Årets første nummer af Gymnasieskolen udkommer i dag.
Flere kulturer i klasseværelserne
Der er sket en fordobling af indvandrere og efterkommere i gymnasiet fra 2003 til 2013.
Gymnasierne fokuserer meget på, at elever skal behandles ens, uanset hvilken baggrund eller kultur de har med sig.
Skolerne oplever, at elever med anden etnisk baggrund er meget målrettede med uddannelsen, men de springer samtidig frivillige aktiviteter over.
Mød blandt andet tre elever med indvandrerbaggrund i Gymnasieskolens tema om integration og hør, hvad de mener om at gå i gymnasiet.
Få overblik over regeringens gymnasieudspil
Lige nu er der gang i de politiske forhandlinger om gymnasiets fremtid.
Men hvilke forandringer ønsker regeringen egentlig i gymnasiet?
Gymnasieskolen giver et overblik, samtidig med at vi hører de rigtige eksperter – lærerne – hvad de synes om udspillet.
Nøglen til arbejdsglæde
Gymnasieskolen sætter fokus på professionel kapital.
GL har i samarbejde med en række skoler kortlagt skolernes professionelle kapital, som blandt andet skal være med til at højne tillid, samarbejde og retfærdighed på skolerne. Eller som arbejdsmiljøkonsulent Tage Søndergård Kristensen siger, kan professionel kapital være nøglen til større arbejdsglæde, men også den bedst mulige undervisning.
Overenskomstforhandlingerne er i fuld gang
OK 13 bliver snart til OK 15, når GL’s medlemmer og alle andre offentlige ansatte skal have fornyet deres overenskomster. Gymnasieskolen giver et overblik over de vigtigste temaer i forhandlingerne blandt andet GL’s krav om at få OK 13 til at fungere bedre ude på skolerne.
Studenter er ikke rustet godt nok til videre studier
Gymnasiet klæder ikke eleverne tilstrækkeligt på til at læse videre.
Det mener Lars Ulriksen, professor på Københavns Universitet. Læs interviewet i Gymnasieskolen.
Læs bladet ved at klikke på forsiden herunder:
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode