Ligestilling er en by i Danmark

Inden Terese Kokseby og Malene Friis satte sig op i flyveren med kurs mod Cairo, havde de gjort sig en del tanker om det land, de nu skulle besøge. Ingen af dem havde været der før, og nu skulle de ned og fortælle egyptiske gymnasielærere om ligestilling i Danmark. Hvordan skulle de gribe det an? Og kunne man overhovedet oversætte danske ligestillingsforhold til egyptiske? 
Som et led i Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) samarbejde med den uafhængige egyptiske lærerorganisation ISTT skulle Terese Kokseby og Malene Friis holde to seminarer om køn og om, hvad ligeværd og ligestilling mellem kønnene betyder i Danmark. Det ene i Alexandria, det andet i Cairo. 
”Vi var meget bevidste om, at vi ikke ville komme med en løftet pegefinger. Vi ville gerne diskutere ligestilling med dem ved at tage udgangspunkt i det, de selv fandt problematisk. Vi måtte prøve at føle os frem,” siger Terese Kokseby, der underviser i italiensk og engelsk på Gefion Gymnasium. 
”Ja, vi havde fået at vide, at folk ville have nogle barrierer oppe, fordi vi kom fra Vesten, så vi måtte tage det, som det kom,” tilføjer Malene Friis, der underviser i spansk og historie på Hvidovre Gymnasium.

Barn med på job 
Alene det at holde et seminar om ligestilling er kontroversielt i Egypten, og GL og ISTT måtte gå uden om de officielle kanaler for at få seminaret i stand. Derfor blev det ikke holdt på en skole, men på et hotel, hvor deltagerne også havde mulighed for at overnatte. Til det første seminar i Alexandria deltog 30 gymnasielærere fra hele den nordlige del af Egypten. Cirka to tredjedele af dem var kvinder. Da først Terese Kokseby og Malene Friis havde forklaret, hvad det engelske ord gender (køn på engelsk) betød, spurgte de, om kvinderne oplevede nogen form for kønsdiskrimination. Svaret var nej. 
”Da vi så kom til at snakke mere indgående om forholdene, viste det sig, at der var meget stor forskel på at være kvindelig og mandlig lærer i Egypten,” siger Malene Friis. 
For eksempel findes der ikke offentlige pasningsmuligheder for små børn. En af deltagerne fortalte, at hun måtte have sin lille datter med, når hun underviste. Det var utænkeligt, at manden passede barnet.

Overfald og voldtægt 
Malene Friis og Terese Kokseby var også bekendte med den statistik fra den internationale sundhedsorganisation WHO, der viser, at godt 85 procent af de egyptiske kvinder er omskårne. Den praksis fortsætter, selv om det blev forbudt i 2007, efter at en 12-årig pige blødte til døde efter operationen. Ikke umiddelbart et faktum, der har indflydelse på undervisningen af Egyptens ungdom. Og dog. 
”Den statistik viser jo, at kvinder bliver behandlet anderledes end mænd. Så den kunne vi jo tage udgangspunkt i,” siger Malene Friis. 
På seminaret i Cairo, hvor også et halvt hundrede deltog fra storbyen, fik Terese Kokseby og Malene Friis spørgsmålet: Har I problemer med overfald og voldtægter på jeres skoler? 
”Vi spurgte dem, hvad de mente med det. Om det var blandt lærerne eller eleverne? Vi fik så svaret, at det skete både blandt eleverne, men også, at mandlige lærere voldtog kvindelige elever,” fortæller Terese Kokseby. 
”Vi måtte så sige til dem, at det kendte vi ikke til på de danske gymnasier. Det var selvfølgelig forbudt, og der var også retningslinjer på skolerne for at opretholde respekten mellem eleverne og også mellem lærere og elever. Dernæst måtte vi fortælle dem, at vi på de danske lærerværelser oplever, at der er ligestilling mellem kvinder og mænd. Også i den kollegiale omgangstone,” fortsætter Malene Friis. 
Da Terese Kokseby og Malene Friis vendte hjem til Danmark igen, stillede de sig selv og hinanden spørgsmålet: Rykkede den slags seminarer overhovedet ved noget? Var kløften mellem de to kulturer for stor? 
”Jeg tror nu, det er vigtigt, at man laver sådanne seminarer. Uvidenheden er stor også blandt de uddannede, men her får de at vide, at virkeligheden kan se anderledes ud,” siger Terese Kokseby.