Trivsel og kvalitet i ét hug

Et godt arbejdsmiljø er ikke noget, man bare har. Eller trækker i en automat. Det er noget, man skaber. Og begrebet social kapital er nøglen til det. 
Det mener sociolog og dr.med. Tage Søndergaard, der er en af landets førende arbejdsmiljøforskere. Han var professor i psykisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2000 til 2008 og har siden været selvstændig forsker og konsulent. 
”Det koster intet at skabe høj social kapital på en arbejdsplads – bortset fra en målrettet indsats og en portion tålmodighed,” siger Tage Søndergaard. 
Han var i 2008 medforfatter på en såkaldt hvidbog om virksomheders sociale kapital, som Arbejdsmiljørådet udgav. Den gav for alvor begrebet medvind, og i dag har mange både private og offentlige arbejdspladser taget den nye tankegang til sig, blandt andet folkeskoler, børnehaver, hospitaler og plejehjem. 
En arbejdsplads’ sociale kapital består af tre grundelementer: samarbejde, tillid og retfærdighed. En arbejdsplads med høj social kapital er med andre ord et sted, hvor man har et godt samarbejde, og hvor samarbejdet er gennemsyret af tillid og retfærdighed. 
Undersøgelser viser, at gevinsterne blandt andet er høj trivsel hos medarbejderne, høj produktivitet og høj kvalitet i ydelserne – uanset branche. 
”Når den sociale kapital stiger, så stiger arbejdsglæden,” siger Tage Søndergaard. 
I sit arbejde er han ikke stødt på et eneste gymnasium, der bevidst arbejder med social kapital. Det undrer ham, at gymnasierne ikke bruger værktøjet.

Kerneopgaven er vigtigst 
Social kapital handler ikke om, at de ansatte skal trives. Det er en tillægsgevinst, understreger Tage Søndergaard. Det er derimod kerneopgaven, der er i centrum. For eksempel er formålet med et gymnasium ikke, at lærerne skal trives, men at der bliver leveret undervisning af høj kvalitet.  
”Men det viser sig, at leverer man undervisning af høj kvalitet, bliver man stolt af sit arbejde, og så trives man. Vejen til højere arbejdsglæde går gennem kerneopgaven,” siger Tage Søndergaard. 
Derfor er det på et gymnasium afgørende, at rektor altid har mulighed for at komme ud i klasserne for at overvære undervisningen. Tager lærerne det som udtryk for mistillid og kontrol, er der noget galt, mener han. 
”Hvis det er tabu, hvad der sker i klasserne, så siger man samtidig, at det er forbudt at tale om kerneopgaven. Unddrager lærerne sig den kvalitetsvurdering, er de med til at undergrave deres egen position,” siger Tage Søndergaard. 
Kerneopgaven er der i det hele taget alt for lidt fokus på i gymnasiet i dag. Den er uklar for lærerne, og det samme er kvalitetskriterierne. Det skaber en forvirring, der er katastrofal, lyder det fra arbejdsmiljøforskeren. 
Han mener, at årsagen blandt andet er taxametersystemet og 95-procentsmålsætningen. Begge dele har været ødelæggende for gymnasiet, fordi kvantitet er kommet til at betyde mere end kvalitet. 
”Når det gælder om at fastholde så mange elever som muligt, så går det ud over kvaliteten. Dermed er man med til at ødelægge kerneopgaven. Man desavouerer lærernes kompetencer. Det er hul i hovedet,” siger Tage Søndergaard. 

Ikke samfundets skyld 
Ledelse er et andet nøglebegreb, når man snakker om social kapital. 
”Arbejdspladser med god ledelse har også altid en høj social kapital,” siger Tage Søndergaard.  
Et af de vigtigste forskningsresultater viser netop, at der er stor forskel på den sociale kapital fra den ene arbejdsplads til den anden. Oven i købet på ”ens” arbejdspladser, der er underlagt de samme ydre betingelser, for eksempel skoler i den samme kommune eller afdelinger på det samme hospital. 
”Det viser, at det ikke er samfundets skyld. Man kan ikke skyde skylden på strukturerne, overenskomsterne eller lovgivningen. Det er ledelseskvaliteten på den enkelte arbejdsplads, der er afgørende,” siger han. 
Det er ledelsen, der skal tage initiativ til at skabe et samarbejde med og mellem de ansatte, der er præget af respekt og gensidig anerkendelse. Det sker eksempelvis ved at uddelegere opgaver og gå ind i konkrete arbejdsprocesser og udvikle dem sammen med medarbejderne. Men godt lederskab kræver godt kollegaskab. 
”Ledelse er en relation. Hvis ikke der er nogle loyale medarbejdere, der spiller med, er det svært at være leder,” siger Tage Søndergaard, der mener, at det største problem i forhold til ledelse er, at omkring 20 procent af lederne i den offentlige sektor aldrig skulle have haft den øverste post. 

Sæt dagsordenen 
For et par år siden gik Danmarks Lærerforening aktivt ind i arbejdet for at få målt den sociale kapital på en lang række folkeskoler, og siden har en leder, en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant fra hver af de pågældende institutioner været på kursus for at finde ud af, hvordan de kommer videre. 
Tage Søndergaard mener, det er vigtigt, at Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og gymnasierne også kommer ind i kampen. Han opfordrer GL til at lave en undersøgelse af den sociale kapital på alle landets gymnasier. Ellers forpasser man en oplagt chance for at sætte en dagsorden.   
”Ved at fokusere på gymnasiets kerneopgave – at lave undervisning af høj kvalitet – kommer man strategisk i spidsen og viser viljen til at handle,” siger Tage Søndergaard.  
Det kan være med til at skabe respekt udadtil, stolthed indadtil og en gymnasieskole med høj kvalitet, understreger han. 
Med budskabet om at man ønsker et højt fagligt niveau, bør GL samtidig være ærlig og melde ud, at der i dag er for mange unge, der går i gymnasiet, mener han.    
”Man er nødt til at få sagt, at det sænker kvaliteten år for år,” siger Tage Sønder­gaard. 
En undersøgelse vil sandsynligvis vise, at der er stor forskel på den sociale kapital fra gymnasium til gymnasium, vurderer han. Men det er ikke et problem. Tværtimod.   
”Alle ved, at alle skoler ikke er lige gode. Det vil gavne GL at sige: Se her, der er en række skoler, der kan gøre det langt bedre. For så er det GL, der sætter dagsordenen,” siger Tage Søndergaard.