Skoler har opskriften: Sådan gør vi eux bedre

Frafaldet blandt eleverne blev lavere, og undervisningen blev bedre og mere sammenhængende. Og som en sideeffekt mindskedes den skæve arbejdsbelastning for lærerne.

Der er næsten kun positive ting at skrive og sige om en forsøgsordning, som fem handelsskoler har gennemført for merkantil eux i 2018 og frem til foråret 2021, og som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har evalueret meget positivt.

“Den nuværende struktur på eux tilgodeser ikke god læring. Vores forsøg gav dog langt bedre sammenhæng i fagene og stor tilfredshed blandt elever og lærere,” siger rektor på eux business på Aarhus Business College Mads K. Andersen.

“Forsøget havde en stor effekt på det faglige både mundtligt og skriftligt, og det var med til at mindske skæv arbejdsbelastning,” supplerer tillidsrepræsentant på handelsskolen Tietgen i Odense Trine Vorre. 

Mangler sammenhæng
Forsøget gik kort fortalt ud på, at fagene på grundforløbet med det samme begyndte på gymnasieniveau uden afbrydelse i eksempelvis dansk, engelsk og matematik.

For at forstå forsøgsordningen bør man præsentere opbygningen på eux merkantil. Første og andet semester er opdelt i grundforløb 1 og 2. (GF 1 og 2). På GF 1 har eleverne blandt andet dansk, samfundsfag  og engelsk på C-niveau efter erhvervsuddannelsesbekendtgørelsen. På GF 2 får eleverne så nogle helt andre fag blandt andet matematik, afsætning, virksomhedsøkonomi og informatik på C-niveau. Til gengæld har eleverne så ikke dansk og de andre fag fra GF 1.

På studieåret får eleverne fagene fra grundforløbet, men nu på gymnasieniveau. Det betyder reelt set, at dansk A, og alle B-fagene  matematik, afsætning, engelsk, virksomhedsøkonomi og informatik på et år skal løftes fra erhvervsuddannelsesniveau C til samme niveau som på hhx.

Sammenfattet gav forsøget en helt anden sammenhæng fra grundforløbets dag 1 til slutningen af studieåret.

“Forsøget gav en hel anden mulighed for at planlægge undervisningen og skabe faglig progression. Det gjorde det også nemmere at planlægge, at de samme lærere kunne undervise en klasse to år i træk uden afbrydelse,” siger Mads K. Andersen og tilføjer:

“Det er sådan her en eux merkantil bør se ud.”

Fagligt løft på kort tid
Trine Vorre var også meget tilfreds med forsøgsordningen.

“På studieåret skal vi give dem et fagligt løft på meget kort tid, og mange elever får et chok. Samtidig har der været en pause på et halvt år med eksempelvis dansk og engelsk på grundforløb 2, og de fag begynder så igen med et noget højere fagligt niveau,” siger Trine Vorre, som underviser i engelsk.

I det seneste nummer af Gymnasieskolen sættes der fokus på den skæve arbejdsbelastning på eux.

Læs: Skæv arbejdsbelastning og mangel på tid presser lærere og elever på eux

Trine Vorre bekræfter, at forsøget også gav muligheden for en mere jævn arbejdsbelastning.

“Det er en stor fordel, at man kan sprede gymnasiefagene ud over to år, frem for at at studieåret bliver meget mere komprimeret. Det er både en fordel for elever og lærere,” siger hun.

Lavere frafald

Som skrevet har EVA evalueret forsøget. Et af resultaterne var, at frafaldet på grundforløbet faldt fra 39 til 30 procent. Samtidig var der også flere elever fra forsøget, som begyndte direkte på studieåret efter grundforløbet – 91 procent frem for 74 procent i kontrolgruppen.

EVA skriver, at spredningen af de gymnasiale fag medvirker til, at eleverne ser grundforløbet og studieåret som ét samlet forløb, hvilket betyder, at flere starter direkte på studieåret efter GF2. 

Evalueringen peger på, at spredning af undervisningstimer i fagene dansk og matematik medvirker til, at eleverne har bedre forudsætninger for at tilegne sig fagene, og at lærerne har fået bedre forudsætninger for at understøtte elevernes læring.

Derudover nævner rapporten, at det vurderes af lærerne, at eleverne bedre kan fastholde deres læring og viden i dansk og engelsk, når der er ikke er en pause i fagene på GF 2. Det nævnes også som en fordel, at forsøget i højere grad har givet mulighed for, at eleverne har de samme lærere i de enkelte fag fra GF 1 og til og med studieåret. 

Bedre praktikpladssøgning
En anden del af forsøget var, at erhvervsfagene, som blandt andet indeholder praktikpladssøgning, også blev spredt ud over grundforløb og studieår frem for at ligge i grundforløbet.

“Da eleverne først skal i praktik efter studieåret, er det hensigtsmæssigt at gøre det på den måde,” siger Mads K. Andersen. 

EVA-rapporten beskriver også den del af forsøgsordningen positivt.

Ønsker at fortsætte
Mads K. Andersen håber på, at resultaterne fra forsøgsordningen kan skabe reelle forandringer af eux.
I 2018 blev der igangsat flere forsøg, hvor erhvervsskoler fik dispensation fra at følge de gældende regler. Det var under den daværende børne- og undervisningsminister Merete Riisager (LA), at forsøgene blev sat i gang.
Mads K. Andersen og Aarhus Business College har i foråret 2021 søgt om dispensation til at fortsætte forsøget, og det samme gjorde kredsen af skoler omkring forsøget har i efteråret 2019. Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet har dog ikke givet lov.
Ifølge Mads K. Andersen har STUK været meget imødekommende og velvillige i forhold til forsøget, men hvis strukturen i eux skal ændres permanent, kræver det grønt lys i den politiske aftalekreds bag erhvervsuddannelserne.   

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Børne- og Undervisningsministeriet før deadline.

Læs evalueringen fra EVA