Artikel
Solceller på taget gør ikke elever til klimadukse
miljoe_solceller_shutterstock_

Solceller på taget gør ikke elever til klimadukse

Det er en økonomisk fordel at indrette sig med toiletter med regnvand og solceller på taget, men hvis man vil have eleverne til at tage ansvar for miljøet, er det ikke nok at vise, at gymnasiet sparer vand og strøm, siger forsker.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Solceller på taget, sortering af affald, vandbesparende toiletter og sensorer, som tænder og slukker for lyset. Mange gymnasier indretter sig bæredygtigt.
Senest har Mariagerfjord Gymnasium i Hobro etableret en ladestander for at lokke lærere og elever over i elbiler. Men miljøforbedringerne smitter ikke nødvendigvis af på elevernes adfærd.

”Politikere vil gerne bruge skolerne til at løse miljømæssige problemer, men at spare på vandet med tekniske løsninger svarer til at lære sine børn at tørre fødderne af på måtten. Det er sund fornuft, men det engagerer ikke børnene i at gøre rent,” siger professor emeritus Søren Breiting fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet (DPU).

Hans forskning i miljø- og sundhedspædagogik viser, at man skal engagere eleverne for at få dem til at tage ansvar for den globale opvarmning. Mange lærere er selv optaget af miljøspørgsmål, så deres undervisning tager ofte udgangspunkt i, at de selv ved, det er vigtigt at passe på miljøet. Det rækker ikke til at få eleverne med.

”Det er godt, at lærere er rollemodeller, men der skal mere til end at vise, at gymnasiet sparer vand og strøm. Hvis lærerne skal have eleverne til at gå ind i komplekse spørgsmål om bæredygtighed, er de nødt til at engagere eleverne, for eksempel ved lade dem undersøge, hvorfor gymnasiet har solceller på taget,” siger Søren Breiting.

Gymnasium trækker på bæredygtige virksomheder
Thisted betragter sig selv som Danmarks førende klimakommune, og det smitter af på lærerne på det lokale gymnasium.

”Vi har mange virksomheder, som arbejder med klima og energi, så det ligger naturligt for os at inddrage lokalsamfundet i fag som samfundsfag, biologi og naturgeografi. Vi tager tit på besøg, og vi laver innovative AT-forløb, hvor en virksomhed præsenterer eleverne for en udfordring. Det kan være at finde en metode til at sortere metaller fra, inden affaldet sendes til forbrænding, hvor eleverne bliver evalueret af varmeværkets medarbejdere,” fortæller Rune Therkildsen, som underviser i biologi og samfundsfag på Thisted Gymnasium og er tovholder på skolens arbejde med bæredygtighed.

På samme måde samarbejder gymnasiet med Nationalpark Thy, teknisk forvaltning, Naturstyrelsen, Danmarks Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild Klitplantage og Thy-Mors Energi.

”Arbejdet med miljø kaster en række kontakter af sig, og det gør det let at spørge, om vi må komme på besøg i næste uge. Det bliver ikke så formelt, når man kender hinanden”, siger Rune Therkildsen.

Kalundborg blandt de første gymnasier med et miljøudvalg
Også Kalundborg Gymnasium og HF er præget af det lokale erhvervsliv og var blandt de første gymnasier, som satsede på miljøforbedringer.
Lene Jørgensen var med til at etablere skolens miljøudvalg i 1995, og som arbejdsmiljørepræsentant er hun født formand.

Selv underviser hun i matematik, men igennem årene har lærere fra forskellige fag været med i udvalget, så der er skabt tradition for, at miljø og bæredygtighed indgår i undervisningen i de fleste fag og i AT.

”Byens industrivirksomheder bruger hinandens affaldsprodukter som resurser. Vi kommer ofte på besøg, så eleverne kan se, hvordan Gyproc laver plader af gips fra røgen på Asnæsværket, og at store mængder spildvand fra Novo Nordisk ryger videre til Asnæsværket,” fortæller Lene Jørgensen.

På initiativ fra eleverne i gymnasiets miljøudvalg er alle skolens lamper for længst skiftet ud med sparepærer, og der er sat sensorer op, så lyset slukker af sig selv. Det gavner også klimaet, at gymnasiet bruger regnvand i toiletterne og har fået strøm fra et stort solcelleanlæg siden i sommer. Men hvor bevidste, eleverne er om indsatsen, er mere tvivlsomt.

”Eleverne i miljøudvalget har været med til at se på mulighederne for at spare med elevrådet som bagland, men du kan sagtens møde elever, som ikke ved, at vi bruger regnvand i toiletterne,” siger Lene Jørgensen.

Miljøarbejdet påvirker elevernes dannelse
Thisted Gymnasium har også et miljøråd. Det består typisk af de mest engagerede elever, og det er svært at overføre deres engagement til de andre.

”At få eleverne til at tænke bæredygtigt er ikke noget, man bare gør. Men vi regner med, at mange små puf gør en forskel på den lange bane, så de bliver opmærksomme på de valg, de træffer uden for skoletid,” siger Rune Therkildsen.

Han tvivler ikke på, at eleverne får en klar forståelse for, at man kan gøre en indsats lokalt, som har global betydning.

”Vores elever får hele tiden at vide, at de bor i Udkantsdanmark, så det er fedt at kunne sige til dem, at de bor i en kommune, hvor en række virksomheder er på forkant med bæredygtighed. Mange af eleverne tænker heller ikke over, at de bor ved en unik naturpark. De tager naturen for givet, men når de hjælper med at fjerne invasiv bjergfyr, og naturvejlederen fortæller, hvorfor det er nødvendigt, oplever de, at de gør noget for miljøet. Det bliver en del af deres dannelse, at det er værd at passe på naturen,” siger Rune Therkildsen.

Beregninger kan bruges til en snak om klimaet
I Kalundborg inddrager fysiklærerne allerede gymnasiets nye solcelleanlæg i undervisningen, og Lene Jørgensen vil også trække data ud til opgaver i matematik, så eleverne bliver bevidste om, at gymnasiet har solceller på taget, og hvor meget strøm anlægget producerer.

”Det ene modul kan vippes, så man kan se, hvor meget el det producerer, alt efter hvordan det er placeret i forhold til solen. Vi kan også se, hvad det betyder, at der går en sky for solen. Elevernes beregninger kan bruges som indspark til en snak om, at det ikke er ligegyldigt, om vi får el fra solceller eller fra kul på Asnæsværket. Men det er komplekst, for der kommer også CO2 ud af at producere solcelleanlæg,” siger Lene Jørgensen.

Elever skal inddrages i beslutningen
Netop fordi bæredygtighed indeholder komplekse problemstillinger, skal fokus ligge på at engagere eleverne, pointerer Søren Breiting fra Aarhus Universitet.

”Gymnasier bør involvere eleverne, længe inden de etablerer besparende anlæg: Hvor skal det være, og vil det se pænt ud? Det giver den bedste chance for at skabe interesse, når eleverne bliver inddraget i overvejelser og i beslutninger. Hvis de først kommer ind i billedet, når anlægget er etableret, tænker de: ’Nå ja, sådan kan man også gøre’, og så er de kørt ud på et sidespor.”

Rækkevidden er også begrænset, hvis fysiklæreren alene bruger data fra solceller på taget til vise, hvad skolen bruger af energi.

”Målinger fra solceller har karakter af en kampagne, og effekten af en kampagne fader hurtigt ud. I stedet kan man lade eleverne undersøge, hvorfor gymnasiet har fået anlægget: Hvem har sørget for det og hvorfor? Hvorfor er der ikke færre eller flere solceller? Hvorfor har man ikke valgt jordvarme i stedet? Så ser eleverne bag om beslutningen,” siger Søren Breiting.

Der er ikke kun én løsning
Eleverne kan også regne ud, hvor stort potentialet er, hvis der kommer solceller på alle huse i byen. Det rejser en diskussion om, hvordan man skal gribe det an.

”Det giver eleverne mulighed for at interviewe familie og naboer, så de får forskellige synspunkter på banen. Er det for eksempel rimeligt, at Maren i kæret skal betale for, at grossereren kan få tilskud til sine solceller? Det er ikke så ligetil, at vi alle sammen får solceller.”

Eleverne skal i det hele taget forstå, at der ikke kun findes én løsning på klimaproblemerne.

”Jeg kan huske, da det var en rigtig dårlig idé at varme huse op med elvarme, men vi får mere og mere el fra vindkraft, så snart er det den løsning, vi skal vælge. Eleverne får et helikoptersyn, hvis læreren beder dem vurdere, hvordan deres børnebørn vil se tilbage på elevernes forslag om 50 år,” siger Søren Breiting.

Indflydelse virker selvforstærkende
Hvis man for alvor vil lære eleverne, at de selv kan gøre noget positivt for miljøet, skal man lade dem arbejde med selvvalgte problemstillinger, som styrker deres tro på, at de har indflydelse.

”Når man har indflydelse, vil man gøre brug af den, og så bliver engagementet selvforstærkende. Derfor skal elevene kunne se, at de sætter et fingeraftryk på beslutningerne. Det kan handle om noget så konkret som skolens indeklima, affaldssortering eller maden i kantinen. Engagerede elever kan slet ikke lade være med at tale om bæredygtighed. Samtidig er det et emne, som kan indgå i alle fag og skabe fælles fodslag i lærerkollegiet,” siger Søren Breiting.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater