Grønne elever sparer på energien – og pengene

Lånecykler til ekskursioner i stedet for en bus. Regnvand i toiletskyllet. Solceller på taget. Et energivenligt ventilationsanlæg.

Det er blot nogle af de skånsomme og klimabevidste tiltag, som elever og lærere i fællesskab har realiseret på Espergærde Gymnasium og HF.

Her har frivillige elever nemlig i flere år kunnet indgå i skolens såkaldte C02-udvalg, som alene har til formål at gøre skolen grønnere og samtidig give overskud i økonomien. Det fortæller lærer Bodil Bidstrup, der oprindeligt fik idéen til udvalget tilbage i 2008.

”Jeg har altid ment, at klima og miljø er enormt vigtigt at bruge tid og kræfter på, også for de unge. Derfor tog jeg i sin tid fat i vores pedel og nogle andre lærere for at finde ud af, om det kunne lade sig gøre,” siger hun.

Bodil Bidstrup sørgede dog samtidig også for at involvere måske de vigtigste parter i rådet – gymnasieeleverne selv.

”Jeg tog fat i nogle elever, som jeg vidste måske ville være interesserede. Og så har det jo faktisk være sådan her siden,” siger Bodil Bidstrup.

Eleverne får ansvaret
Men selvom det måske nok var skolens personale, der satte skub i tingene, er der dog langt fra tale om, at eleverne bliver tvangsindlagt til energibesparende projekter.

Tværtimod er det de unge selv, der får hjulene i CO2-udvalget til at dreje rundt. Det fortæller en af de frivillige elever i rådet, Caroline Juelsholt. Hun går i 3.A på Espergærde Gymnasium, men har været med i rådet siden 1.g.

”Det er os elever, der kommer med de fleste input og idéer til projekter og vi får også langt hen ad vejen lov til at stå for arbejdet med at få det gennemført. Der bliver virkelig lyttet til os,” siger hun.

Og netop muligheden for at få reel indflydelse på skolen er også grunden til, at mange elever melder sig til at være med i rådet. Det forklarer en anden frivillig elev, Ask Møbjerg Jørgensen.

”Det er en rigtig god mulighed for at få noget ansvar, for hvis vores idéer har hold i virkeligheden, så bliver de også gennemført,” siger han.

Som tommelfingerregel bliver de fleste af elevernes forslag og projekter gennemført, hvis de vurderes at have en tilbagebetalingstid på under ti år. Kan omkostningerne tjenes ind på den tid, regnes det af skolen for en god og grøn investering.

”Der er selvfølgelig en begrænsning for, hvor mange penge gymnasiet er i stand til at investere i enkelt idé, men hvis budgettet er fornuftigt og idéen holder vand, så får vi lov til at gå videre med det,” siger Ask Møbjerg Jensen.

Økonomisk gevinst
Den store tiltro til elevernes påfund har indtil videre udmøntet sig blandt andet et system, der opsamler regnvand til at skylle ud i skolernes toiletter, et varmepumpesystem, LED-lys og solenergi. Det har derudover bevirket, at Espergærde Gymnasium og HF i dag er helt uafhængigt af fossile brændstoffer.

De mange grønne tiltag kan desuden i den grad mærkes på pengebeholdningen. Alene på varmeforbruget har skolen fra 2008 til 2014 sparet 226.914 kr. Og de sorte tal på bundlinjen har bestemt ikke gjort det sværere for C02-udvalget at gennemført projekter, fortæller pedel og medinitiativtager Ole Jensen.

”Udover de klimavenlige gevinster, har de økonomiske besparelser været en klar måde at vise skeptikerne, at det altså kan betale sig at være miljøbevidst. Det er noget, der rent faktisk batter,” siger han.

Bodil Bidstrup er heller ikke i tvivl. Hun mener, at klimavenlighed slet ikke behøver være så svært, men at det tværtimod er noget, som landets gymnasier med stor fordel kan involvere eleverne i.

”Alle bør efter min mening gøre som os og involvere eleverne aktivt. Der ligger en kæmpe ressource hos de unge og det er min erfaring, at eleverne bestemt har interesse for det, hvis de får lov til at få noget indflydelse,” siger Bodil Bidstrup.