Stor arbejdsbelastning presser nye lærere

Pædagogikum er en udfordring for de fleste. Man skal undervise sine egne klasser, overvære vejledernes undervisning, tage imod kritik og læse en masse teori. Alt sammen for at lære at blive gymnasielærer.

Belastningen bliver ikke mindre af, at mange pædagogikumkandidater arbejder mere, end de skal.

En ny undersøgelse viser, at hver fjerde pædagogikumkandidat har en arbejdstid på mere end 45 timer om ugen, og at 4 ud af 10 kandidater samlet arbejder mere årligt end de 1.924 timer, der svarer til et års fuld arbejdstid.  

Det er Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der har lavet undersøgelsen. De 300 lærere, som deltager, har alle været i pædagogikum i skoleåret 2013/2014.

Det er et stort problem, at mange nye lærere arbejder for meget, mener Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for GL.

”Det er udtryk for dårlig planlægning ude på skolerne. En ny lærer er længere tid om at forberede sig end en erfaren, og det skal skolerne tage højde for. For mange pædagogikumkandidater har en urealistisk arbejdsportefølje med for mange opgaver,” siger Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer:

”Tidsregistrering er et godt redskab til at se, om tingene hænger sammen, og så må skolerne justere på arbejdsopgaverne i løbet af året.”

Hun mener, at Undervisningsministeriet bør præcisere over for de tilsynsførende, at det er en vigtig del af deres rolle at tjekke, om den arbejdsmængde, der skitseres i uddannelsesplanerne, er rimelig, når de er ude på deres første besøg.

For mange klasser
Det er Morten Mikkelsen enig i. Han er kursusleder på Fredericia Gymnasium og formand for Pædagogikumforeningen, der omfatter kursusledere og tilsynsførende.

Han deler også opfattelsen af, at nogle kandidater får tildelt for mange klasser.

”Skolerne skal blive bedre til at lave mere realistiske arbejdsporteføljer,” siger Morten Mikkelsen.

Men en del af overarbejdet skyldes også, at de unge lærere vil gøre det så godt som muligt og derfor arbejder for meget. Og sådan har det altid været, påpeger han.

”Og dér, hvor det virkelig kan gå galt, er, når begge faktorer er i spil,” siger han.

Annette Nordstrøm Hansen er enig i, at nye lærere kan have svært ved at finde en fornuftig grænse for, hvor meget de skal forberede sig, og at nogle derfor selv kan have en del af skylden for den store arbejdsmængde.  

”Men så er det kursuslederens og vejledernes opgave at tage en snak med pædagogikumkandidaten om, hvordan man finder et passende niveau,” siger hun.

Svært at udjævne arbejdet
Det er ikke kun den samlede arbejdsmængde, der er et problem, men også at arbejdet er meget ujævnt fordelt hen over året, viser undersøgelsen.  

I en kommentar i undersøgel­sen skriver en lærer for eksempel: ”Den samlede arbejdstid er ikke for høj, men det dækker over, at jeg i hele perioden fra august til marts har arbejdet cirka 50 timer om ugen, fra marts til maj omkring 35 timer om ugen og så fra midten af maj meget få timer.”

Ifølge Annette Nordstrøm Hansen må man som lærer acceptere, at der er perioder, der er mere travle end andre. Men det er muligt at jævne arbejdsmængden mere ud hen over året, end man gør på mange skoler i dag, mener hun.

”I nogle perioder kan man for eksempel nedtrappe lærernes egen undervisning, og det skal man især være opmærksom på i forhold til pædagogikumkandidater,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

En vekslende arbejdsbyrde kan dog ikke undgås, mener Morten Mikkelsen.

”En etårig ordning vil være presset på nogle tidspunkter. Der er nogle ting, man ikke bare kan rykke rundt på. De teoretiske kurser kan man jo for eksempel ikke vente med til sidst, og flytter man noget undervisning, skal den jo klares på et andet tidspunkt,” siger han og fortsætter:

”Men med en tydelig uddannelsesplan er kandidaterne i det mindste forberedt på, hvornår der bliver mest tryk på, og så kan kursuslederen understrege det yderligere.”

Dropper teorien
I undersøgelsen giver flere lærere udtryk for, at arbejdstiden kun kan hænge sammen, hvis de stort set ikke forbereder sig til den teoretiske del af uddannelsesforløbet.  

En lærer skriver i en kommentar: ”Det er ikke respekteret, at man skal læse. I praksis havde jeg ikke tid til at læse til teoretisk pædagogikum.”

En anden skriver: ”Mit pædagogikum endte i cirka 100 timers overtid. Dette kunne kun lade sig gøre, fordi jeg stort set ikke læste noget af det teoretiske pensum.”

Annette Nordstrøm Hansen kan godt forstå, at det er det teoretiske stof, der nedprioriteres, når arbejdspresset er stort:

”I den situation er det naturligt, at man prioriterer at forberede sig til mødet med eleverne. Det er utrolig ubehageligt at være uforberedt og føle, at man ikke kan levere den undervisningskvalitet, eleverne forventer.”

Men det er en bekymrende tendens, mener GL’s formand.

”Det viser, at der er skoler, der ikke er gode nok til at få tilpasset arbejdsporteføljerne, så de passer til bekendtgørelsen. Det svækker kvaliteten af pædagogikumuddannelsen,” siger hun.

Mindre undervisning
Ifølge pædagogikumbekendtgørelsen – der netop er blevet justeret, så den hænger sammen med lærernes nye overenskomst – skal et pædagogikumforløb planlægges, så en kandidat bruger en tredjedel af sin arbejdstid på teoretisk pædagogikum, en tredjedel af tiden på egenundervisning og en tredjedel på praktisk pædagogikum med vejledning. Den samlede arbejdstid skal svare til et års fuld arbejdstid.

OK 13 betyder, at kandidaterne nu skal undervise lidt færre timer end tidligere.

”Det er vigtigt, at skolerne er opmærksomme på, at kandidaternes egenundervisning skal lidt ned – omkring 15-20 timer – så en tredjedel vil ikke svare helt til det samme tal som før,” forklarer Morten Mikkelsen.

Han er enig i, at det går ud over kvaliteten i uddannelsen, hvis kandidaterne ikke får forberedt sig til teoretisk pædagogikum.

”Vi får en kursusliste fra kandidaterne omkring 1. august, men skemaet er jo lagt længe inden. Kursuslederen og den enkelte kandidat må sammen finde ud af, om det kan være en idé at flytte noget undervisning fra dagene lige inden et kursus, så der bliver tid til at læse. Men føler man sig presset, kan det jo være svært at finde et andet tidspunkt til timerne.”

Rektorformand: Merarbejde er o.k.
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen, mener ikke, at tallene i GL’s undersøgelse er bekymrende.

”Ud fra de tal kan man ikke se, at det er skolerne, der pålægger kandidaterne for mange arbejdsopgaver. Hvis nogle kandidater går ned med stress eller ikke synes, de får nok ud af deres pædagogikumforløb, så er det bekymrende. Men at nogle arbejder lidt mere, end de skal, ser jeg ikke som et problem,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun påpeger, at pædagogikum er et særligt uddannelsesår med plads til fordybelse, og hvor kandidaterne i høj grad selv er med til at styre deres arbejdstid.

”Det er ikke i sig selv et problem, at nogle kandidater i en periode arbejder mere end 45 timer om ugen, fordi de for eksempel er gået i dybden med nogle pædagogiske spørgsmål. Det er blot tegn på, at de er blevet tændt af en faglig udfordring.”

Men selvfølgelig er det den enkelte leders og kursusleders ansvar, at pædagogikumkandidater ikke bliver overbebyrdet, understreger Anne-Birgitte Rasmussen.

Nøglen til et godt forløb
Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen af pædagogikumkandidaterne har en uddannelsesplan fra skoleårets start. Men 15 procent mangler en, selvom det er et krav.

”Det undrer mig, at skolerne ikke har styr på det. Det er ikke godt nok. Selvfølgelig skal alle have en uddannelsesplan fra starten,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun ser uddannelsesplanen som nøglen til et godt pædagogikumforløb. Den er et styringsredskab for både kandidat, kursusleder, vejledere, tilsynsførende og skolens ledelse, for det er her, man kan få et overblik over, hvad uddannelsesforløbet består af, og om der er sat tilstrækkelig tid af til de forskellige opgaver.

”Uden en uddannelsesplan er det næsten umuligt at få lavet en fornuftig planlægning af opgaverne hen over året. Det er med til at øge den skæve arbejdsbelastning,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Også Morten Mikkelsen er bekymret over de manglende uddannelsesplaner.

”Det er helt uacceptabelt, at man ikke alle steder tager kravet om en uddannelsesplan alvorligt. Den er vital for hele pædagogikumforløbet,” siger han.

Ansvaret for at få lavet uddannelsesplanen ligger hos kursuslederen, der ofte er en del af skolens ledelse. Derudover har vejlederne et medansvar for, at planen følges.

”I foreningen tager vi jævnligt op, hvor vigtig uddannelsesplanen er, og vi vil gerne gøre en ekstra indsats for at få skolerne til at stramme op på det her punkt,” siger Morten Mikkelsen.

Anne-Birgitte Rasmussen opfordrer også til en opstramning på skolerne.

”Selvfølgelig skal alle have en uddannelsesplan,” siger hun.