfælde”. Ifølge ham vægter det for eksempel positivt, at Ordrup Gymnasium har haft pæne overskud, som bruges til byggeriet.

”Vi er meget grundige med at udarbejde resultatlønskontrakten og evaluere de enkelte punkter efterfølgende. Vi har et stort fokus på, at resultatlønnen ikke bliver automatik, som rektor får for at udføre sit arbejde gennemsnitligt,” siger Peter Engberg Jensen.

Meget at se til
På Midtsjællands Gymnasium har rektor i de sidste tre år også fået den maksimale ramme for resultatløn. Midtsjællands Gymnasium har været igennem en større udbygning i de senere år, som betyder, at skolen nu har afdelinger i to byer og er udvidet fra cirka 300 til 800 elever.

Ifølge bestyrelsesformand William Markussen har rektor haft ”meget at se til”. Men han understreger, at det dog ikke kun er derfor, at resultatlønnen er landet på det maksimale.

”Hvis ledelsen kan komme med en ordentlig redegørelse for, hvordan man har arbejdet med målene, hvad man har sat i værk, og hvilken værdi man har skabt, så har vi som bestyrelse vurderet, at vi får en ordentlig feedback på de mål, som er sat op,” siger William Markussen.

Resultatlønskontrakten på Midtsjællands Gymnasium opstiller ikke mål, som kan evalueres kvantitativt – for eksempel om frafald eller løfteevne.

”Jeg vil ikke sidde og vurdere, om løfteevnen er 0,1 procent mere eller mindre, og om rektor så skal have mere eller mindre i løn. Det er noget pladderværk. Det afgørende er, om man har sat ting i værk, som kan forbedre løfteevnen. Man kan ikke sidde og botanisere over, om målet er nået 87, 95 eller 100 procent,” siger William Markussen.

Lidt for lave mål
Der er dog også bestyrelsesformænd, som erkender, at barren nok godt kan sættes lidt højere. På Tørring Gymnasium har rektor de sidste to år modtaget det maksimale beløb i resultatløn. Bestyrelsesformand Finn

Gatten erkender, at bestyrelsen måske ikke har været helt skarp nok i den forbindelse.

”En efterrationalisering viser, at vi nok har sat målene for lavt. Det er ikke intentionen at ramme 100 procent hver gang,” siger Finn Gatten, som dog understreger, at den nye rektor har gjort det godt og har sat flere nye processer i gang, blandt andet med nye former for lærersamarbejde. I resultatlønskontrakten er der lagt mere vægt på processer end deciderede kvantitativt målbare mål.

”Processer og måden at arbejde på er vigtigere end at bedømme rektor på, om vi ligger 1,0 procent over landsgennemsnittet,” siger han.

Johannes Grønager, som har været rektor på Tørring Gymnasium i lidt over to år, fortæller, at han ikke over for bestyrelsen har argumenteret for, at han har opfyldt sin resultatlønskontrakt 100 procent på alle parametre.

”Jeg har gennemgået kontrakten over for bestyrelsen. Nogle punkter har jeg levet 100 procent op til, mens jeg til andre punkter har sagt, at her kan man godt diskutere, om det er løst 100 procent,” siger Johannes Grønager, som tilføjer, at han ville udføre sit arbejde på nøjagtig samme måde, hvad enten der var en resultatlønskontrakt eller ej.