Artikel
20.000 har tilmeldt sig til dagens demonstrationer
No image

20.000 har tilmeldt sig til dagens demonstrationer

Studerende, lærere og andre vil demonstrere mod de planlagte nedskæringer på uddannelsesområdet. Se, hvor du finder gymnasielærerne

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

En lang række organisationer vil i dag demonstrere på Christiansborg Slotsplads i København og på Rådhuspladsen i Aarhus.

Uddannelsesalliancen, som arrangerer demonstrationerne, skønner, at 20.000 elever, studerende, lærere og andre vil demonstrere mod de planlagte nedskæringer på uddannelsesområdet.

Venstreregeringen har nu fået opbakning i Folketinget fra blandt andre Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre til at skære i ungdomsuddannelserne for at finansiere flere politibetjente.

Læs: Overblikket: Se hvor meget der skal skæres på skolerne

Der lægges op til at uddannelsessektoren skal skæres to procent om året i de næste fire år. Det svarer til 8,7 milliarder kroner.

For gymnasierne og VUC betyder en ny taxameteraftaler, at der yderligere fjernes 400 millioner kroner, som tilføres erhvervsuddannelserne.

I København mødes GL’ere klokken 15.40 ved Lurblæserne, Rådhuspladsen 57. Demonstranterne går fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads kl. 16.30

I Aarhus mødes GL’ere klokken 15.40 på strøget ved krydset Søndergade/Sønder Allé (ud for China Wok House)

Artiklen er opdateret kl. 11.27

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater