Efter folkeskolens forsøg med teknologiforståelse: “Spændende, men udfordrende”

Diskussionen om oprettelsen af teknologiforståelse som selvstændigt fag fylder en del i uddannelsessektoren. I folkeskolen har et stort pilotprojekt kørt over de seneste år, og erfaringerne er gode. Gymnasieskolen.dk har talt med Maria Damlund, der er en af frontløberne på digitaliseringen af folkeskolen.

Hun blev oprindeligt involveret i udviklingen af teknologiforståelse, da det blev oprettet som valgfag i folkeskolen, og derefter har hun været med i en følgegruppe, der har udarbejdet grundlaget for teknologiforståelse som selvstændigt fag.

“Jeg har altid været interesseret i nye teknologier, og hvad der rør sig. Jeg synes, potentialet er stort. Men jeg har også altid syntes, at folkeskolen burde kigge faglighederne lidt efter i sømmene og se, om der er noget, der måske skulle udskiftes. Verden, vi lever i dag, har måske nogle andre behov, end der var for 40 år siden,” siger Maria Damlund.

Og netop derfor var det relevant for hende at sidde i styregruppen for det omfattende pilotprojekt, der er blevet gennemført på 46 folkeskoler de seneste tre år.

“Resultaterne er rigtigt fine. Det ser ud til at være en faglighed, som de unge har taget til sig, og som, de synes, er spændende,” siger hun.

Hun påpeger, at det har været udfordrende at starte et nyt fag op, som lærerne ikke havde en reel uddannelse i.

“De skoler, der tilmeldte sig, var nogle, der selv havde overvejet det. Det var skoler, der havde en form for gejst i forhold til fagområdet. De har fået hjælp fra fagpersoner og workshops, men ingen decideret uddannelse. Det har klart været en udfordring for lærerne, for det er jo ikke noget, man bare gør.”

Derfor håber hun også, at det meget snart bliver vedtaget at etablere teknologiforståelse som obligatorisk fag, gerne prøvefag, i folkeskolen.

“Der er brug for at professionshøjskolerne kan komme i gang med at lægge planer for at uddanne lærerne til at arbejde med det i praksis. Det er jo ikke en faglighed endnu. Derfor håber jeg, at der snart bliver truffet en beslutning.”

Hvis man sidder som gymnasielærer og er usikker på, hvordan et eventuelt teknologiforståelsefag i gymnasiet kan komme til at påvirke arbejdslivet, så er Maria Damlund heldigvis fuld af fortrøstning.

“Jeg kan godt forstå, hvis nogle føler sig truet. Men man skal huske, at teknologiforståelse kan være en del af mange forskellige fag. Jeg synes, man skal se på mulighederne i sine egne fag. I naturfag har vi for eksempel arbejdet med simuleringer, og i dansk har vi arbejdet med virtual reality, hvor eleverne selv har været med til at skabe. Det har givet eleverne noget helt andet, end de er vant til,” siger hun og fortsætter:

“Det er rigtig mange fagligheder, der er i spil. Også matematik og samfundsfag er helt oplagte.”

Hendes vigtigste råd til gymnasielærere er at være modig, men i små portioner:

“Man skal turde at kaste sig ud i det. Jeg forstår godt, at mange frygter det, måske fordi de forventer, at det skal lykkes fra start. Men det er en god idé at starte i det små. Bliv langsomt klar over, hvad faget kan og ikke kan. Man kan ikke forvente, at det hele fungerer fra første dag. Tag i stedet små skridt,” lyder budskabet fra Maria Damlund.

DLF: Forståelige bekymringer hos lærere
I Danmarks Lærerforening (DLF) har man fulgt det store pilotprojekt tæt, fortæller Regitze Flannov, der er formand for undervisningsudvalget i DLF.

“Vi har i undervisningsudvalget beskæftiget os meget med det her emne, fordi vi har haft erfaringer fra tidligere indførelser af nye fagligheder: Det kan gøres hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Vi har haft et langt forløb, hvor vi har snakket med folk fra ministeriet, fagfolk og dem fra skolerne, der var en del af projektet. Vi har dannet os et bredt vidensgrundlag og brugt det til at udvikle en politik for DLF på området.”

At have en samlet og omfattende politik for fagligheden teknologiforståelse gør DLF klar til at byde ind med erfaringer og synspunkter, når indførelsen af teknologiforståelse bliver konkretiseret fra politisk hold.

“Det handler om flere ting. Der er fagtrængsel, og man er nødt til at se på, hvad der skal ud, for man kan ikke bare blive ved med at proppe ind. Det er også vigtigt, at der er lige adgang til det for alle skoler og alle elever, uanset køn og økonomisk situation,” siger hun.

Hun fortsætter:

“Det skal skrives ind som en dimension i den samlede dannelsesbidrag, ikke kun teknologisk faglighed. Det er en meget bred faglighed. Vi mener, at det er nødvendigt for at være en demokratisk aktiv borger, at man har indsigt og handlekompetence indenfor det her område.”

Regitze Flannov fortæller, at selvom der overordnet set er stor opbakning til teknologiforståelse som ny faglighed blandt lærerne, er der også bekymring.

“De fortæller, at der mangler kompetencer og opkvalificering, men de er også nervøse for, hvordan der skal blive plads til fagligheden, når der i forvejen er fagtrængsel. Det leder selvfølgelig også til spørgsmålet om, hvad det så er, vi ikke længere skal,” siger hun.

DLF er en del af Den Nationale Alliance for Teknologiforståelse, der samler en lang række aktører fra alle dele af uddannelsessektoren.