Politikere kræver flere penge til gymnasierne

Det er ikke nok, at besparelserne på uddannelse er stoppet. Gymnasier og ungdomsuddannelser skal også have flere penge til at løfte kvaliteten, mener flere partier.

Regeringens støttepartier Radikale Venstre, Enhedslisten og SF vil have flere penge til ungdomsuddannelser på den kommende finanslov. Samtidig kritiserer Venstre regeringen for ikke at afsætte penge til en kommende taxameterreform.

Radikale: 260 millioner kroner
Radikale Venstre mener, at flere års besparelser har skadet kvaliteten i gymnasierne.

“Det, vi hører og ser, er, at de enkelte elever har mindre tid sammen med lærerne. Det går ud over det faglige, men nok især ud over trivslen,” siger Anne Sophie Callesen, der er ungdomsuddannelsesordfører for Radikale Venstre.

Partiet har lagt et finanslovsforslag frem, hvor der afsættes 260 millioner kroner ekstra til ungdomsuddannelser til næste år. De 220 millioner kroner svarer ifølge partiet til besparelsen på området i 2019, og de ekstra 40 millioner er ekstra investering i uddannelse.

10 procent flere elever per lærer
Ifølge en opgørelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har en gymnasielærer i dag 10 procent flere elever i forhold til i 2012. Det skyldes hovedsageligt omprioriteringsbidraget fra 2016 til 2019. I det seneste nummer af Gymnasieskolen fortæller en række lærere, at udviklingen går ud over kvaliteten af undervisningen.

Anne Sophie Callesen mener, at det er på tide, at der investeres i uddannelse igen.

“Der er sket kvalitetsforringelser, og det er klart, det betyder noget, hvis lærerne har mindre tid til de enkelte elever,” siger hun.

Radikale Venstre peger i deres finanslovsforslag på en række områder, som skal frigive penge til blandt til uddannelse. For eksempel vil partiet hente 2,6 milliarder korner på afskaffelse af den grønne check.

EL: Sektoren skal genoprettes
Enhedslisten går til finanslovsforhandlingerne med et krav om, at ungdomsuddannelserne får 300 millioner kroner ekstra til næste år. Ifølge Enhedslisten svarer det til, at institutionerne kan ansætte 500 lærere mere. 

“Vi har brug for at få genoprettet sektoren. 300 millioner løser ikke alt, men det er et første skridt,” siger Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

Han peger blandt andet på GL’s beregninger, som viser, at der er blevet færre lærere på gymnasierne og flere elever per lærer.

Enhedslisten mener, at især skoler i udkanten og skoler med mange “frafaldstruede elever” skal have ekstra økonomisk støtte for at overleve i fremtiden.

“Derfor er der også brug for flere midler, så det ikke ender med, at gymnasierne i byerne skal af med endnu flere penge,” siger Jakob Sølvhøj. 

Han henviser til, at regeringen og Folketingets partier skal forhandle en ny taxameterreform for gymnasierne og nye regler for elevfordeling.

“Med flere penge på finansloven forsøger vi også at forhindre, at et nyt taxametersystem bliver et nulsumsspil, hvor pengene bare bliver fordelt på en ny måde,” siger han.

Enhedslisten vil blandt andet finansiere forslaget med øget skattekontrol.

SF: Der er blevet mindre tid til eleverne 
SF ønsker også geninvesteringer i uddannelse. Partiets gymnasieordfører, Astrid Carøe, mener blandt andet, det er problematisk, at der er blevet flere elever per lærer.

“Det bliver sværere for lærerne at nå at se den enkelte elev, og det bliver nemmere for de stille elever at putte sig nede bagi klassen. Vi ser også, at man på nogle gymnasier fylder mange elever i klasserne i 1. g,” siger Astrid Carøe.

Hun peger også på, at hvis lærerne får flere hold og flere elever, så bliver der mindre tid til at rette opgaver og forberede undervisningen.

“Vi går derfor til forhandlinger med krav om geninvestering i uddannelse,” siger Astrid Carøe.

SF har dog i deres finanslovsforslag valgt først og fremmest at prioritere ekstra penge til erhvervsuddannelser. 

Regeringen foreslår besparelse på uddannelse
Regeringen har ikke afsat ekstra midler til ungdomsuddannelser i finanslovsudspillet. Tværtimod foreslår regeringen, at en kommende politireform blandt andet skal finansieres ved, at uddannelsesinstitutioner bliver beskåret i deres udgifter til markedsføring. Stort set alle partier har dog kritiseret det forslag og påpeget, at skolerne ikke har en særlig kasse til markedsføring, og at forslaget er en decideret besparelse.

Venstre: Hunden kan ikke spise sin egen hale
Venstre er et af de partier, der har kritiseret regeringen for at ville tage penge fra uddannelse for at finansiere en politireform.

“Regeringen sagde før valget, at den ville prioritere uddannelse, og så vil den faktisk spare,” siger undervisningsordfører Ellen Trane Nørby.

Regeringen og Folketingets partier er så småt gået i gang med forhandlinger om nye regler om elevfordeling og en taxameterreform.

Ellen Trane Nørby efterlyser, at regeringen afsætter penge til et nyt taxametersystem. Hun fremhæver, at den tidligere borgerlige regering afsatte 70 millioner kroner som en reserve til et nyt taxameter og tilskudssystem. 

“Regeringen har ikke matchet det beløb endnu. Hvis taxameteromlægningerne bliver et nulsumsspil, så kommer vi ikke i mål. Man kan ikke fodre hunden med sin egen hale,” siger hun og henviser til, at en ny fordeling af taxameterkroner vil betyde, at nogle skoler får flere mens andre får færre – med mindre, der bliver afsat flere midler.

Da Venstre sad i regering, gennemførte I store besparelser på uddannelse, er det ikke letkøbt at kritisere regeringen for ikke at vil bruge flere penge på uddannelser?
“Da vi indførte omprioriteringsbidraget, havde mange skoler store overskud. Vi gik også til valg på at stoppe omprioriteringsbidraget, og nu er situationen en anden, fordi vi ser ind i faldende ungdomsårgange, som vil ramme skævt rundt om i landet,” siger Ellen Trane Nørby.    

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansministeren, børne- og undervisningsministeren eller Socialdemokratiets ordførere for finans eller undervisning.