Regionen er magtesløs: Eleverne strømmer væk fra Vestegnen 

Næsten 20 procent af unge fra den københavnske vestegn søger til gymnasier i Greve og Roskilde. 

Dermed krydser de grænsen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er der næppe mange elever, som tænker over eller for den sags skyld bekymrer sig om. 

Men trafikken over regionsgrænserne har længe været en torn i øjet på politikere fra Region Hovedstaden. Politikerne ser nemlig med stor frustration på, at flere gymnasier på Vestegnen mister elever, og at koncentrationen af elever med anden etnisk herkomst end dansk bliver ved med at stige på de samme gymnasier.

“Det er et problem, som skal løses. Det er en udfordring for vores gymnasier, at så mange elever fra Vestegnen tager til gymnasier i Region Sjælland,” siger Lars Gaardhøj (S), som er formand for Udvalget for forskning, innovation og uddannelse, hvor gymnasierne hører under.

Han erkender, at regionerne ganske enkelt ikke har redskaberne til at undgå elevflugt og stigende polarisering, som har ramt flere gymnasier på Vestegnen og tæt på København i de senere år.

“Systemet er hullet som en si, og vi er nødt til at få en lovgivning, som samlet set skaber en løsning for hele området, og som også gælder for htx, hhx og de private gymnasier,” siger Lars Gaardhøj.

I 2018 henvendte han sig til bestyrelserne for flere gymnasier i hovedstadsregionen og blandt andet også Greve Gymnasium, Himmelev Gymnasium, Roskilde Gymnasium og Roskilde Katedralskole i Region Sjælland med et ønske om at få skolerne til at sænke deres kapacitet. Det skete for at få bremset trafikken af elever fra Vestegnen – eller sagt på en anden måde holde på de lokale elever. De sjællandske gymnasier ønskede dog ikke at sænke kapaciteten. 

I 2019 udfyldte 275 elever fra Region Hovedstaden ansøgninger til de fire skoler i naboregionen. Ifølge Region Hovedstaden blev langt de fleste optaget på skolerne.

Vil sætte kapaciteten ned
Sidste år lavede administrationen i Region Hovedstaden en analyse af søgemønstrene og kapaciteten på gymnasier i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, og i den lød det, at det er nødvendigt at sætte kapaciteten ned i både hovedstaden og Sjælland for at sikre uddannelsesdækningen i 2020. Eller med andre ord: Flere gymnasier skal optage færre elever, så gymnasierne på Vestegnen kan få nogle flere elever.

Administrationen foreslog ligefrem, at Region Hovedstaden skulle anmode Børne- og Undervisningsministeriet om at lægge loft over kapaciteten på Greve Gymnasium, Roskilde Gymnasium, Roskilde Katedralskole og Himmelev Gymnasium. 

Det ville være et usædvanligt skridt, at den ene region blander sig i en anden regions elevoptag på gymnasierne. 

Ideen blev da heller ikke ført ud i virkeligheden rent politisk, men den viser, at Region Hovedstaden desperat forsøger at finde en løsning på, at eleverne siver væk fra flere gymnasier på Vestegnen. 

“Nu falder ungdomsårgangene, og hvis der ikke bliver gjort noget, vil gymnasier på Vestegnen lukke, og vi vil se en centralisering af ungdomsuddannelserne,” siger Lars Gaardhøj.

Elever kender ikke grænser
Men spørger man på gymnasierne i Region Sjælland, så afviser de, at de er skyld i, at eleverne rejser væk fra Vestegnen.  

Rektorer fra Sjælland peger på, at afstandskriteriet betyder, at de også skal optage elever fra Region Hovedstaden, hvis de søger ind. Og i flere tilfælde bor elever fra Region Hovedstaden tættere på de sjællandske gymnasier, end mange af regionens unge gør. 

Rektor på Roskilde Katedralskole Claus Niller Nielsen fortæller, at hvis Roskilde Katedralskole satte kapaciteten ned, ville det sandsynligvis ikke betyde, at unge fra Region Hovedstaden stoppede med at tage til Roskilde Katedralskole. Derimod ville det betyde, at unge fra andre steder på Sjælland ikke ville blive optaget på gymnasiet. 

“Vi har mange unge fra Region Sjælland, som bor længere væk end eleverne fra nabokommunerne i Region Hovedstaden. Hvis vi satte kapaciteten ned, ville det gå ud over borgere i vores region,” siger han.

Han mener, at grænserne mellem regionerne er kunstige for eleverne.

“Eleverne ser ikke på hvilken region, de bor i men på, hvilket gymnasium de ønsker at gå på,” siger Claus Niller Nielsen.

Han mener derfor ikke, at Roskilde Katedralskole kan være med til at løse udfordringen med, at visse gymnasier på Vestegnen mister elever.

“Vi overholder de gældende regler, og vi skal være med til at sikre, at unge i Region Sjælland kan få en uddannelse.    

Elever fra Ishøj flytter 
123 elever fra Region Hovedstaden søgte sidste år ind på Greve Gymnasium, og de fleste af dem blev optaget.

Rektor Mette Tranbæk Hammer mener dog, at diskussionen bør handle om elever frem for institutioner og grænser mellem regioner.

“En del af vores elever kommer fra Ishøj, og 60 procent af de elever, som kommer til os fra Region Hovedstaden, har en anden etnisk baggrund end dansk. De falder godt til hos os, og bliver integreret i et mangfoldigt studiemiljø med en god elevsammensætning,” siger Mette Trangbæk Hammer og peger på, at Greve Gymnasium er med til at løfte en del elever fra uddannelsesfremmede hjem.

Det tager kun omkring fem minutter med S-toget fra Ishøj til Greve, og på grund af afstandskriteriet står mange elever fra Ishøj længere fremme i køen til en plads på Greve Gymnasium i forhold til elever syd for Greve.

“Hvis vi gik et spor ned, ville det betyde, at elever fra Region Sjælland ikke fik en plads på Greve Gymnasium. Det ville ikke stoppe trafikken af elever fra Ishøj,” siger Mette Trangbæk Hammer.

Hun mener derfor, at det er skudt forbi, når Region Hovedstaden har opfordret Greve Gymnasium til at begrænse optaget af elever.

“Jeg tror, at regionerne er det rigtige sted at løse kapacitet og fordeling af elever, men det kræver, at der er dialog mellem regionerne. Indtil videre har den eneste dialog fra Region Hovedstaden været, at vi bør gå ned i kapacitet. Men det løser ingenting,” siger rektoren.

Regioner går i dialog
De to regioner med de to regionsformænd i spidsen har dog nu lavet et fælles papir, hvor regionerne skriver, at de er enige om, at der er en udfordring med faldende elevtal på Vestegnens gymnasier. Og at det er et fælles politisk ansvar, at der er bæredygtige gymnasietilbud af høj kvalitet på begge sider af regionsgrænsen. 

Regionerne erkender dog også, at den nuværende lovgivning ikke er tilstrækkelig i forhold til at løse udfordringen. Blandt andet fordi regionerne ikke har indflydelse på , hvor mange elever hhx og htx kan optage.

Formand for Region Sjælland Heino Knudsen (S)  mener, at regionerne sammen har et ansvar for at sikre gode gymnasietilbud og en god fordeling af elever.

“Vi har en opgave med at sikre, at der er diversitet på gymnasierne og en god geografisk uddannelsesdækning. Problemet er, at de værktøjer, vi har i værktøjskassen, ikke kan bruges til at løse problemet,” siger Heino Knudsen.

Han erkender, at at det er et problem for gymnasier på Vestegnen, at eleverne pendler til andre gymnasier i Region Sjælland. 

“Men den udfordring kan vi ikke løse med kapacitetslofter, for så betyder det, at unge fra Sjælland ikke kan få en plads på gymnasiet,” siger han.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har sagt, at hun sammen med partierne i Folketinget vil lave nye permanente løsninger på udfordringen med skæv elevfordeling på visse gymnasier. Undervisningsministeriet vil i aften offentliggøre en analyse om forskellige modeller udarbejdet af en ekspertgruppe.

Heino Knudsen opfordrer ministeren til at give Regionerne langt større frihed til at løse udfordringerne og at give regionerne bedre mulighed for at samarbejde på tværs af grænser.

Heino Knudsen peger også på, at det ikke nytter noget, at der bliver lavet nye fordelingsregler, hvis regionerne fortsat ikke har indflydelse på kapaciteten for erhvervsgymnasier og private gymnasier.

“Vi har brug for at tænke hele området sammen. Det bliver endnu mere aktuelt nu, hvor der bliver færre elever i de kommende år,” siger Heino Knudsen.