Artikel
VUC-lederne: Behov for mere efteruddannelse
Greve Gymnasium 12 undervisning

VUC-lederne: Behov for mere efteruddannelse

Yngre og mere udfordrende kursister på VUC gør det nødvendigt med mere efteruddannelse til lærerne, mener formand for VUC’s Lederforening.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvis lærerne skal være i stand til at tackle flere fagligt udfordrede kursister, har de behov for mere efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det mener formand for Lederforeningen for VUC, Hans Jørgen Hansen.

Reaktionen kommer oven på en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som blandt andet viser, at kursisterne på VUC er blevet yngre og fagligt mere udfordret. Rapporten beskriver, hvordan lærere på VUC bruger nye undervisningsmetoder for at skabe resultater med de nye kursister, og hvordan den nye kursisttype stiller anderledes krav til underviserne.

Læs: VUC-kursister giver lærerne nye udfordringer

Hans Jørgen Hansen erkender, at det er en udfordring, som VUC-centrene skal forholde sig til.

En udfordrende cocktail
”Vi har flere yngre og fagligt udfordrede kursister, samtidig med at vi har ansat mange nye lærere, og mange lærere er gået på pension. Hvis den cocktail skal lykkes, så kræver det nogle gode kompetenceudviklingsstrategier,” siger Hans Jørgen Hansen, som er direktør på VUC Syd.

Så du mener, der skal bruges flere penge på efteruddannelse?

”Ja, det er det, jeg siger. Jeg kan ikke gå ud og sige, at de enkelte VUC-centre skal bruge flere penge på det her område, men jeg kan sige, at jeg mener, det vil være en god idé. Hvis vi skal lykkes med de nye udfordringer, vi har fået, så er det nødvendigt med mere fokus på kompetenceudvikling,” siger Hans Jørgen Hansen.

Han understreger dog, at øget fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse ikke kun handler om penge. Det handler også om at systematisere efteruddannelsen og snakke om, hvad der er vigtigt at have fokus på, og hvad der er mindre vigtigt.

Ifølge Hans Jørgen Hansen er det især på almen voksenuddannelse (avu), at lærerne i de senere år er blevet udfordret af yngre og fagligt svagere elever, men det gælder også på hf.

Læs rapporten fra EVA

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater