Lærere i debat om internet til eksamen: Nej tak  

Nej tak, sådan lyder det fra flere medlemmer og læsere på Facebooksiden Gymnasielærer som reaktion på en artikel om “at lærere, elever og ledere” ønsker at få fjernet forbuddet mod internettet som værktøj til eksamen.

I en debattråd om internet til eksamen giver flere udtryk for, at eleverne i højere grad snyder, når de har adgang til internettet. Andre mener, at prøverne skal teste, hvad eleverne kan, og ikke hvad de kan finde af kilder på internettet.

Gymnasieskolen.dk har talt med tre af de lærere, som på Facebook giver udtryk for deres modstand mod internet som værktøj til eksamen. Og vi har bedt formand for GL Tomas Kepler at uddybe GL’s politik om, at der i et vist omfang og på en intelligent måde skal være adgang til internettet til eksamen.

Læs: Opfordring til ny minister: Internettet skal tilbage til eksamen og følg debatten på Facebook-opslaget torsdag i sidste uge.

Åbner en ladeport
Vi begynder med lærerne.

Bolette Lentz, som underviser i fransk og engelsk på Virum Gymnasium, ønsker ikke at få internettet som værktøj tilbage eksamen.

Hun mener, at internet til eksamen er at åbne en ladeport for diverse skrive- og oversættelsesprogrammer, som eleverne kan bruge til at skrive deres opgaver.

“Oversætter funktionen i Word kan hjælpe middelelever til at lave bedre oversættelser, end de reelt kan. Hvis du med få klik på en computer kan lave noget, som ligger over dit niveau, så er det problematisk,” siger Bolette Lentz.

Det er dog ikke tilladt for eleverne at bruge Google Translate eller andre oversættelsesprogrammer til at oversætte tekster, og det var det heller ikke før internetforbuddet.

“Jeg siger ikke, at alle snyder, men det er bedre, at eleverne ikke har adgang til de programmer, og at vi i stedet tester dem i at kunne bruge sproget og opbygge sætninger i fransk. Det er essensen i at have sproglig bevidsthed,” siger Bolette Lentz.

Hun peger også på, at næsten lige meget hvilken engelsk tekst som elever skal forholde sig til til eksamen, så er der et eller andet sted på nettet andre, som har forholdt sig til den tekst.

“Spørgsmålet er, om vi i engelsk vil teste dem i at læse andres materialer, eller hvad de selv kan. Jeg synes, vi skal bruge eksamen til, at de selv tænker og skriver i stedet for at surfe rundt på nettet og lede efter kilder,” siger Bolette Lentz.

Hun understreger, at hun selv bruger internettet og digitale værktøjer hver dag i sin undervisning, og at hun ikke ønsker at lukke den digitale virkelighed ude af undervisningen.

“Men eksamen er ikke det virkelige liv,” siger hun.

Slå op i bogen
Kasper Grosmann Michelsen underviser i fysik, kemi og bioteknologi på Aurehøj Gymnasium. Han reagerede også på artiklen på Facebook og skrev: “Det bliver også et nej tak til kemi og fysik. De bliver ikke bedre til at løse fysik eller kemiopgaver, fordi de skal slå talværdierne op på nettet i stedet for i databogen.”

Han uddyber over for gymnasieskolen.dk

“Jeg mener ikke, der er et fagligt argument for, at eleverne skal på internettet for at løse problemstillinger i mine fag. Jeg har også oplevet til eksamen med adgang til internettet, at der var elever, som ikke kunne finde oplysninger på nettet eller bruge et digitalt værktøj og derfor ikke nåede frem til det fagligt interessante i faget,” siger Kasper Grosmann Michelsen.

Han henviser også til, at internettet åbner for snyd eller gråzonen omkring snyd.

“Hvis du googler, kan du næsten altid finde en udregning eller løsning, som minder om opgaven, du skal løse. Der er derfor risiko for, at prøven viser, hvad eleven kan finde på nettet, i stedet for hvad eleven kan,” siger han.

Kasper Grosmann Michelsen medgiver dog også, at diskussionen om brugen af internettet som værktøj til eksamen er dilemmafyldt.

“Det er klart, at hvis man ikke må bruge digitale hjælpemidler til eksamen, så bliver motivationen for at bruge dem i undervisningen også lidt mindre. Jeg mener dog, det vigtigste er, at de får de basale færdigheder i fysik og kemi,” siger Kasper Grosmann Michelsen.

Gråzone af snyd
Berit Raldin underviser i spansk på Thisted Handelsgymnasium EUC Nordvest. Hun har som censor i spansk flere gange oplevet, at elever i delprøven, hvor de kun måtte bruge papir og blyant, ikke bestod, men at de til den anden delprøve med adgang til internettet pludselig løste opgaven til et 10-tal.

“De digitale værktøjer bliver bedre og bedre, og det betyder, at elever, der har svært ved at sætte ord sammen, kan skrive sætninger, som hænger sammen,” siger Berit Raldin.

Det betyder med andre ord, at nogle elever snyder, men indtil videre kan det være svært at opdage det.

Berit Raldin mener, at internettet til eksamen åbner op for en gråzone, hvor det kan være svært at vurdere, hvad der er snyd, i takt med at digitale hjælpeprogrammer bliver bedre.

Berit Raldin mener dog, at det væsentligste argument for at forbyde internettet til eksamen er at holde fast i fagfagligheden og signalere over for eleverne, at de skal have et ordforråd og kunne grammatik for at løse opgaverne.

“Vi skal have mere fokus på det fagfaglige. Det gennemsyrer uddannelsessystemet, at det ikke gør noget, at du ikke kan noget, hvis du kan finde det på nettet,” siger Berit Raldin, som siger, at hun bestemt er tilhænger af at bruge digitale værktøjer i undervisningen.

Hun understreger også, at hun udtaler sig om eksamen i fremmedsprog.

“Jeg kan ikke sige, at internet til eksamen over en bred kam ikke giver mening, men det giver ikke mening i spansk,” siger hun.

GL: Glædelig debat
Tomas Kepler har også fulgt debatten på Facebook om internet til eksamen.

“Det er et emne, som lægger op til debat, hvilket glædeligvis kommer til udtryk gennem reaktionerne på Gymnasieskolens artikel. Vi skal hele tiden forholde os til den digitale udvikling, som konstant påvirker, hvad der foregår i undervisningen og til prøverne,” siger Tomas Kepler.

Som skrevet reagerede flere medlemmer på artiklen og kritiserede gymnasieskolen.dk for at skrive, at “lærere” ønsker forbuddet mod internet til eksamen ophævet.

“Jeg er ikke blevet spurgt, og jeg er ikke enig,” lød det fra et medlem, som skrev til gymnasieskolen.dk.

Tomas Kepler holder dog fast i, at GL, som også er gymnasielærernes stemme i den offentlige debat om uddannelsespolitik, stadig vil arbejde for at få ophævet forbuddet mod internet til eksamen.

“GL er en demokratisk ledet forening, og hovedbestyrelsen er valgt direkte af medlemmerne, og derfor tror jeg også, der generelt er en samklang mellem, hvad GL mener, og hvad mange medlemmer mener,” siger Tomas Kepler.

Eksamen styrer undervisningen
Han understreger, at GL selvfølgelig altid lytter til debatten blandt lærerne.

“Vores politik er, at man i et vist omfang inddrager den digitale udvikling i prøveformerne, så den også afspejler udviklingen i undervisningen. Vi ved, at prøveformerne er styrende for undervisningens indhold, og i det daglige har vi en vigtig opgave med at lære eleverne at leve i en tiltagende digitaliseret virkelighed,” siger Tomas Kepler og fortsætter:

“Vi mener ikke, at vi bare skal åbne for sluserne og blindt bruge internettet så meget som muligt til eksamen. Vi skal lave intelligente prøveformer, som på bedst mulig vis tester eleverne, og som afspejler og understøtter undervisningen,” siger Tomas Kepler, som mener, at der er behov for en bred debat om prøveformerne i det hele taget, herunder hvordan den digitale udvikling inddrages bedst muligt.

“Udviklingen blandt andet på digitaliseringsområdet kalder på en bredere debat, om vi har de rigtige eksamener i dag. Måske skal eleverne ikke bare sidde og skrive alene, men skal arbejde i et samspil med hinanden og eksaminator. Jeg tror, der vil være et stigende behov for at teste eleverne på andre måder,” siger Tomas Kepler.

Han peger på, at den digitale udvikling også er en udfordring i forhold til snyd. GL støtter, at der udvikles gode monitoreringsprogrammer, som kan overvåge elevernes eksamen og samtidig leve op til datasikkerhed og respektere elevernes privatliv.

“Vi skal selvfølgelig undgå, at elever bliver fristet af at bruge Google Translate til at lave deres opgave i fransk,” siger Tomas Kepler.

Han mener, at lærere, elever og alle andre, som interesserer sig for uddannelse, skal gå i gang med at debattere, hvilken betydning den digitale udvikling skal have for undervisning og prøveformer i fremtiden.

“Der er nok ikke tvivl om, at der kommer digitale hjælpemidler, som kan langt mere, end vi kan forestille os. Vi skal debattere, hvordan vi håndterer den udvikling,” siger Tomas Kepler.