Få overblikket over de mest populære studieretninger

Studieretningen samfundsfag A og engelsk A er stadig den mest valgte studieretning blandt alle gymnasieelever.
20 procent af alle gymnasieelever, der blev optaget i 2018, har valgt studieretningen.
32 procent af stx-eleverne har den meget populære studieretning. 

Det viser en opgørelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har lavet over gymnasieelever optaget i 2018.

Opgørelsen viser, at gymnasiereformens anden årgang af elever stort set har samme søgemønster som året før.
Det betyder, at studieretningen med afsætning A og virksomhedsøkonomi A stadig er den mest populære blandt hhx-eleverne, og matematik A og fysik A har den største tilslutning blandt htx-eleverne.

Mønstret gentager sig også i forhold til studieretninger med sprogfag, som ikke oplever nogen fremgang – selvom et af formålene med gymnasiereformen netop var at få flere elever til at vælge fremmedsprog.

Få sproglige rollemodeller
Sproglærerne ærgrer sig over tendensen, fortæller formanden for Fransklærerforeningen, Christine Léturgie.

“Der er fokus på sprog på gymnasierne – mange steder gør man en stor indsats for at tale sprog op og få eleverne til at få øje på de sproglige studieretninger,” siger Christine Léturgie, som også er formand for Gymsprog, der er sammenslutningen af faglige foreninger for sproglærere i gymnasiet.

Hun mener også, at problemet er, at der i flere år ikke har været ret mange sproglige studenter.

“Det vil sige, at der er få rollemodeller. Derfor skal der mange steder bygges en fortælling op igen om, hvad det vil sige at være en sproglig student.”

Det er på tide, at politikerne reagerer, lyder opfordringen fra de faglige foreninger for sproglærerne.  

“Gymnasierne kan ikke gøre det alene. Der er brug for en politisk italesættelse af vigtigheden af, at nogle kan sprog.”

Samtidig efterlyser sproglærerne politisk opbakning i form af ressourcer, så gymnasierne kan oprette studieretninger med sprog og små sproghold.

Læs: Lærere sender bøn til politikere: Vi har brug for ressourcer og opbakning til sprog

Færre vælger fysik
Hos fysiklærerne er der ærgrelse over, at mønstret gentager sig fra reformens første år – nemlig at færre stx-elever vælger fysik.  

“Vi hæfter os igen ved, at 2/3 af eleverne på de naturvidenskabelige studieretninger på stx hverken har matematik på A-niveau eller fysik på B-niveau. Eleverne har derfor ikke direkte adgang til en lang række naturvidenskabelige og tekniske uddannelser,” påpeger Michael Agermose Jensen, der er formand for Fysiklærerforeningen. 

Han påpeger, at hvis de elever vil ind på en lang række af de naturvidenskabelige eller tekniske uddannelser, er de nødt til at hæve både matematik til A-niveau og fysik til B-niveau, hvis det er muligt på deres gymnasium, ellers skal de supplere efter studentereksamen.

Klar merkantil profil
De største ændringer i studieretningsvalg er sket på handelsgymnasierne. Her har den mest populære studieretning – afsætning A og virksomhedsøkonomi A – oplevet en yderligere fremgang på fem procentpoint. Dermed har næsten 40 procent af hhx-eleverne studieretningen. Hvorimod studieretningen afsætning A og innovation B er gået tilbage.

Underviserne i virksomhedsøkonomi glæder sig over udviklingen, og i den faglige forening har man forsøgt at granske årsagerne. 

“Det kan bare være en tilfældighed, men måske kan forklaringen også være, at netop afsætning og virksomhedsøkonomi har en mere klar merkantil profil. Mange elever vælger måske netop handelsgymnasiet på grund af de økonomiske fag,” lyder buddet fra formanden for Driftsøkonomisk forening, Charlotte Møller Jensen og tilføjer:

“Derudover tænker jeg, at afsætningsøkonomi er et fag, eleverne på første år har relativt let ved at relatere til, da det i høj grad tager udgangspunkt i emner, teorier og virksomheder, som eleverne kan forholde sig til og selv har erfaring med fra deres dagligdag.”

Gymnasieskolen ville gerne høre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) holdning til elevernes valg af studieretning  – især til det faktum at der stadig er så få gymnasieelever, som vælger en studieretning med fremmedsprog.
Men det har ministeren ingen kommentar til på nuværende tidspunkt, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.