Lærere er yderst velforberedte

Danske gymnasielærere overlader tilsyneladende ikke meget til tilfældighederne, når de forbereder sig til undervisningen.

Halvdelen af gymnasielærerne vurderer, at de bruger mere tid på forberedelse i forhold til den tid, der er sat af til det arbejde.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget blandt en række af GL’s medlemmer. 1.012 gymnasielærere har deltaget i undersøgelsen, og blandt dem har 50 procent svaret, at de bruger mere tid på at forberede sig, i forhold til hvad der er sat af til det. Kun 7 procent svarer, at de bruger mindre tid på forberedelse end den tid, der er sat af til det.

Samtidig viser undersøgelsen, at over halvdelen – 57 procent – af lærerne bruger mere tid på rettearbejde i forhold til den tid, der er sat af.

Lærerne kan glæde sig over, at eleverne bemærker den grundige forberedelse. I en ny elevtrivselsundersøgelse svarer over 96 procent af eleverne, at de er helt eller delvist enige i, at lærerne er godt forberedte, og 88 procent mener, at deres lærer anvender opdateret viden og materialer. 50.000 elever har deltaget i undersøgelsen, som Aspekt R&D A/S har udført særkørsler på for GL.

Helge Mørch Jensen, som er forhandlingschef i GL, er ikke overrasket over, at lærerne er velforberedte.

“Det er en del af kulturen på skolerne, at lærerne er velforberedte til fingerspidserne. De skal møde eleverne hver dag, og de vil ikke falde igennem,” siger han.

Han mener, at kravene til at være velforberedt er blevet større, i takt med at flere unge fra en årgang bliver optaget på gymnasiet. Det giver en bredere elevgruppe og stiller større krav til den enkelte lærer for at forberede undervisning, som favner alle elever i klassen.

I sidste nummer af Gymnasieskolen pegede undervisningsminister Christine Antorini på, at noget af den tid, lærerne bruger på forberedelse og rettearbejde, ifølge hende kan konverteres til mere undervisningstid.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser dog, at mange lærere tilsyneladende har svært ved at nå at forberede sig tilfredsstillende inden for den tid, der er sat af til opgaven.

“Det ser ud til, at der er en klar modsætning mellem politikernes virkelighed og lærernes oplevede virkelighed,” siger Helge Mørch Jensen.

Han opfordrer ledelsen på gymnasierne til at forholde sig til, om lærerne kan nå at løse deres opgaver inden for den tid, der er sat af til det

“Ledelsen skal også udføre personaleledelse, og den bør spørge lærerne, om de har et problem med at nå at løse deres opgaver,” siger Helge Mørch Jensen.

Ingen genbrug

Tillidsrepræsentant på Frederiksværk Gymnasium & HF Søren Møller Baattrup genkender, at mange lærere vurderer, at de bruger meget tid på forberedelse. En af forklaringerne er ifølge ham, at hvert enkelt forløb i et moderne gymnasium er unikt. Gymnasiereformen med flere studieretninger betyder, at lærerne i højere grad skal skræddersy hvert enkelt forløb. Der er for eksempel forskel på at undervise i samfundsfag på studieretningerne samfundsfag/biologi og på samfundsfag/engelsk.

“Læreren skal tone sit fag efter studieretningen, og der er ikke meget genbrug i undervisningen i gymnasiet i dag. Hvert enkelt forløb er unikt. Derudover er det ikke sikkert, at det samme forløb fungerer i to forskellige klasser. Det skal man tage højde for,” siger Søren Møller Baattrup, som samtidig peger på, at det også er med til at gøre jobbet som gymnasielærer spændende og varieret.

Når lærerne er velforberedte, hænger det også sammen med lærernes personlige identitet, mener Søren Møllen Baattrup.

“Din personlige identitet er knyttet op på faget og lærergerningen, og derfor bliver faglig kritik personlig. Du kan ikke gå ind til timerne uden at være klædt på til det.”