Voldsom kritik af grundlaget for VUC-nedskæringer

Allerede i 2016 skal VUC-centre, som udbyder fjernundervisning, spare 138 millioner kroner.

Ifølge Undervisningsministeriet kan udbyderne af fjernundervisning finde op mod 120 millioner kroner ved at effektivisere og realisere deres overskud. Det viser en rapport fra analysefirmaet Qvartz.

Rapporten mødes dog af heftig kritik fra VUC-centrene, som i en artikel i det seneste nummer af Gymnasieskolen fortæller, at rapporten ikke tegner et realistisk billede af virkeligheden.

Læs: Tvivlsom rapport slagter fjernundervisning

Enhedslisten kritiserer nu meget skarpt grundlaget for nedskæringerne.

”Forligspartierne har et alvorligt problem, hvis det viser sig, at hele grundlaget for aftalen om besparelser bygger på en fejlagtig analyse. Så må besparelserne trækkes tilbage,” siger Jacob Sølvhøj, ordfører for erhvervsuddannelser for Enhedslisten.

Han vil nu drage undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ind i sagen og stille spørgsmål til hende om beregningerne af effektiviseringspotentialet for fjernundervisning, som Qvartz-rapporten beskriver.

Kan ikke nå det i 2016
Samtidig kritiserer Lederforeningen for VUC, at partierne bag nedskæringerne fjerner 138 millioner kroner fra VUC allerede fra 2016, selv om rapporten fra Qvartz beskriver, at det beregnede effektiviseringspotentiale, som der er på fjernundervisning, først kan realiseres fra 2017 og frem til 2019.

”Vi har som forening protesteret voldsomt mod, at det særskilte taxameter for fjernundervisning allerede gælder fra 2016. Vi har kursister, som er i gang med en uddannelse nu, som vi ikke bare kan lave om på, fordi vi skal spare,” siger formanden for Lederforeningen for VUC, Verner Rylander Hansen.

Gymnasieskolen har interviewet de fem største VUC-centre om Qvartz-rapporten. De fem centre har til sammen 2.750 årskursister ud af de 4.200 årselever, som modtager fjernundervisning i Danmark.

Qvartz har identificeret 16 forbedringsinitiativer, som ifølge rapporten giver et effektiviseringspotentiale på mellem 51 og 77 millioner kroner. De fem VUC-centre fortæller dog til Gymnasieskolen, at de allerede er i gang med langt de fleste af de 16 initiativer, eller at der er en god grund til ikke at bruge dem.

Samtidig stiller de også spørgsmålstegn ved den beregning, som viser, at fjernundervisning giver et overskud på mellem 35 og 40 millioner kroner om året. Skolerne fortæller, at de selv har svært ved at lave den beregning, da lærerne normalt både arbejder med fjernundervisning og almindelig undervisning, og de derfor ikke har særskilte regnskaber for fjernundervisning.

”Det ser ud, som om politikerne har brug for at finde nogle penge, og så får de lavet en analyse, som passer ind i den dagsorden,” siger rektor på HF og VUC Fyn Stig Holmelund Jarbøl i artiklen i Gymnasieskolen.     

Betaler for erhvervsuddannelserne
Nedskæringen på fjerundervisningen er led i en aftale fra oktober mellem forligspartierne bag erhvervsuddannelsesreformen. Reformen, der blev aftalt sidste år, er underfinansieret med over 400 millioner kroner, og nu skal pengene findes.

Partierne har fundet 162 millioner kroner ved at lave et særskilt taxameter for fjernundervisning, som bliver cirka en tredjedel mindre end hidtil. VUC mister 138 millioner kroner, mens andre udbydere for eksempel SOSU-skoler betaler resten.

Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten er med i aftalen.

Reel besparelse
Jacob Mark, som er SF’s undervisningsordfører, forklarer, at rapporten fra Qvartz er en medårsag til, at nedskæringerne skal findes på fjernundervisning. Han siger dog også, at han godt er klar over, at et særskilt taxameter for fjernundervisning er en reel besparelse for VUC, uanset hvad der måtte stå i en konsulentrapport.

”Lige meget hvad man siger, så kan VUC ikke effektivisere sig ud af det. Der er tale om reelle besparelser, som får konsekvenser ude i virkeligheden. SF er med i forliget om erhvervsuddannelsesreformen, som, vi mener, er god, og så må vi også være med til at finde finansieringen til den,” siger Jacob Mark.