eksamens tidslinje

Prøver og eksamen i gymnasiet

Gymnasier har en palet af prøveformer. De ­fleste prøver er dog enten en mundtlig prøve med kort forberedelsestid og eksamination ­eller en skriftlig prøve på fire-fem timer.

Eksempler på andre former for prøver:

  • 24 timers forberedelse 
    Den lange forberedelsestid til eksamen var en af nyskabelserne ved gymnasiereformen fra 2003. I den seneste reform blev antallet af 24-timers eksamener reduceret fra 49 til 14.
     
  • Gruppeeksamen
    Eleverne skal vurderes individuelt til prøver i gymnasiet, men der har i mange år været mulighed for, at elever i visse fag kan gå til gruppeeksamen, for eksempel i drama og musik. Gruppe­eksamen er dog ikke så udbredt i gymnasiet.
     
  • SRP eller SOP
    I studieretningsprojektet eller studieområdeprojektet arbejder eleverne som udgangspunkt på tværs af fag og fordyber sig i faglige problemstillinger og områder i et skriftligt produkt. Med den seneste reform skal eleverne til en mundtlig eksamination i projektet.
     
  • Portfolio
    Portfolio bruges blandt andet i billedkunst på stx, hvor eleverne gennem hele undervisningsforløbet dokumenterer arbejdet med praksis, analyse og teori. Portfolio er ikke særlig udbredt i gymnasiet.
     
  • Projektarbejde
    Det er en eksamensform, hvor eleverne eksempelvis arbejder med en problemstilling inden for et tema og på baggrund af en synopsis går til en mundtlig eksamen. Bruges for eksempel i ­faget international økonomi. 
     
  • Laboratoriearbejde
    Til den mundtlige eksamen i eksempelvis fysik arbejder eleverne i laboratoriet i cirka 90 minutter i grupper på normalt to og højst tre med en eksperimentel problemstilling. Derefter går de op til en individuel mundtlig eksamination.

 

eleverne op i mindst 10 prøver

 

På stx, htx og hhx skal eleverne op i mindst 10 prøver. På hf afsluttes alle fag med prøver.

 

 

Internet som værktøj til eksamen

 

Internet som værktøj til eksamen blev indført i en række fag som forsøg i 2008. Sidste år afskaffede undervisningsminister Merete Riisager (LA) adgang til internettet.