Lærere er ikke klædt på til tidsregistrering

Forbereder samfundsfagslæreren sig til undervisningen, når han ser TV Avisen om aftenen? Kan billedkunstlæreren, der tager på ekskursion til Louisiana, regne togturen med som en del af arbejdstiden? 
Det er nogle af de spørgsmål, landets gymnasielærere i øjeblikket spekulerer over. Den nye overenskomst, der trådte i kraft 1. august, kræver nemlig, at lærerne løbende registrerer deres arbejdstid.  
Men mange lærere er i tvivl om, hvad de skal registrere, og ledelsen har ikke hjulpet dem. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet blandt mere end 200 tillidsrepræsentanter på landets gymnasier. 
36 procent af tillidsrepræsentanterne – eller mere end hver tredje – mener ikke, at det står klart for lærerne, hvad der skal defineres som arbejde, og som dermed skal registreres. Desuden mener 39 procent ikke, at ledelsen har meldt klart ud, hvordan tidsregistreringen skal håndteres i forbindelse med for eksempel sygdom og ekskursioner. 
Det er ledelsens ansvar, at lærerne registrerer deres arbejdstid. 
”Der er helt klart en uvished blandt lærerne. Der er mange situationer, hvor det er svært at skelne mellem arbejde og fritid. Er det for eksempel arbejde, når samfundsfagslæreren, som jo forventes at følge med i, hvad der sker, læser avis dagligt? Det er en af de ting, vi har diskuteret,” fortæller Annemette Saugbjerg, der er tillidsrepræsentant og underviser i biologi, kemi og bioteknologi på Rødkilde Gymnasium. 
”Der er ikke blevet fastlagt bestemte retningslinjer, så lige nu bruger lærerne deres mavefornemmelse,” siger hun.

Pixibog skal give svar 
Greve Gymnasium er en anden af de skoler, hvor lærerne efterlyser klarhed. 
”Ledelsen har været ret tilbageholdende med at give kontante udmeldinger. Der er for eksempel ikke meldt noget klart ud i forhold til studieture,” siger Peder Kragh, der er tillidsrepræsentant og underviser i fysik og historie. 
Ifølge Peder Kragh mener ledelsen, at lærerne godt selv kan finde ud af at definere, hvad der er arbejde, og at det er umuligt at lave regler for alle gråzoner. 
”Nu må vi se, hvordan det går. Når vi skal evaluere forløbet til foråret, vil der nok blive kigget på, hvor mange gråzoner der er, og om der skal tages hånd om nogle af dem centralt.” 
Også på Rysensteen Gymnasium er mange af lærerne i tvivl om, hvad de præcis skal registrere som arbejde. Tillidsrepræsentant Morten Bayer har derfor taget initiativ til, at der nu bliver lavet en pixibog, der skal give klare svar på de mest almindelige tvivlsspørgsmål i forbindelse med tidsregistrering. 
”Det er meget diffust, og det er nyt for både lærere og ledelse at skulle tænke på den her måde,” siger Morten Bayer, der underviser i samfundsfag og spansk. 
Han oplever, at ledelsen har tillid til, at lærerne bruger deres sunde fornuft, i forhold til hvad der er arbejde. Derfor skal de regler, der nu bliver lavet, heller ikke være for firkantede, mener han.  
”Der er en fordel i, at folk stadig selv kan definere nogle ting og sige: Det her er der fornuft i at kalde arbejde,” siger Morten Bayer.

GL: Vigtigt med ens opfattelse 
Hidtil har en gymnasielærers årsopgørelse bestået af en sammentælling af aftalte akkorder. Fremover skal årsopgørelsen være en opgørelse af den faktisk brugte arbejdstid. De nye regler betyder med andre ord, at lærerne skal have betaling efter tidsforbruget for udførelsen af det samlede arbejde – ikke efter opgaver. Nu er årsnormen 1.924 timer inklusive ferie og helligdage.  Det svarer til en 37-timers arbejdsuge og fem ugers ferie. 
Alle skolerne har fået en overordnet vejledning omkring arbejdstidsregistrering fra Moderniseringsstyrelsen. Gorm Leschly, der er formand for GL, forstår dog godt, at mange gymnasielærere er usikre. 
”Det er en helt ny måde at tænke på. Lærerne er simpelthen ikke vant til at tænke i, hvor grænsen for arbejde går,” siger Gorm Leschly. 
Han mener, det er vigtigt, at lærere og ledelse på den enkelte skole drøfter retningslinjerne, så man i lærerkollegiet får en ensartet opfattelse af, hvad der er arbejde. 
”Jeg mener, at samarbejdssystemet bør bruges til at fastlægge retningslinjer. Arbejdstiden må ikke konstant være til diskussion eller skabe frustrationer, fordi der er usikkerhed om, hvor grænsen går.” 
Ifølge Gorm Leschly er tidsregistrering et vigtigt redskab for lærerne. 
”Det er den beskyttelse, lærerne har mod gratis merarbejde,” siger han.

Tillidsrepræsentantens opgave 
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, vil ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt ledelsen ude på de enkelte skoler ikke har meldt tydeligt nok ud i forhold til tidsregistrering. 
”Det er svært for mig at vurdere, hvordan det er blevet håndteret rundtomkring,” siger Jens Boe Nielsen. 
Han skyder bolden tilbage til tillidsrepræsentanterne. 
”Hvis man som tillidsrepræsentant kan se, at lærerne er usikre på, hvad der skal tælles med, når de skal registrere deres arbejdstid, så er det tillidsrepræsentantens opgave at gå til rektor og sige: Her er der noget, vi må have afklaret.” 
Men det er jo ledelsens ansvar, at medarbejderne er informeret? 
”Jo, men ledelsen kan jo synes, at den har meldt klart ud.” 
Kan du forstå, hvis lærerne kan komme i tvivl om, hvad de præcis skal registrere? 
”Ja, det kan jeg godt forstå, for der er selvfølgelig nogle gråzoner. Men generelt er man jo godt klar over, hvornår man arbejder. Er man i tvivl, må man drøfte det med sin tillidsrepræsentant og ledelse. Lærere er jo højtuddannede folk, der godt kan finde ud af at stille spørgsmål,” siger Jens Boe Nielsen.