SF: Lærere skal have mere tid til forberedelse og feedback

Besparelserne på uddannelse har medført færre lærere og mindre tid til, at lærerne kan forberede sig og give elever tilbagemeldinger. Det skal der laves om på, mener SF, og derfor skal omprioriteringsbidraget stoppes, og der skal investeres yderligere i uddannnelse.

Det fortæller Jacob Mark, der er undervisnings- og uddannelsesordfører i SF til gymnasieskolen.dk i et interview om partiets politik på området.

SF mener blandt andet også, at der er brug for en vejledningsreform, så flere elever får vejledning til deres valg af uddannelse. Men det vigtigste i næste valgperiode er at få stoppet besparelserne på uddannelserne og få investeret igen, så man blandt andet får stoppet de mange lærerfyringer, understreger Jacob Mark.

“Det første vi vil gøre, når der skal forhandles regering, er at kræve, at man afskaffer omprioriteringsbidraget med det samme. Omprioriteringsbidraget medfører dårligere uddannelse. Det betyder, at der er færre lærere. De lærere, der sidder tilbage, får mindre tid til forberedelse. Der sidder flere elever i klasserne, og der er mindre tid til trivselsarbejde og samtaler med eleverne.”

Jacob Mark mener dog ikke, at det er realistisk at føre alle de sparede penge tilbage til uddannelserne, da en del af pengene ifølge ham allerede er brugt til skattenedsættelser i de seneste fire år.

“Vi kommer til at kræve, at besparelserne stopper, og det vil føles som at få flere penge, fordi mange uddannelsesinstitutioner allerede har planlagt besparelserne frem til 2022. Vi kommer også til at kræve, at der kommer en pose penge ud til uddannelserne, men det kommer ikke til at være samme beløb som det, man har sparet.”

Brug for mere vejledning
Jacob Mark fremhæver, at der ifølge ham er brug for mere vejledning både i udskolingen og gennem gymnasiet.

“Vi kan se, at der er mange unge, der er i tvivl om, hvad de skal og er bange for at fejle. Der er også en del unge, der falder fra uddannelserne, og nogle kommer aldrig ind på nye. Jeg mener, at det skyldes, at man har svækket vejledningen. Jeg tror virkelig, at der er meget at hente både samfundsøkonomisk og for elevernes livskvalitet ved at sikre ordentlig vejledning.”

Hvad er jeres vision for unge og ungdomsuddannelser?

“Jeg kunne godt tænke mig et ungdomsuddannelsessystem, hvor der er god vejledning. Hvor lærerne har tid til at snakke med eleverne, når eleverne synes, at det er svært. Hvor det er nemt at skifte mellem ungdomsuddannelserne, hvis man finder ud af, at det ikke var det, man skulle.”

Han mener, at der har været en bevægelse imod strategisk læring, og det er han kritisk overfor.

“Uddannelse handler om at blive klogere. Det handler ikke om konstant at være bange for at fejle, opnå de rigtige karakterer og have fokus på at lære læringsmålene udenad.”

Derfor vil Jacob Mark gerne have uddannelse tilbage til ordets oprindelige forstand, fortæller han.

“Jeg mener, at vi har haft alt for stort fokus på, at eleverne skal blive til noget i stedet for at blive til nogen. Vi skal skrue ned for brugen af karakterer og op for brugen af tilbagemeldinger og vejledning. Det kræver, at lærerne får tid til det.”

Helhedsvurdering fremfor karakterkrav
Er der noget, der bør laves om ved gymnasiereformen?

“Vi fik et adgangssystem, som er meget svært at overskue, og som betyder, at man allerede tidligt i folkeskolen fokuserer meget på karakterer.”

Jacob Mark ser gerne, at hele adgangssystemet til gymnasiet bliver ændret, så alle unge i uddannelsesparathedsvurderingen bliver vurderet parate til en ungdomsuddannelse. 

“Karakterer skal være en del af det, men der skal ikke være et karakterkrav. Jeg mener, at en helhedsvurdering er bedre, når de unge er i den alder.”

Muligt at vælge om
Går der for mange elever i gymnasiet?

“Jeg synes, at gymnasierne er en af vores største samfundssucceser. At der er så mange, der vælger et gymnasium, får en uddannelse og bliver almendannet, synes jeg ikke, at man kan kritisere. Men jeg oplever, at der går elever på gymnasierne, som måske ville have det bedre og passe bedre et andet sted, i forhold til hvad de brænder for og synes er spændende.”

Hvad kan man så gøre for at ændre det?

“Man kan lave en vejledningsreform. Jeg tror, at mange oplever, at der ikke er tid til at tage en snak med professionelle og dygtige voksne om, hvad der vil passe til deres interesser. Jeg tror også, at man skal overbevise de unge om, at hvis de vælger noget andet end deres kammerater, er det muligt at vælge om, hvis de finder ud af, at det ikke var noget for dem.”

Vil I gøre noget for at sikre de små skoler i landdistrikterne, som får færre elever i de kommende år?

“Hvis man laver en taxameterreform, der bygger på stabilitet og et større grundtilskud, kommer det også til gavn for de gymnasier, der ligger i yderområderne. Der er også sat penge af til at lave tilskud til gymnasier i yderområder, og det skal videreføres. Vi vil gerne diskutere, om det skal hæves.”