Artikel
Elever om nedskæringer: Det vil gå ud over os
veronika

Elever om nedskæringer: Det vil gå ud over os

Ifølge formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Veronika Schultz, vil de bebudede besparelser få alvorlige konsekvenser. Hun opfordrer derfor undervisningsministeren til at være mere lydhør over for kritikken.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Det bliver i sidste ende eleverne, der kommer til at holde for, hvis de bebudede uddannelsesbesparelser bliver vedtaget i finansloven.

Det mener formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Veronika Schultz. Hun er oprigtigt bekymret for, at nedskæringerne vil forringe ungdomsuddannelserne markant, da pengene sandsynligvis må hentes ind på lærerlønningerne.

”Når der skal skæres så meget, må det uundgåeligt blive på lærerlønningerne. Det vil formentlig resultere i fyringer og derfor gå ud over forberedelsestiden, når de tilbageværende lærere må løbe endnu hurtigere. Det kommer til at gå hårdt ud over kvaliteten af undervisningen,” siger Veronika Schultz.

Elevformanden frygter desuden, at nedskæringerne vil betyde, at det fleksible klasseloft på 28 elever vil blive fjernet.

”Det ville være det allerværste, der kunne ske. Hvis der kommer flere elever i klasserne, vil den enkelte elev forsvinde i mængden. Så tror jeg, vi vil se et stort frafald på gymnasierne, fordi eleverne oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for,” siger Veronika Schultz.

Pinlig undervisningsminister
Derfor mener Veronika Schultz også, at det er under al kritik, når undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) affejer de bekymringer, der gives udtryk for.

”Jeg synes, det er utroligt pinligt. Vi har en undervisningsminister, der kategorisk nægter at lytte til både rektorer, lærere og elever, der alle siger, at pengene ikke kan findes i administrationen. Det vil uundgåeligt ramme kvaliteten af uddannelserne, og det ville absolut klæde ministeren at forholde sig til det,” siger elevformanden.

Hidtil har Ellen Trane Nørby da også afvist, at besparelserne kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen. Blandt andet har ministeren kaldt nedskæringerne for en ”sund øvelse.”

”Jeg er sikker på at med den solide og robuste uddannelsessektor, vi har i Danmark, kan vi godt gøre det, uden at lade det gå ud over kvaliteten. Det er en øvelse, som daginstitutioner, sundhedsvæsenet og resten af den offentlige sektor har været igennem,” sagde undervisningsministeren til gymnasieskolen.dk i september.

Spørgsmål om prioritering
Veronika Schultz godtager dog ikke argumentet om, at besparelserne på uddannelsesområdet kan gennemføres uden markante forringelser.

”Jeg mener, at besparelserne er enormt kortsigtede, for vi kommer i sidste ende til at tabe en masse unge på gulvet. Unge, som bliver en udgift for samfundet fremover,” siger elevformanden.

Hun opfordrer derfor undervisningsministeren til at efterkomme elevernes kritik.

”Vi køber ikke præmissen om nødvendigheden af at spare på uddannelse. Det er ikke en nødvendighed, men derimod et aktivt valg om at nedprioritere ungdommen til fordel for andre områder. Det burde regeringen sige åbent, men det vil man ikke. Det ændrer dog ikke ved, at vi i DGS mener, at det er en helt forkert prioritering,” siger Veronika Schultz.

Besparelser på de gymnasiale uddannelser

Planlagt besparelse
Omstillingsreserven blev oprindeligt skrevet ind i fremtidsplanlægningen af fremtidige finanslove ved finanslovvedtagelsen for 2011.
Her blev det varslet, at skolerne fra 2014 skulle bidrage til den såkaldte omstillingsreserve med to procent fra 2014 stigende med 2 procent per år frem til 2017, hvor otte procent af skolernes samlet tilskud skulle lægges i denne reserve.
Ved de to seneste finanslovsforhandlinger er den blevet aflyst for gymnasierne.
Den nuværende regering kalder den besparelse omprioriteringsbidrag, og den vil indgå i regeringens forslag til finansloven senere på året. 

Skjulte besparelser
På trods af at gymnasierne er gået fri for besparelsen på to procent, har området alligevel fået skåret i tilskuddet gennem de sidste mange år.
Skolernes taxametre er steget med mellem to og syv procent fra 2008 mens priser og lønningerne, som taksterne normalt følger er steget med over 11 procent. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater