Her måler de innovation: “Det åbner faget til en verden uden for klasselokalet”

Andrea fra 3.z på ­Lyngby Gymnasium var i sommer til en anderledes eksamen i ­kemi. Sammen med sin gruppe havde hun udviklet en øl til en bestemt målgruppe. Til eksamen skulle de individuelt rede­gøre for deres projekt og forklare, hvordan de kunne få målgruppen til at købe øllen.

“Jeg synes, at det var en bedre eksamensform end den normale, fordi man kunne bruge kemi til noget og forholde sig til det. Det føler jeg ikke, at man kan, når man bare snakker om kemiske reaktioner. Det var federe, fordi man snakkede om noget, man selv havde lavet,” forklarer hun. 

Lyngby Gymnasium er en del af det rammeforsøg med prøver i innovative kompetencer, som Undervisningsministeriet igangsatte i 2017. I løbet af undervisningen skal de tilmeldte hold gennemføre mindst tre projekter, herunder et eksamensprojekt. Projekterne har fokus på at udvikle innovative løsninger på en virkelighedsnær problemstilling.

Lærerne Benny Winther og Jacob Kindtler Skov fra Lyngby Gymnasium har begge hold med i forsøget, der fortsætter frem til sommeren 2020. Benny Winther havde forrige år et biologihold til eksamen og et kemihold i sommer. Dette skoleår har han to kemihold. Jacob Kindtler Skov har en 3.g-klasse i dansk, der har deltaget i forsøget siden 1.g og derfor først skal til eksamen til sommer.

Benny Winther oplever ofte, at han i den traditionelle undervisning mister elevernes opmærksomhed, men denne eksamensform og dens indflydelse på undervisningen gør eleverne langt mere engagerede, fortæller han.

“De kan se, at det, jeg underviser i, er relevant for dem, fordi de kan bruge pH-beregninger i deres projekter. Når de kan se en mening i det, er det, som om de hører bedre efter,” siger Benny Winther, som dog også fremhæver visse udfordringer ved forsøget. Dem vender vi til­bage til.

Eleverne føler ejerskab
Innovationstankegangen er ikke helt ny på Lyngby Gymnasium, der beskriver sig selv som et ‘innovationsgymnasium’, der har fokus på at løse opgaver til værdi for andre. Gennem forsøget er der kommet endnu mere fokus på netop det, fortæller Jacob Kindtler Skov.

“Det er en ny vinkel på danskfaget, hvor det ellers implicit ligger, at eleven i mødet med Oehlenschläger vil få dannelse og værdi til sig selv. Det er ikke alle elever, der oplever det. Her skal de producere noget til andre gennem anvendelse af deres faglighed.”

Et af de projekter, som dansklærer Jacob Kindtler Skov har lavet i sin undervisning, var at samarbejde med en lokal præst. Han skulle have hjælp til, hvordan han kunne nå unge mennesker. Det kombinerede Jacob Kindtler Skov med et forløb om salmer, der resulterede i, at eleverne skrev deres egne salmer, som de præsenterede for præsten.

“Når vi arbejder med gamle tekster, oplever jeg ofte, at det kan være svært at engagere eleverne. Det er måske ikke så vedkommende for dem. Men her oplevede jeg, at de tog det alvorligt og tog genren til sig,” siger Jacob Kindtler Skov og tilføjer:

“Jeg er sikker på, at de ved mere om salmer efter at have arbejdet på den her måde, end de ville have gjort traditionelt.”

Jacob Kindtler Skov oplever, at når eleverne arbejder med problemløsning, bliver danskfaget mere konkret for dem. Derfor kan det at måle innovative kompetencer være givende, mener han. 

“Det åbner faget til en verden uden for klasselokalet. Det synes jeg er givende, fordi det i højere grad legitimerer vores fagnørderi, at de skal kunne bruge det i praksis.”

Da Benny Winthers kemi­elever skulle til eksamen i sommer, oplevede han, at de elever, der ikke trak kemi, blev skuffede over ikke at skulle op.

Netop elevernes engagement er grunden til, at ­Benny Winther er begejstret for en eksamensform, hvor der arbejdes projektorienteret.

“Eleverne bliver motiverede, fordi de selv er med til at styre og udvikle projektet. De føler et ejerskab til eksamen og bliver engagerede,” siger Benny Winther.

“Det skal være sjovt at ­lære, og det er man godt på vej til med det her,” uddyber han.

Lærerne Jacob Kindtler Skov (tv) og Benny Winther (th) synes begge, at det er spændende at arbejde med innovation til eksamen og i undervisningen.

“Balancen er lidt forkert”
Til eksamen gives karakteren ud fra en helhedsvurdering af elevens innovative kompetencer, og hvorvidt eleven lever op til de faglige mål. Til at vurdere de innovative kompetencer er der blevet udarbejdet en taksonomi, som lærer og censor skal bruge.

Selvom Benny Winther er begejstret for den projektorienterede eksamen, mener han, at innovationsdelen fylder for meget. Ifølge ham er innovation og fag delt 50/50, og det er et problem, som Benny Winther vil tage med, når han skal evaluere forsøget i ministeriet.

“Balancen er lidt forkert. De har jo ikke innovation som fag. De har kemi, hvor de har et kernepensum, som de skal igennem. Med den fordeling bliver de to fag slået sammen,” siger han.

Han oplever, at det er tidskrævende at skulle inkorporere den innovative del i undervisningen.

“Jeg har problemer med at nå pensum. Projekterne skal passe med elevernes kernepensum, og undervisningen tager meget udgangspunkt i deres projekter. Man skal finde noget, de kan koble til deres projekter,” forklarer Benny Winther, som mener, at man skal anstrenge sig for at finde de innovative vinkler i kemifaget.

Efter forsøgets afslutning i 2020 vil det blive evalueret i samarbejde med de deltagende gymnasier.