Stort behov for nye lærere

Krisen, som har sendt mange danskere ud i ledighed, rammer ikke gymnasielærerne med samme kraft. Tværtimod har flere gymnasieskoler svært ved at finde tilstrækkeligt med kvalificerede lærere. I nogle fag er der decideret mangel på lærere, og efterspørgslen efter nye lærere er langtfra slut – tværtimod.
"Mange lærere har en alder, hvor de kan gå på efterløn eller pension. Ungdomsårgangene topper nu, der skal samtidig oprettes flere klasser på grund af klasseloftet, derudover er der cirka 200 lærere om året, som forlader sektoren af forskellige årsager," siger uddannelseschef i GL Kurt Koudahl, som anslår, at der bliver brug for at ansætte omkring 1.000 lærere i år.

Tal fra GL viser, at cirka 2.000 medlemmer i løbet af 2012 vil være 62 år eller derover, hvilket svarer til næsten en sjettedel af alle lærere. GL skønner, at cirka 900 lærere vil gå på efterløn eller pension i løbet af to år.

Allerede nu er der mangel på uddannede lærere flere steder i landet. Det gælder først og fremmest matematik- og fysiklærere, men også lærere i andre fag er en mangelvare.

Rektor på Thy-Mors HF & VUC Jens Otto Madsen, som også sidder i bestyrelsen for Lederforeningen for VUC, bekræfter tendensen.
"Mange hf-lærere går på pension nu. Der er generelt mangel på matematik-, fysik-, kemi- og geografilærere," siger Jens Otto Madsen.

Han har ansat en civilingeniør til at undervise i matematik og fysik og en cand.scient. i biomedicin til at undervise i biologi og kemi – begge er ved at tage et pædagogikum. Behovet for nye lærere fortsætter i de kommende år.
"Vi oplever en stor vækst, fordi flere unge uddanner sig i krisen," siger han.

Reddet af krisen
Krisen og stigende ledighed gør det nemmere for gymnasierne at rekruttere personer, som har en alternativ uddannelse, for eksempel ingeniører, og det gør lærermanglen mindre. Det bekræfter Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.
"Rekrutteringsproblemerne er ikke så store, som de har været. Vi er blevet reddet på målstregen af krisen. Det har blandt andet betydet, at vi har fået omskolede civilingeniører ind i gymnasiet, som nu underviser i matematik," siger han. Han erkender dog, at det bliver svært at tiltrække ingeniører til at undervise i gymnasiet, når konjunkturerne vender, og ledigheden i det private erhvervsliv falder.

I 2010 lavede Rektorforeningen en undersøgelse i samarbejde med GL, Lederforeningen for VUC og Danske Erhvervsskoler, der viste, at landets gymnasier på daværende tidspunkt manglede 100 fuldtidsansatte lærere i matematik og 75 lærere i fysik.

Jens Boe Nielsen mener ikke, situationen er så slem i dag, men der er stadig mangel på lærere på visse skoler især i yderområderne, og det sætter gang i kreative løsninger.
"Nogle gymnasier har ansat studerende og gymnasielærere, der ellers var gået på pension, for at lukke de værste huller," siger Jens Boe Nielsen.

Ekstra timer
Ifølge Olav Lyndrup, formand for Matematiklærerforeningen, tager flere lærere også ekstra timer for at afhjælpe lærermanglen, og pensionerede matematiklærere tager et matematikhold.

At matematiklærerne er specielt eftertragtede i disse år, skyldes ifølge Olav Lyndrup flere ting.
"Reformen i 2005 med matematik C for alle elever, faste fagkombinationer med matematik B og mange videregående uddannelsers krav om matematik B har betydet, at der er langt flere elever, der tager matematik. Derudover betyder klasseloftet, at der er brug for yderligere lærere."

Han mener, at manglen på matematiklærere ikke er løst lige med det samme.
"Vi kan måske holde trit i forhold til det antal, der går på pension og efterløn, men andre ydre forhold kan betyde, at der er behov for langt flere matematiklærere, som vi ikke kan se, hvor vi skal finde," siger han.