80 procent virtuel undervisning og 20 procent undervisning med fysisk tilstedeværelse er rammerne for den nye studieretning, som H.C. Ørsted Gymnasiet har fået dispensation til at oprette fra næste skoleår.

Uenighed om ny virtuel studieretning

Næste år skal elever på en ny studieretning kun være fysisk til stede 20 procent af tiden. Det er H.C. Ørsted Gymnasiet, der har fået lov til at oprette klassen, der møder kritik fra GL's formand.

H.C. Ørsted Gymnasiet er gået i gang med at planlægge en virtuel klasse med studieretningen kommunikation/it og programmering, der starter næste skoleår. Det sker, efter at Børne- og Undervisningsministeriet kort før jul gav det tekniske gymnasium på Frederiksberg dispensation til at oprette studieretningen, hvor 80 procent af undervisningen skal være virtuel.

Gymnasiedirektør Kirsten Flagstad er glad for, at ministeriet har givet skolen lov til lave forsøget.

“Under nedlukningen erfarede vi, at der var nogle elevtyper, der trives bedre med den virtuelle undervisning og nærmest blomstrede op. De erfaringer har vi nu mulighed for at bygge videre på,” siger Kirsten Flagstad og uddyber:

“Det er især introverte elever, der trives bedre i det virtuelle rum end i klasserummet. Og dem har vi en del af på htx.”

Bør I som ungdomsuddannelse ikke udfordre de unge og lære dem at indgå i sociale fællesskaber som for eksempel i en klasse i stedet for at lade dem blive bag skærmen?
“Denne gruppe unge er ikke asocial, de unge er bare sociale på en anden måde for eksempel virtuelt og i mindre grupper, og derfor kan det være hårdt for dem at skulle indgå i en stor klassesammenhæng hele tiden,” forklarer Kirsten Flagstad.  

Bliver det ikke også sværere at almendanne eleverne, når I primært underviser dem virtuelt?
“Nej, det mener jeg ikke. Almendannelse handler om at blive opmærksom på, at der findes andre mennesker, som man skal fungere sammen med, og jeg ser ikke nogen problemer i, at vi træner det i det virtuelle rum. I øjeblikket ser vi jo netop, at der er store problemer med den digitale dannelse,” svarer Kirsten Flagstad.

Mange udfordringer
Idéen til studieretningen kom blandt andet fra lærer Peter Ørnstrup Maegaard, der underviser i kommunikation/it og digital design og udvikling.

“Der har været meget negativt at sige om nødundervisningen, men der har også været positive ting, som for eksempel det her elevsegment, der måske før virkede skoletræt, men som pludselig blomstrede og fik afleveret bedre ting end normalt, da undervisningen blev virtuel,” siger Peter Ørnstrup Maegaard. 

“Vi manglede metodik og ‘know how’, da vi tog hul på den virtuelle undervisning, derfor håber jeg, at vi nu får samlet erfaringer og udviklet undervisningen til de segmenter, der har det bedst med at sidde alene og blive undervist,” siger Peter Ørnstrup Maegaard, der håber, at studieretningen kan være med til at hjælpe nogle unge, som måske ellers ikke ville gå i gymnasiet, eller som har sværere ved at gå i skole, igennem uddannelsen.

Men bør I ikke hjælpe sådanne elever lidt væk fra skærmen og til at indgå i sociale relationer?
“Det er lidt den gammeldags forældrerolle, hvis vi ikke forstår, at de faktisk indgår i mange relationer - mange af dem er bare online,” svarer Peter Ørnstrup Maegaard. 

Jeg tror, at det kan være med til at styrke relationen, hvis lærerne kan undervise i flere fag i klassen, så eleverne har færre lærere.

Peter Ørnstrup Maegaard, lærer
H.C. Ørsted Gymnasiet

Han indrømmer dog, at den nye studieretning har visse indlagte benspænd i og med, at eleverne kun mødes fysisk i 20 procent af undervisningen. Det udfordrer blandt andet lærer-elev-relationen og pædagogikken.

“Udfordringerne har vi jo også mærket under nødundervisningen, hvor vi render rundt og slukker ildebrande ofte af social og pædagogisk karakter. Jeg synes næsten, at min relation til eleverne har større betydning for, om eleverne lærer noget, end min faglige forberedelse,” siger Peter Ørnstrup Maegaard.

Derfor mener han også, at det er vigtigt, at lærerteamet omkring den virtuelle klasse finder løsninger på, hvordan de kan opbygge relationer, på trods af at størstedelen af undervisningen finder sted bag en skærm. 

“Jeg tror, at det kan være med til at styrke relationen, hvis lærerne kan undervise i flere fag i klassen, så eleverne har færre lærere. Det handler nok også om at lave mindre almindelig klasseundervisning og mere gruppeundervisning, hvor det er lettere at indgå i en dialog med eleverne,” siger Peter Ørnstrup Maegaard, der understreger, at idéerne er hans egne, da det detaljerede udviklingsarbejde for studieretningen endnu ikke er gået i gang.

Den virtuelle klasse starter med et introforløb med fysisk tilstedeværelse, fortæller Kirsten Flagstad.

“Det er ret svært at arbejde sammen i det virtuelle rum, hvis man aldrig har mødt hinanden. Til gengæld fandt vi i foråret ud af, at det virtuelle rum var rigtig godt til vejledning,” siger Kirsten Flagstad. 

Peter Ørnstrup Maegaard har haft gode erfaringer med indimellem at dele elever i grupper, som han mødes virtuelt med til minifremlæggelser og dialog.

“Det er nemt at gå frem og tilbage mellem grupperne i de digitale rum, og det giver en bedre dialog, end hvis læreren giver eleverne en opgave, som man så skal samle op på virtuelt med hele klassen,” siger Peter Ørnstrup Maegaard. 

Udviklingsprojekt
Studieretningen har ikke været til drøftelse blandt medarbejderne i skolens amarbejdsudvalge, hvilket Kirsten Flagstad forklarer med tidspres, da dispensationsansøgningen til ministeriet skulle udformes hurtigt på grund af, at skolen ville have studieretningen i søen til sommer for at udnytte “Coronamomentet”.

“Vi har bedt lærere om at henvende sig, hvis de er interesserede i at undervise i studieretningen, og der er allerede mange, der har henvendt sig,” siger Kirsten Flagstad.

Det er mig en gåde, at ministeriet godkender sådan et eksperiment.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Peter Ørnstrup Maegaard glæder sig til at gå i gang med arbejdet.

“Vi lærere kan jo ikke mødes i øjeblikket, men jeg har kun hørt positive reaktioner fra andre lærere, så jeg tror sagtens, at man kan finde nogle lærere, der har lyst til at eksperimentere og bruge noget ekstra energi på at udvikle studieretningen,” siger han.

Der følger ikke penge med forsøget, og når undervisningen er virtuel, får man færre penge i tilskud, fortæller Kirsten Flagstad.

“Men vi har besluttet, at vi gerne vil finansiere det som et udviklingsprojekt, fordi vi tror, at der vil være en ret stor ‘spillover-effekt’ til vores almindelige undervisning,” siger hun og tilføjer:

“Politisk drøfter man i øjeblikket, hvordan man får uddannelsesdækket hele Danmark, og her kunne man også godt forestille sig, at den virtuelle undervisning kunne være en del af løsningen. Derfor vil vi gerne gøre os nogle erfaringer, som vi kan brede ud.” 

Kritik af studieretning
Formanden for Gymnasieskolerens Lærerforening kritiserer oprettelsen af studieretningen.

“Jeg er meget kritisk overfor, at skolen ikke tager hele lærerstaben på råd, inden man opretter sådan en studieretning, som har store konsekvenser for lærernes og elevernes arbejdsmiljø og for elevernes udbytte,” siger Tomas Kepler til gymnasieskolen.dk.

Til det svarer Peter Ørnstrup Maegaard:

“Jeg er uforstående overfor, hvordan Kepler kan konkludere, at lærerstaben ikke er taget med på råd. Nu kommer initiativet jo nedefra og ikke fra ledelsen. Desuden oplever jeg som lærer en dialogsøgende ledelse på H.C.Ø, hvor vi ofte bliver hørt og har en stor del af selvbestemmelse. Ledelsen har jo spurgt, om man ønsker at deltage, og ingen er blevet tvunget.”

Kirsten Flagstad siger:

“Digital undervisning har været drøftet i såvel skolens samarbejdsudvalg som skolens bestyrelse, og der har været et ønske om at arbejde videre med de erfaringer, vi har gjort os under nedlukningen.”

Tomas Kepler undrer sig også over, at Børne- og Undervisningsministeriet vælger at godkende studieretningen.

“I en tid, hvor alle evalueringer viser, at udbyttet af den virtuelle undervisning er ringere både i forhold til det faglige, almendannelsen og elevernes trivsel, er det mig en gåde, at ministeriet godkender sådan et eksperiment,” siger Tomas Kepler.

“Jeg savner simpelthen lidt dybere reflektion over det 'positive' ved virtuel undervisning, når man bruger det som argument for at tilsidesætte en hel masse pædagogisk viden om undervisning," siger Tomas Kepler. 

Læs: Ny undersøgelse af virtuel undervisning: Kvaliteten faldt

Vi bliver nødt til at acceptere, at elevernes dannelse i høj grad sker online.

Peter Ørnstrup Maegaard, lærer
H.C.Ørsted Gymnasiet

Han stiller sig desuden kritisk overfor argumentet om, at når nogle elever har sværere ved at agere i det fysiske klasserum, så er den virtuelle undervisning bedre for dem.

“Almendannelse er nu engang at kunne fungere i en social sammenhæng og få den lærdom ud af det. Hvis vi lader de unge sidde og putte sig hjemme bag computeren, får de ikke den dannelsesmæssige lærdom ud af deres uddannelse, og vi lader dem i stikken,” siger Tomas Kepler.

Kirsten Flagstad svarer:

“Jeg ser ikke unge mennesker, der putter sig bag en computer. Jeg ser unge mennesker, der agerer socialt i det virtuelle rum - og også i det fysiske rum. Der er jo stadig 20 procent af undervisningen, der foregår med fysisk tilstedeværelse.”

Peter Ørnstrup Maegaard tilføjer:

“I forhold til almendannelse bliver man nødt til at tænke det længere end det fysiske rum, og jeg synes, at det er en lidt gammeldags holdning, Kepler udtrykker. Unge er i høj grad sociale online, hvor der er endnu flere spilleregler og endnu mindre kontrol, end der er i det fysiske rum på skolen. Jeg oplever, at eleverne i højere grad bevæger sig ind i en virtuel verden sammen, hvor jeg som lærer har enormt svært ved at følge med. Jeg tror, at rapperen Tessa havde ret, da hun sagde i sin nytårstale fra Deadline studiet:  

"Det, der sker bag skærmen, er lige så vigtigt, ligeså virkeligt som det, der sker i den fysiske verden. Dit barn, din teenagers identitet skabes i høj grad online".

“Om vi vil erkende det eller ej, så bliver vi nødt til at acceptere, at elevernes dannelse i høj grad sker online. Og hvis vi kan være en del af den dannelse, tror jeg, at vi har bedre chance for at opnå en almendannelse, end hvis vi ikke er. Desuden synes jeg, at det er nedværdigende overfor de unge, som har brug for tryghed og har det svært i det fysiske rum, at bruge vendingen "putte sig bag skærmen". Gennem mange års computerspil er jeg stødt på mange mennesker, som har formet sociale relationer online uden nogensinde at kende til den anden person bag skærmen. De har ikke puttet sig bag skærmen, men har haft det svært ved de fysiske rum og har kunnet danne sociale relationer online i stedet,” siger Peter Ørnstrup Maegaard.

Foreløbigt har H.C. Ørsted Gymnasiet fået dispensation til at oprette en virtuel klasse de næste tre år. Skolen skal løbende evaluere forsøget og vil i den forbindelse knytte en erhvervs-ph.d. til at følge de virtuelle klasser. 

Det har ikke været muligt at få uddybende kommentarer fra børne- og undervisningsministeren eller Børne- og Undervisningsministeriet inden artiklens deadline.