“Befriende!” Sådan siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler, efter at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i weekenden meldte ud, at hun vil ændre fraværsreglerne.
Det var tidligere undervisningsminister Merete Riisager, der indførte fraværsbekendtgørelsen, der blandt andet betød, at elever skulle noteres for 100 procent fravær, uanset om de var fraværende i hele timen eller kom et par minutter for sent.
Lærerne hilser undervisningsministerens initiativ velkomment og glæder sig til at komme med input til den nye minister.
“I bund og grund forstod vi ikke, hvorfor den tidligere undervisningsminister havde behov for at udstikke så firkantet et regelsæt om registrering af fravær. For stort set alle skoler havde allerede dengang fokus på at arbejde strategisk med at håndtere elevers fravær,” siger Tomas Kepler, der oplevede fraværsbekendtgørelsen som et overdrevet tiltag, der også havde et andet formål:
“Vi ved, at man gjorde det for at få nogle flere tal ind, så man kunne måle skolerne mere op imod hinanden og skabe en øget konkurrencesituation,” siger han.
Håndteringen af fravær er jo en udløber af de mange relationer, som vi har til eleverne.
Gymnasieskolernes Lærerforening
GL har endnu har lagt sig 100 procent fast på, hvad fraværsreglerne bør erstattes af, men GL-formanden peger dog på, at det er et område, der ikke egner sig til at have centrale regler.
“Skolerne har så forskellige forudsætninger og elevgrundlag, at jeg tror, at det er et af de områder, som man gavner mest ved at skabe mulighed for at lave lokale regelsæt efter lokale, pædagogiske drøftelser og vurderinger mellem lærere og ledelse,” siger Tomas Kepler, der mener, at fravær blev håndteret fint af skolerne, før bekendtgørelsen trådte i kraft.
Han vil også gerne slå et slag for, at lærerne er i stand til stå for den daglige håndhævelse af fravær.
“Håndteringen af fravær er jo en udløber af de mange relationer, som vi har til eleverne. Vi laver jo for eksempel også aftaler med elever, der måske har behov for at aflevere en skriftlig opgave senere. Det er en del af ansvaret som lærer, vi er autoriteten i hverdagen og i klasselokalet, og eleverne orienterer sig i forhold til os.”
Unødigt politisk indblanding
Med initiativet lægger undervisningsministeren op til en ændring i uddannelsespolitikken.
“Vi skal have fornuften tilbage, for henover de seneste år har der været en ærgerlig tendens til, at vi fra centralt hold har blandet os unødigt meget i, hvordan der drives skole rundt om i landet,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til TV2 News lørdag.
“Et godt eksempel er de rigide og restriktive fraværsregler i gymnasiet. Jeg tror ganske enkelt ikke, at de bedste til at lave fornuftige fraværsregler er politikerne på Christiansborg,” fortsatte undervisningsministeren i TV2 News.
Undervisningsministeren kritiserede desuden, at man ifølge hende politisk har skabt en situation, hvor politikerne tror, at når de indfører rigide regler fra statens side, som man ruller ud over den offentlige sektor, så virker det slagkraftigt i medierne, fordi det lyder, som om man løser et problem.
“Men vi har taget den sunde dømmekraft og fornuft ud af klasselokalet. Det ødelægger arbejdsglæden, men det gør altså også, at vi får vist de unge mennesker noget helt forkert, for det er da tåbeligt at registrere fravær, hvis det skyldes, at toget er forsinket,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det er altså lærerne, der er bedst til at vurdere eleverne i den konkrete situation og ikke nogle rigide regler fra Christiansborg.
Socialdemokratiet
Læreren bedst til at vurdere fravær
Undervisningsministeren understregede desuden, at det ikke var en diskussion, om elever skal deltage i undervisningen eller ej.
“Selvfølgelig skal eleverne komme til tiden, ellers spilder de jo alles tid,” sagde hun og uddybede:
“Hvis der er elever, der sløser med tiden, og som ødelægger undervisningen, fordi de hele tiden kommer for sent, så skal man selvfølgelig som underviser slå ned på det, men det er altså lærerne, der er bedst til at vurdere eleverne i den konkrete situation og ikke nogle rigide regler fra Christiansborg. Derfor skal vi have vurderingen tilbage til klasselokalet.”
Pernille Rosenkrantz-Theil oplyste, at hun indkalder repræsentanter for eleverne, lærerne og rektorerne til at drøfte, hvad der skal stå i stedet for fraværsbekendtgørelsen.
Derudover vil hun også indkalde Folketingets partier til en drøftelse af fraværsreglerne.
Regler om fravær
I 2018 kom daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) med en ny bekendtgørelse med fælles regler, som skulle sikre, at elevers fravær registreres ens. Den krævede bl.a. at “eleven registreres fuldt ud fraværende fra en lektion og anden undervisning, når eleven ikke møder rettidigt hertil, og når eleven i øvrigt afbryder sin deltagelse og herved ikke opfylder sin mødepligt til lektionen eller undervisningen.”
Desuden krævede bekendtgørelsen, at gymnasierne årligt fastsætter et måltal for at nedbringe fraværet, samt at skolerne også offentliggør det samlede fraværstal fra det foregående skoleår på deres hjemmeside.
Lokale fraværsregler
Siden gymnasiereformen fra 2005 frem til 2018 havde det enkelte gymnasium haft frihed til at fastsætte lokale fraværsregler.
10 procents fravær
Frem til 2005 kunne gymnasieelever have op til 10 procents fravær uden at risikere sanktioner.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode