Erhvervsskolelæreres ytringsfrihed skal sikres nu: Politikere har givet håndslag

Hvis en lærer på en erhvervsskole oplever negative konsekvenser af at bruge sin ytringsfrihed, kan Folketingets Ombudsmand ikke rejse sagen. Det kan han for andre offentligt ansatte. 

Det paradoks ser dog ud til at blive “rettet” af et flertal i Folketinget i dette efterår. Partierne bag aftalen om elevfordeling har på skrift aftalt, at de i forbindelse med de kommende forhandlinger om en ny institutionslovgivning for ungdomsuddannelser også skal drøfte, om erhvervsskoler skal ind under den offentlige forvaltning, så blandt andet ombudsmandsloven gælder for de ansatte.

“Det er et klart signal om, at der skal ske noget på området, og at alle ansatte på skoler skal være omfattet af de samme regler. Det er min klare forventning, at det bliver løst i forbindelse med forhandlingerne om institutionslovgivning,” siger Jakob Sølvhøj, som er undervisningsordfører for Enhedslisten. 

Helt tåbeligt
Marie Krarup, gymnasieordfører for Dansk Folkeparti, vil også finde en løsning nu. 

“Det er helt tåbeligt, at reglerne om ytringsfriheden er anderledes for ansatte på erhvervsskoler. Det skal vi finde den bedste løsning på,” siger hun.

Hun har ikke et præcist forslag til, hvordan det rent juridisk skal løses at gøre erhvervsskoler til en del af den offentlig forvaltning, da spørgsmålet omhandler både forvaltningsloven, offentlighedsloven og ombudsmandsloven.

“Vi må have embedsmænd til at komme med forslag til, hvordan det løses,” siger Marie Krarup.

Af historiske årsager regnes de fleste erhvervsskoler forvaltningsmæssigt for at være private selvejende institutioner, selv om skattekroner betaler stort set alle udgifter, og at der næppe er mange ansatte på skolerne, som opfatter sig som privatansatte. 

Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, som betyder, at de ikke må afskediges eller opleve negative konsekvenser på grund af deres ytringer, så længe de holder sig inden for loven og de formelle rammer, man har som ansat på en offentlig institution.
“Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligt ansatte deler deres viden i den offentlige debat,” som der står i den seneste vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fra Justitsministeriet.

Tre ministre – ingen løsning
Gymnasieskolen.dk har gentagne gange skrevet om paradokset i, at ansatte på erhvervsskoler ikke er beskyttet af de samme regler om ytringsfrihed som andre offentligt ansatte. Spørgsmålet om handling har været stillet til både den forrige børne- og undervisningsminister Merete Riisager (LA) og hendes forgænger Ellen Trane Nørby (V), uden der er sket noget. 

Radikale Venstre mener, det er på tide at få ryddet op i lovgivningen.

“I forvejen kan det være svært at sikre ytringsfriheden i praksis på offentlige arbejdspladser, da mange vælger at tie stille og er forsigtige med at udtale sig. Derfor skal alle ansatte selvfølgelig sikres den samme beskyttelse i forhold til at bruge ytringsfriheden,” siger ungdomsuddannelsesordfører for partiet Anne Sophie Callesen.

Nuværende regler skaber usikkerhed
Blandt underviserne på erhvervsskolerne ser man frem til, at politikerne nu vil sætte sig sammen for at finde en løsning. Allan Nørgaard Andersen er formand for områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier i GL.

Han mener, det er meget problematisk, at en række ansatte i undervisningssektoren ikke arbejder under de samme regler som andre offentligt ansatte.

“Jeg er ret sikker på at de nuværende regler får nogle undervisere til at holde sig fra at tale åbent om forhold, de finder problematiske. Alene usikkerheden om, hvad man må og ikke må sige eller omtale, kan virke hæmmende. Også i tilfælde, hvor det i virkeligheden ville være helt uproblematisk, også set fra skoleledelsens side,” siger Allan Nørgaard Andersen, som selv arbejder på handelsgymnasiet Niels Brock i København, men her udtaler han sig på vegne af lærere på erhvervsgymnasier på alle erhvervsskoler i Danmark. 

Vigtigt for den offentlige debat
Han understreger, at de eventuelle vigtige erfaringer, som medarbejderne på området gør, bør komme til offentlighedens kendskab.

“Erhvervsskolerne varetager væsentlige opgaver og er i betragtelig grad finansieret af offentlige midler, og på dette som på mange andre områder besidder man som ansat en særlig indsigt i forholdene. Tvivl om lovligheden af at ytre sig på grund af særregler på området bør ikke kunne forhindre offentlig viden om relevante forhold,” siger han.

Han er enig i, som der også står i vejledningen fra Justitsministeriet om ytringsfrihed for offentligt ansatte, at det er vigtigt, at offentligt ansatte har lyst til at dele viden og deltage i den offentlige debat.

“Man kan godt forestille sig forhold, hvor der efter en lærers personlige opfattelse findes nogle lokale misforhold, som indvirker negativt på undervisningen eller arbejdsmiljøet, og som allerede er temaer i den offentlige debat. Det kunne være forhold, som ikke udelukkende knytter sig til den pågældendes arbejdsplads, men som angår hele sektoren. Og så er det skadeligt for debatten, hvis læreren frygter, at formidling af egne erfaringer vil kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser,” siger Allan Nørgaard Andersen.

Aftalen om elevfordeling er indgået af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).