For få arbejdspladser holder lærerne hjemme

Størstedelen af landets gymnasielærere udfører det meste af deres individuelle arbejde i hjemmet. Men mange ville bruge skolen mere, hvis de fysiske rammer var bedre. 
Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget blandt 1.000 gymnasielærere. 

I undersøgelsen svarer tre ud af fire lærere, at deres primære individuelle arbejdsplads er i hjemmet. Men halvdelen af lærerne ville udføre mere af deres arbejde på skolen, hvis arbejdsforholdene blev forbedret. 

Samtidig viser undersøgelsen, at lærerne ikke har tilstrækkeligt med arbejdspladser til at sidde og arbejde på skolen, og en del savner ro. 
Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, mener, at lærerarbejdspladser skal prioriteres højt. 
”Hvis vi skal bede lærerne om at være mere på skolen, må vi også skabe nogle ordentlige arbejdsvilkår for dem og en ordentlig plads at sidde på,” siger han.

Rektorernes formand mener, at gymnasierne forsøger at gøre noget ved det. 
”Jeg har et stærkt indtryk af, at de fleste skoler tænker lærerarbejdspladser ind i deres fremtidige planer. Hos langt de fleste rektorer er der et ønske om, at lærerne er mere til stede på skolerne. Rektorerne mener, at hvis lærerne er mere til stede på skolen, taler de sammen og udveksler ideer,” siger Jens Boe Nielsen.

Stemmer ikke overens med krav 
Undersøgelsen viser, at de fleste gymnasier har lærerarbejdspladser til rådighed, men næsten 60 procent af lærerne mener, at der ikke er tilstrækkeligt med fællesarbejdspladser på gymnasiet.

Kasper Bøcher er formand for arbejdspladsudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening. Han synes ikke, at arbejdsforholdene stemmer overens med kravene om mere tilstedeværelse. 
”Når rektorerne ønsker, at lærerne skal være mere til stede på skolerne, så skal der også være ordentlige arbejdspladser og plads nok til, at lærerne kan sidde og arbejde. Mange lærere mener ikke, at det kan lade sig gøre at sidde og arbejde på skolen på grund af arbejdsforholdene, og så giver det ikke mening at ønske mere tilstedeværelse på skolerne,” siger han.

Hver fjerde vil blive hjemme 
Mens halvdelen af lærerne svarer, at de ville udføre mere arbejde på skolen, hvis de fysiske rammer blev bedre, svarer hver fjerde, at bedre arbejdsforhold ikke ville få dem til at lægge flere timer på skolen. De foretrækker at arbejde hjemme. 

Det mener Kasper Bøcher også bør være en mulighed. Især hvis de fysiske rammer ikke bliver forbedret. 
”Hvis gymnasiets ledelse kræver, at lærerne er på skolen, bliver lærerne nødt til at rette sig efter det. Men hvis forholdene ikke er til det, så synes jeg, at der må være en fleksibilitet fra gymnasiernes side, der giver lærerne mulighed for at lave deres individuelle arbejde hjemme. Det tror jeg, de fleste rektorer vil acceptere,” siger Kasper Bøcher.

Gode faciliteter er afgørende 
Egå Gymnasium er et eksempel på, at en skoles fysiske rammer betyder noget for, om lærerne bliver og arbejder på skolen. Alle lærere har et hæve-sænke-bord og reoler, og de kan ønske, om de vil have kontor i et stillerum eller i et lokale, hvor man godt må tale sammen. Især de unge lærere forbereder sig på skolen, inden de tager hjem, og der er næsten altid mulighed for at finde en fagkollega, som kan svare på spørgsmål eller hjælpe med en udfordring. 
”Der er ingen grund til at lave regler om øget tilstedeværelse på gymnasiet. Det gælder bare om at skabe gode faciliteter, så vil lærerne gerne blive og arbejde på skolen,” siger Henrik Stidsholt Rasmussen, der er tillidsrepræsentant på Egå Gymnasium.