Nedlukning går ud over læring og trivsel

Gymnasieelevernes læring, trivsel og motivation tog generelt et dyk, da klasselokalet i foråret blev udskiftet med skærmundervisning og hjemmeopgaver.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet har kortlagt erfaringerne med coronanedlukning og nødundervisning i foråret og forsommeren sidste år.

Nedlukningen af gymnasierne er gået særligt hårdt ud over de elever, der i forvejen var fagligt svage, viser undersøgelsen.

Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 91 ledere og 1.038 elever på gymnasier i hele landet samt på interview med ledere, lærere og elever fra fire gymnasier.

Tilsvarende undersøgelser er lavet på grundskoler, erhvervsskoler, STU og FGU samt voksen- og efteruddannelser. Gennemgående for alle uddannelserne er, at de fagligt svage elever har haft sværest ved onlineundervisningen og dermed har lidt det største faglige tab.  

Har lært mindre
To tredjedele af gymnasieeleverne (65 procent) vurderer, at de har lært mindre i perioden. Cirka lige så mange (67 procent) vurderer, at de har været mindre motiveret for skolearbejdet end normalt. Derudover svarer halvdelen af eleverne (49 procent), at de har været mere ensomme.

Også både lærere og ledere vurderer, at elevernes læringsudbytte under nedlukningen har været lavere end i den almindelige undervisning, og at det især er gået ud over de fagligt svage elevers læring. De har haft sværere ved at strukturere deres hverdag og er også blevet udfordret af læse- og skrivemængden, som i flere tilfælde steg i perioden.

I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 88 procent af de adspurgte ledere, at perioden med nødundervisning har haft en negativ betydning for de fagligt svage elevers læring. Kun 19 procent svarer, at det har haft en negativ betydning for de fagligt stærke elevers læring.

Undersøgelsen viser dog også, at en mindre gruppe elever synes, at de har lært mere i nedlukningsperioden, og at nogle har oplevet bedre trivsel. Ifølge lærerne kan det være elever, som i den almindelige undervisning med fysisk tilstedeværelse er mere tilbageholdende, og at nedlukningen således har givet dem ro og overskud til at engagere sig fagligt i undervisningen, fordi de ikke har skullet forholde sig til de sociale relationer i det fysiske klasserum.

Skoler kommer på arbejde
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas Kepler, er ikke overrasket over resultatet. GL lavede selv en undersøgelse af forårets nødundervisning, som knap 2.000 lærere deltog i. Her svarede tre ud af fire lærere, at kvaliteten af deres undervisning faldt, og at de oplevede et fald i elevernes motivation.

Læs: Ny undersøgelse af virtuel undervisning: Kvaliteten fald

”Nu har vi et endnu mere samlet billede af, hvad konsekvenserne er af den undervisningssituation, der var i foråret, og som vi fortsat står i,” siger Tomas Kepler.

Han mener, at den nye undersøgelse tydeligt viser, at der både fagligt og trivselsmæssigt bliver noget at samle op på for skolerne. Det er også den melding, GL får fra lærerne i øjeblikket, fortæller han.

”Jeg tror, vi står over for nogle trivselsmæssige problemer, som vi er nødt til at tage meget alvorligt. Trivsel og fagligt udbytte hænger tæt sammen,” siger Tomas Kepler.

Han håber derfor, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tænker på alle klassetrin og ikke kun afgangsklasserne, når en genåbning skal planlægges.

”Prioriterer man kun 3.g’erne og 2. hf’erne, mener jeg ikke, at man tager trivselsproblemerne i 1.g, 2.g og 1.hf alvorligt. Det risikerer at få negativ betydning for eleverne i resten af deres skoletid.”

Variation manglede
Undersøgelsen viser også, at nødundervisningen ændrede karakter i løbet af nedlukningsperioden. Både lærere og ledere fortæller, hvordan man i starten hovedsageligt havde fokus på at få fjernundervisningen til at fungere. Der var derfor mindre fokus på variation i undervisningen og elevernes behov, og undervisningen var præget af læreroplæg og skriftlige afleveringer.

Men i løbet af perioden erfarede flere lærere, at de mange timer bag en skærm var hårdt og demotiverende for eleverne, og de begyndte derfor at have mere fokus på at variere deres undervisning, for eksempel ved at lave færre læreroplæg og introducere små øvelser eller brain breaks i løbet af modulerne for at give eleverne mulighed for mere gruppearbejde og aktiviteter væk fra skærmen.

Husk erfaringerne
Tomas Kepler mener, at undersøgelsen skal bruges, når fagfolk og politikere diskuterer, hvordan fremtidens uddannelser og undervisning skal se ud.

”Nu har vi endnu en undersøgelse, der viser, at virtuel undervisning på ingen måde kan erstatte den fysiske undervisning på skolen. Den erfaring skal vi huske og tage med os videre,” siger Tomas Kepler.

Han nævner, at H.C. Ørsted Gymnasiet netop har fået lov til at lave en studieretning, hvor 80 procent af undervisningen skal være virtuel.

Læs: Uenighed om ny virtuel studieretning

”Når vi ser på, hvad undersøgelsen her viser, mener jeg ikke, det er en fornuftig beslutning,” siger Tomas Kepler.

At en mindre gruppe elever i den nye undersøglse svarer, at de faktisk lærer mere og trives bedre, når de er væk fra klasserummet, får ham ikke til at ændre mening.

”En del af at gå i gymnasiet er altså, at man lærer at være i en social sammenhæng i klasserummet. Det er en del af almendannelsen,” siger Tomas Kepler.