Det handler om at deltage i skolens udvikling

En slags ”pixi-udgave” af GL-GR papiret.

Sådan kaldte rektor Birgitte Vedersø og TR Jakob Hermann fra Gefion Gymnasium deres forsøg med en ny arbejdstidsaftale, som de berettede om de foreløbige erfaringer med på det første dialogmøde om forsøgsmulighederne.

Skolen havde et tydeligt behov efter fusionen af de to tidligere institutioner. Der skulle skabes nye rammer, overskuelighed samt konkretisering i form af en ny vision. Samtidig havde lærerne behov for noget mere albuerum og friere rammer som selvstyrende team.

”Det endte med, at vi organiserede os i en slags celler med større tilhørsforhold til mindre enheder. Klasserne hører til et hovedområde, og så har vi studieretningsteam, der skal udvikle studieretningen. Først handlede det efter reformen bare om at overleve, men nu har vi seks mand i et team for at skabe udvikling, men det krævede en ny arbejdstidsaftale,” forklarede Jakob Hermann.

De fire elementer er 1) undervisning – med anerkendt fællesforberedelse og faktor 2,66. 2) Udvikling – udviklingstid med samlet pulje timer til møder, efteruddannelse og generelle fællesforpligtelser. Der tælles ikke timer ellers.

”Det, der er vigtigt, er, at der sker udvikling; måske er alle ikke lige meget på efteruddannelse, det handler om, hvor man er i sin livssituation og karriere? Det vigtige er, at man deltager i udvikling af skolen og sine egne kompetencer,” sagde Birgitte Vedersø.

3) Teambaserede opgaver – alt ansvar til teamet og alle opgaver til teamet, som har ansvar for udvikling af studieretningsvisionen. Her er der timer og kroner til rådighed. Eksperiment med omfordeling af timer imellem fagene (blandt andet i henhold til ministeriets rammeforsøg B).

4) Funktioner/akkordbaserede opgaver – med særlige funktioner, færre funktioner end før. Eksamen, koordinatorer og udvalgsformænd hører herunder.

Tendens til at arbejde sig ihjel
Rektoren pegede på en række vigtige udfordringer, som kan være svære at overkomme, men som er nødvendige at få løst. Overordnet skal alle vænnes af med at tænke i timetælleri. Fra ledelsens side kræver det blandt andet at være tæt på medarbejderne og lave en personlig, tæt opfølgning. Dette indbefatter blandt andet medarbejderudviklingssamtale hvert år, ellers bliver det for fjernt – og maksimalt 25 medarbejdere pr. leder.

Dertil kommer et fælles ansvar for den enkeltes stress- og ambitionsniveau.

”Vi gjorde det her, fordi vi tror på, at det kan gøre vores arbejde og undervisning bedre. Hvis man er lidt mere herre over sit arbejde, giver det mere glæde, og så orker man mere. Derfor skal der mere beslutningskompetence ud til medarbejderne. Vidensarbejderne skal tage ansvaret på sig, og det er lærerne også klar til. Vi skal som ledere til gengæld være opmærksomme på, at folk ikke arbejder sig halvt ihjel,” sagde Birgitte Vedersø, som dog også gjorde opmærksom på, at der skam også har været gråzoner i arbejdet.

”Dem løser man kun ved at have tillid til hinanden og snakke stille og roligt om at løse problemerne. Samlet set synes vi, det giver os luft og en frihed, vi nok ikke har set den yderste konsekvens af endnu, men som vi tror på bliver til fordel for vores elever.”

Skal finde et naturligt leje
Spørgelysten til de to Gefionrepræsentanter var stor – hvor mange penge bruger de på det, hvilken type ansvar uddelegeres, hvor meget planlægningsansvar har teamet, hvor stor en del af den samlede årsplanlægning er i spil, hvad sker der, hvis en lærer eller en gruppe ikke bidrager som forventet etc.?

Ansvaret kan se forskelligt ud alt efter studieretning. Skolen laver en overordnet årsplan, men der er tilbøjelighed til at sige ja, hvis nogle får en fiks idé til et særskilt forløb, som er relevant og gode argumenter for. En af meningerne med forsøget er netop at kunne flytte rundt, forklarede Jakob Hermann.

”Der er forskellige løsninger, hvis nogle ikke bidrager. Kolleger og ledelse tager sig af det. Man må se, hvordan det går. Nogle har angst for at være bussemand overfor kolleger, andre har rigtig meget lyst til det! Når det har kørt et par år, tror jeg, at det finder et naturligt leje. Vi får da henvendelser fra lærere om kolleger – helt loyale – og dem tager vi da fat i,” supplerede rektoren.

Små skridt vil skabe store bobler
Rektorformand Jens Boe Nielsen opfordrede skolerne til at gå et skridt videre og sprænge rammerne med helt andre undervisningsformer, men Jakob Hermann betonede vigtigheden af at tage det i mindre skridt. ”Så vil vi se forsøgene boble op efterhånden,” mente han.

Flere skoler har allerede idéer til arbejdstids- og organiseringsprojekter på tegnebrættet – dem vil vi givet komme til at høre mere om – og enkelte er næsten klar til at virkeliggøre dem. Blandt andre Ørestad Gymnasium, hvor Anders Pors i øjeblikket arbejder på højtryk på en projektbeskrivelse.

”Vi har af og til en følelse af, at alt for meget smadres i løbet af skoleåret, fordi tingene kolliderer i forhold til planerne. Vi har behov for en større fleksibilitet, og det er blandt andet det, vi vil arbejde med.”