Eksperter: Gymnasiernes grønne tiltag gør ikke eleverne klimabevidste

Solceller på taget, kødfrie dage i kantinen og varmestyringsanlæg. Mange gymnasier er gået ind i klimakampen.

Det er godt, men endnu vigtigere er det, at skolerne inddrager deres grønne tiltag i undervisningen, så eleverne kan lære noget af det, siger Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver i den grønne tænketank Concito.

”At uddanne eleverne til klimabevidste borgere er den vigtigste knap, gymnasierne kan skrue på, hvis de vil gøre en indsats for klimaet. Det er langt vigtigere, end om skolen nu lige har det ene eller det andet grønne tiltag,” siger Torben Chrintz.

”Eleverne vil påvirke klimaet i resten af deres liv. Hvis skolen kan påvirke dem, så de resten af livet udleder mindre CO2, så har det en langt større betydning end den udledning, der er på selve skolen,” forklarer han.

Lærere underviser i klima
9 ud af 10 gymnasier gør i dag en indsats for at nedbringe deres klimaaftryk, viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet, og som 102 rektorer har deltaget i.

Læs: Ekspert: Gymnasierne gør mere end en gennemsnitlig dansk familie

Men skolernes klimaindsats handler ikke kun om efterisolering af bygninger, varmstyringsanlæg og affaldssortering. På 9 ud af 10 skoler er klima også en del af undervisningen. På størstedelen af skolerne er formålet dobbelt. I undersøgelsen siger 79 procent af rektorerne, at det handler om at give eleverne fakta om klimakrisen, og 65 procent vil gerne lære eleverne, hvordan de selv kan gøre en forskel for klimaet ved at ændre forbrug og adfærd.

Torben Chrintz kalder tallene for positive. Men skal gymnasierne lykkes med at få eleverne til at tage ansvar for den globale opvarmning og ændre adfærd, skal eleverne engageres. De ændrer ikke adfærd ved blot at få at vide, at skolen sparer på vand og strøm, eller ved at en lærer deler ud af gode klimaråd, understreger han.

Derfor anbefaler klimaeksperten, at skolerne bruger deres egne grønne tiltag som cases i undervisningen og for eksempel lader eleverne undersøge, hvorfor skolen har solceller på taget. Hvem har truffet beslutningen? Hvorfor er der ikke færre eller flere solceller? Hvorfor har man ikke valgt jordvarme? Og hvad nu hvis der kom solceller på alle huse i byen?

”At bruge skolens egne aktiviteter er en rigtig god måde at anskueliggøre over for eleverne, hvad man kan gøre, hvor man hente de største effekter, og hvad der ikke betyder så meget,” siger Torben Chrintz.

Anden erkendelsesproces
Jeppe Læssøe er professor emeritus og forsker i miljøpædagogik på DPU. Han er enig i, at det ikke er nok, at lærere oplyser om tekniske løsninger eller giver klimaråd, hvis de unge skal lære at udvikle verden i en bæredygtig retning. I lighed med Torben Chrintz anbefaler han også, at skolernes egne klimatiltag inddrages i undervisningen.

”Skolen er et lille minisamfund og et godt sted at starte. Ved at arbejde med ét af skolens egne tiltag kan man vise eleverne, at der ligger flere problemstillinger i det,” siger Jeppe Læssøe.

Hans forskning viser, at man kan lave klimaundervisning på fire forskellige niveauer: Det første niveau er ren naturvidenskab og fokuseret på simple facts om klimabælter, høj- og lavtryk, jetstrømme omkring polerne og så videre.

På andet niveau får eleverne ikke blot viden om, hvordan klimaet er under forandring, men også om risici ved klimaforandringerne. Her kan fag som samfundsfag, psykologi og historie også komme i spil.

På tredje niveau arbejder eleverne med klimaløsninger i teorien, og på fjerde niveau skal eleverne selv finde helhedsorienterede bæredygtige løsninger i praksis.

Det er først på det fjerde niveau, at eleverne får en dybere læring, fastslår han.

”Her bliver den intellektuelle, mere analyserende viden koblet med en erfaringsviden. Eleverne lærer noget om sig selv, om dem, de arbejder sammen med, og om problemstillingen. Det kan godt være, at de ikke finder en løsning, men det lærer de også noget af. Det er en anden form for erkendelsesproces, de kommer ind i.”

God form til gymnasieelever
Ifølge Jeppe Læssøe er det fjerde niveau ambitiøst og kræver en anden pædagogik end sædvanlige undervisningsformer. Det vil derfor kræve efteruddannelse af en del lærere, vurderer han.

”Det kræver, at lærerne er vant til at arbejde med handlingsorienterede ’ud af skolen-projekter’ og intellektuelt er trænet i kompleks dynamisk helhedstænkning.”

Det tager tid at arbejde med komplekse problematikker og kreative processer, og det kan være svært med fagenes tætpakkede læreplaner, erkender Jeppe Læssøe. Han håber, at mange gymnasier alligevel vil kaste sig ud i klimaundervisning på ’fjerde niveau’, for formen vil være rigtig god til en gymnasieungdom, hvor en del er bekymrede over klodens tilstand og dødtrætte af kun at høre og tale om klimaproblemerne.

”Nogle elever føler sig angste og afmægtige og savner handling. Når man er en del af et fællesskab, der forsøger at finde løsninger, kan det give motivation og en snert af håb. De får ikke kun en indsigt i bæredygtighed, men i hvordan de kan leve deres liv. Det handler ikke kun om dem som individ, men om verden omkring dem. Det er en slags livskundskab og dannelse,” forklarer Jeppe Læssøe.

Eleverne kan arbejde med løsninger i skoleregi, men også vende blikket ud mod lokalområdet. Hvis man for alvor vil lære eleverne, at de selv kan gøre noget positivt for miljøet, skal man lade dem arbejde med problemstillinger, de selv har valgt, lyder det fra professoren.

”Det styrker deres tro på, at de har indflydelse og kan forandre noget,” siger Jeppe Læssøe.

En række gymnasier har dannet Gymnasieskolernes Klimaalliance for at inspirere og forpligte hinanden på arbejdet med klima og bæredygtighed. Læs mere på gymnasieskolen.dk i næste uge.