Artikel
Skoler holder godt øje med eleverne
lærer undervisning kvinde klasse shutterstock_1102460813

Skoler holder godt øje med eleverne

Skoler vil være ekstra opmærksomme på mistrivsel eller fagligt efterslæb blandt eleverne, fortæller rektorer. Tolærerordninger og ekstra sociale aktiviteter er nogle af redskaberne til at hjælpe eleverne tilbage til en nogenlunde normal hverdag.

Mindre klasser, tolærerordninger og ekstra sociale aktiviteter. Gymnasierne skyder årets skolestart i gang med initiativer, der både skal understøtte elevernes trivsel og faglighed. Det fortæller rektorer til gymnasieskolen.dk.

På Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus har de valgt at lave mindre grundforløbsklasser. I år er der kun 20-21 elever i de nye klasser, fortæller skolens rektor Marianne Munch Svendsen.

“Vi har valgt at bruge nogle af coronamidlerne på små klasser, fordi vi tænkte på, at de nye elever også har lidt under corona i deres sidste år i grundskolen. De er måske lidt mere nervøse og har haft mindre faglig- og eksamenstræning. Derfor mener vi, at det er godt givet ud at hjælpe dem godt i gang,” siger Marianne Munch Svendsen og tilføjer:

“Vi er dog sindssyg presset i forhold til lokaler, så vi må indimellem gøre brug af kantinen og festsalen. Men lærerne har været forstående, fordi de også synes, det er fantastisk, at de får et bedre kendskab til eleverne og et godt indblik i, om der er noget, der skal følges op på.”

For sen vejledning
På Munkensdam Gymnasium starter de året med tolærerordning i mange fag, fortæller rektor Per Møller.

“Lige nu vurderer vi, at der især er behov for tolærerordningen i andet fremmedsprog og matematik B i 2.g samt A-fagene med skriftlig dimension i 3.g. For nuværende har vi planlagt med ordningen frem til medio november,” siger Per Møller.

På Randers HF & VUC har de også planlagt en dobbeltlærerordning især i matematik, dansk og engelsk i august og september.

“Vi har lagt ekstra timer her i opstarten, så der er mulighed for at indhente fagligt efterslæb,” fortæller Lena Søllingvraa Lindblad.

En forudsætning for, at vi vil lykkes med at indhente det faglige efterslæb, er, at eleverne føler sig trygge.

Lena Søllingvraa Lindblad, rektor
Randers HF & VUC

Børne- og Undervisningsministeriet udsendte i slutningen af juni en vejledning til håndtering af fagligt efterslæb, der gav skolerne øget fleksibilitet til at planlægge grundforløb. For eksempel er kravet om obligatorisk undervisning i dansk, engelsk og samfundsfag i grundforløbet suspenderet, for at skolerne kan bruge tiden til at indhente et fagligt efterslæb for de nye elever. Ingen af de skoler, som gymnasieskolen.dk har været i kontakt med, har dog benyttet sig af muligheden, da retningslinjerne kom for sent i forhold til planlægningen, fortæller rektorerne.

“Jeg synes, det er lidt uanstændigt at komme med sådan en melding så sent, for alle, der har kendskab til, hvordan sektoren fungerer, ved, at skoleåret er meget planlægningstungt,” siger Per Møller, der samtidig nævner den sene udmelding til skolerne om, at fristen for brug af de såkaldte coronapenge blev forlænget fra 1. juli til slutningen af december i år.

“Det er virkelig træls, for på det tidspunkt havde vi jo allerede planlagt det hele i skemaerne og engageret lærerne,” påpeger Per Møller.

Sociale aktiviteter for alle 
Den næste tid skal der fyldes op i både faglige og sociale “huller”, fortæller rektorerne.

På Munkensdam Gymnasium vil de være ekstra opmærksomme på at spotte elever med faglige udfordringer.

“Vi vil booste lektiecaféen ekstra, men vi vil også lave individualiseret ekstraundervisning for de elever, der har brug for mere faglig hjælp,” fortæller Per Møller.

Det giver eleverne tryghed, at vi på den måde tager styringen.

Marianne Munch Svendsen, rektor
Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus 

I år er der ekstra fokus på fællesskabet på Randers HF & VUC, fortæller rektor Lena Søllingvraa Lindblad.

“Vi har mottoet: ‘Vi starter og slutter i fællesskab’, men det har jo været lidt svært den seneste tid,” siger Lena Søllingvraa Lindblad, der mener, at det er alle årgange, der har brug for ekstra sociale aktiviteter:

“Vi oplevede for eksempel forleden, at nogle 2.hf’ere ikke vidste, hvor festsalen lå. Det er jo symptom på, at selvom de har gået et år på skolen, har skolen og fællesskabet måske ikke helt foldet sig ud for dem. Det skal vi have gjort noget ved,” siger Lena Søllingvraa Lindblad og tilføjer:

“Jeg tror, at en forudsætning for, at vi vil lykkes med at indhente det faglige efterslæb, er, at eleverne føler sig trygge.” 

På Falkonergården er rektor i dialog med lærere og elever om, hvordan de får styrket trivslen.

“For eksempel nåede vores nuværende 2.g’ere kun at gå kort tid på skolen, inden de blev sendt hjem. Derfor kommer vi til at bruge noget energi på at ryste dem godt sammen, så vi kan styrke klasserumskulturen og fællesskabet,” siger Marianne Munch Svendsen.

Lærerne bestemmer elevernes pladser
Desuden fortsætter de på Falkonergården med at bestemme elevernes pladser og arbejdsgrupper.

“Vi oplever, at det giver eleverne tryghed, at vi på den måde tager styringen,” siger Marianne Munch Svendsen.

Det samme gør de på Teknisk Gymnasium Lolland Falster, der i mange år har brugt trivselsprogrammet Netwerk, fortæller rektor Bo Rasmussen.

“Elever skal ikke sidde på den samme plads med den samme sidemakker i tre år. Det er vigtigt, at alle har nogle at snakke og arbejde sammen med, og at der er lidt cirkulation i grupperne,” siger Bo Rasmussen.

Han fortæller, at skolestarten på Teknisk Gymnasium Lolland Falster stort set foregår, som den plejer.

“Vi vil naturligvis have ekstra fokus på det sociale, fordi det er sakket bagud, men ellers vil vi bare gerne i gang, og så vil vi løbende vurdere, om der er behov for ekstra tiltag,” siger Bo Rasmussen.

Folk var slidt ned til sokkeholderne, derfor tager vi mere fat nu for også at sikre trivslen blandt lærerne.

Per Møller, rektor
Munkensdam Gymnasium

På Munkensdam Gymnasium vil de også forsøge at nærme sig normalen, fortæller Per Møller.

“Selvfølgelig er der et efterslæb, vi skal indhente, men jeg mener også, at det er vigtigt at sende et signal til eleverne om, at vi vil søge normaliteten så meget som muligt. Jeg tror, at det kan få skuldrene ned hos eleverne,” siger Per Møller.

Skulle han sende et ønske videre til børne- og undervisningsministeren, så handler det også lidt om den normale hverdag.

“Vi har brug for ro og forudsigelighed – og ikke de politiske tiltag med en kort tidslinje, for det stresser alle,” siger Per Møller.

Lærernes trivsel
Men det er ikke kun eleverne, som de mange måneders coronaundervisning har været hård ved, påpeger Per Møller, der planlægger samtaler med alle medarbejdere snarest.

“Det skal ikke være den store forkromede medarbejderudviklingssamtale, men en samtale om, hvordan de er kommet igennem tiden,” siger han.

Før sommerferien tog han en snak med tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledende medarbejdere, men vurderede, at tiden ikke var til samtale med hele lærerkollegiet.

“Folk var slidt ned til sokkeholderne, derfor tager vi mere fat nu for også at sikre trivslen blandt lærerne,” siger Per Møller, der forudser, at der i den nærmeste fremtid skal prioriteres tid og penge til sociale arrangementer for lærerne.    

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater