Gymnasier fyrer lærere trods overskud

De annoncerede besparelser på uddannelsesområdet har fået en række gymnasier til at fyre lærere for at få økonomien til at løbe rundt. Men også en række skoler, der enten har overskud eller store opsparinger, har valgt at afskedige lærere eller undladt at genbesætte årsvikariater.

Spørger man undervisningsministeren er det ikke nødvendigt. Faktisk må gymnasier gerne drives med underskud i flere år i træk. Det fortalte ministeren til Gymnasieskolen kort før jul.

“”Der er ingen regler, der siger, at gymnasier skal have store overskud eller egenkapital. Gymnasier får penge til at drive uddannelsesinstitutioner, og det er det, pengene skal bruges til. Vi ved, at mange gymnasier har en god økonomi, og jeg har tillid til, at ledelserne har blik for, hvor det bedst kan betale sig at effektivisere og spare penge, uden at det går ud over uddannelsens kvalitet,” lød budskabet fra Ellen Trane Nørby.

Hver tiende lærer fyret
I Silkeborg har Th. Langs HF og VUC’s bestyrelse ikke lyttet til ministeriets budskab. I stedet lød udmeldingen, at bestyrelsen ønskede en overskudsgrad på tre procent på budgettet. På skolen, der har 50-60 hf-undervisere, har spareøvelsen resulteret i, at fem lærere er blevet fyret og en ikke får forlænget sin kontrakt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra rektor Nanna Skulvad.

Kører man en lille times tid sydpå ad landevej 52 fra Silkeborg, havner man i Horsens. Også her er den lokale hf ramt af besparelser. Det fortæller tillidsrepræsentant Martin Skov Petersen:

“Vi havde underskud i 2014 og i 2015. Derfor har bestyrelsen pålagt ledelsen, at vi skal gå i nul i 2016. Udover besparelserne er vi også ramt af nedgang i kursisttallet. I alt betyder det, at ni lærere fra HF er blevet fyret,” siger Martin Skov Petersen og fortsætter: 

“Det er lærerne enormt kede af. Vi har en egenkapital på skolen på 20-25 millioner kroner, og vi har svært ved at forstå, hvorfor man ikke bruger nogle af de penge for at undgå fyringer. Derudover kan det jo også undre, at der kun skal spares blandt de ansatte og ikke i ledelsen. Det ville have givet en større forståelse hos lærerne,” siger han.

Skolens rektor Dinna Balling forklarer i en skriftlig udtalelse til gymnasieskolen.dk, at en stor del af skolens egenkapital er bundet i bygninger og at cirka 15-20 millioner ville kunne frigøres til at dække et eventuelt driftsunderskud.

I sin email til gymnasieskolen.dk skriver hun:

“Afskedigelser på grund af faldende kursisttal er uundgåelige, da der er tale om noget arbejde, der ikke længere skal udføres. Her taler vi om godt halvdelen af afskedigelserne. De øvrige afskedigelser kommer på baggrund af besparelserne på taksametrene i 2016. Der er desværre ingen grund til at tro, at besparelserne rulles tilbage, og der er også varslet to procent besparelser i de kommende tre år. På den baggrund har bestyrelsen valgt at udvise rettidig omhu og tilpasse økonomien til besparelserne.”

Diana Balling vil ikke tømme opsparingen for at undgå fyringer.

“Det giver mening at tære på egenkapitalen ved ekstraordinære omkostninger, men de almindelige driftsomkostninger må ikke gennem flere år tære på egenkapitalen. Hvis skolen skal bevare sin selvstændighed og handlingsmuligheder, skal budgettet helst balancere hvert år og i hvert fald henover en årrække. Samlet betyder det, at det eneste ansvarlige er at tilpasse omkostningerne så hurtigt som muligt,” skriver hun.

“Der kan komme uforudsete udgifter”
På nordsjællandske Rungsted Gymnasium sker der også fyringer. Samtidig med at skolens bestyrelse budgetterer med et overskud på en halv million, er der fem eller seks årsvikariater, der ikke genbesættes til sommer. Ledelsen har derudover varslet fem årsværks afskedigelser. Godt nok kommer to lærere tilbage fra orlov, men da tre samtidig går på pension ender regnestykket med, at der fra næste skoleår er cirka 10 årsværk mindre.

Oprindeligt budgetterede bestyrelsen med et overskud på en million, men det blev efter forhandling med lærerne begrænset til 500.000 kroner.

Rektor på Rungsted Gymnasium Mogens Hansen forklarer, at overskuddet er nødvendigt for at sikre skolen mod uforudsete udgifter, men han understreger, at han er ærgelig over situationen.

“Det er jo noget møg i det hele taget, men det er ikke os, der har bestemt besparelserne.”

Han forklarer økonomien således:

“Vi planlægger et overskud for at kunne klare uforudset udgifter. Det kan være, at vi får langtidssygemeldinger, eller at nogen går på barsel, og det skal vi have råd til. Men det er vigtigt, at vores overskud er så lille som muligt. Hvis vi valgte at køre med underskud, så ville det komme tilbage med fornyet styrke, og så ville det være endnu værre for lærerne. “

Mogens Hansen mener, at ministeriets udmelding om, at skolerne gerne må køre med underskud, ikke holder i praksis.

“Vi har en egenkapital på otte millioner. Det er lige i underkanten af, hvad revisoren gerne vil have. Der skal ikke mange uheld til, før man æder en til to millioner af egenkapitalen. Hvis vores egenkapital bliver for lille, så bliver vi jo sat under administration, og det vil vi ikke risikere,” siger han.

Mogens Hansen fastholder, at det ikke er meningen, at skolerne skal tjene penge.

“Der er nogle gymnasier, der har haft et vanvittigt stort overskud. Det er jeg ked af, for det går ud over os allesammen,” siger rektoren.

På både Rungsted Gymnasium og Th. Langs HF og VUC fortæller kilder, at besparelserne har påvirket arbejdsmiljøet og givet dårlig stemning blandt lærerne. Ingen har dog ønsket at udtale sig til citat.

Opbakning til rektorer
Hos Danske Gymnasier forklarer formand Anne-Birgitte Rasmussen, at afskedigelserne ikke altid kan undgås.

“Der kan være gode grunde til at måtte afskedige, selv om der opereres med en overskudsgrad på kort sigt. Det kan være nødvendigt for at sikre institutionen på længere sigt,” siger hun og fortsætter:

“Det er jo en kerneopgave og en højt prioriteret opgave for ledelsen på gymnasierne at tilgodese institutionens fremtidige drift og soliditet i en tid, der er præget af både besparelser og faldende elevgrundlag.”

GL: Uacceptabelt at gymnasielærere fyres, hvis skolen planlægger med overskud
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening er der ikke stor forståelse rektorernes og bestyrelsernes økonomiske strategi.

”Det er usagligt at afskedige lærere med henvisning til skolens økonomi, hvis der budgetteres med overskud. De fleste gymnasier har de senere år opbygget en likviditet, der nu kan tæres på. Både til at nå at tænke sig om og til uforudsete omkostninger,” siger GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen og fortsætter:

”Nu er det nødvendigt at gå alle dele af skolens økonomi grundigt igennem, så besparelser rammer kerneopgaven mindst muligt. Flere rektorer gemmer sig bag revisorer, der tror, skoler er private virksomheder. Al deres snak om soliditet er buzz-words. Egenkapitalen er kunstigt fastsat for de almene gymnasier og VUC, og skolerne bliver ikke sat under administration på grund af egenkapitalens størrelse,” siger GL-formanden.

Gymnasieskolen fortsætter med at sætte fokus på besparelserne. Har du tips om vigtige vinkler på emnet, så send en email til gymnasieskolen@gl.org.