Artikel
Stor forskel på hvor længe lærere skal være på skolen
Gym-6_forside

Stor forskel på hvor længe lærere skal være på skolen

Nogle lærere skal være på skolen på fuld tid efter sommerferien, mens andre fortsætter, som de plejer. Lærere er bekymrede for, om de kan finde ro til at koncentrere sig på skolen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Der er stor forskel på, hvordan ledelsen  vil håndtere den nye overenskomst i forhold til tilstedeværelse på skolen efter sommerferien.

Nogle lærere skal være længere tid på skolen til næste år, mens hjemmekontoret kommer til at samle mere støv. På mange andre skoler taler man slet ikke om øget tilstedeværelse.

I det nye nummer af Gymnasieskolen er der i temaet om øget tilstedeværelse og effektiviseringer både eksempler på den ene type arbejdsplads og den anden.

På Erhvervsskolerne Aars er der for eksempel blevet meldt krav om fuld tilstedeværelse ud.

”Det virker som om, at man først melder ud, at vi skal være her fuld tid og derefter prøver at finde argumenterne for det. Lærerne tager det som mistillid til, at de ikke laver noget,” siger Michael Frederiksen, som er tillidsrepræsentant for de gymnasiale uddannelser på skolen.

Andre steder er øget tilstedeværelse slet ikke et tema – for eksempel på skolerne på Frederiksberg.

”Hverken ledelse eller medarbejdere kan se fornuften i det. Der er ikke arbejdspladser nok på skolerne,” siger Mogens Jensen, netværksformand for Frederiksberg.

Læs artiklen Øget tilstedeværelse – for nogle

I bladet giver chefanalytiker i arkitektfirmaet Signal, Morten Fisker udtryk for, at udfordringen med at indrette arbejdspladser til lærerne er stor.

”Det bliver en udfordring for skolerne at etablere forberedelsesrum og mødefaciliteter, der kan matche de mange forskellige behov og lærernes forskellige temperamenter,” siger Morten Fisker.

Læs artiklen Arkitekt: Udfordring at tilgodese alle.

Deltag i afstemningen: Hvor vil du helst arbejde?

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater