Herning Gymnasium tog til Irak og Bornholm på en dag

Der dufter af popcorn, brunsviger og alverdens krydderier på Herning Gymnasium. Aulaen, hvor der normalt holdes morgensamling, er i dagens anledning forvandlet til en farverig palet af norske flag, afghanske kjoler og irakiske tekander.

Skolens 3.g-klasser har pyntet op og inviterer nu indenfor i alle verdenshjørner. Det er lærerne Lene Outzen og Kenneth Søndberg Hansen, der står bag idéen til det, som de kalder en kulturel skolefest.

“Vi har mange elever med anden etnisk baggrund, men der er ikke altid lejlighed til at spørge ind til det i hverdagen. Der er mange historier, og jeg kunne godt tænke mig at gøre de usynlige historier synlige,” siger Lene Outzen om baggrunden for dagen.

Kenneth Søndberg Hansen og Lene Outzen har inddelt gymnasiet i forskellige verdens- og regionale zoner. Zonerne rækker helt fra Irak til Sønderjylland. Det er 3.g’erne, der på tværs af klasserne har ansvaret for den zone, som de er blevet tildelt efter deres eller deres families baggrund.

Ny viden om sig selv og hinanden
Alle 1.- og 2.g-elever er blevet inddelt i mindre grupper og er gæster i 3.g’ernes zoner. Her kan de høre om kulturen, smage på forskellige retter og lytte til 3.g’ernes historier.

Faheema fra 3.g er vokset op i Danmark, men hendes forældre er fra Afghanistan. Selv ved hun ikke ret meget om kulturen, derfor lærer hun både om sit eget og sine klassekammeraters ophav i dag.

“Jeg synes, at det er megaspændende at høre om folks kulturer, og de andre klasser får et indblik i vores kultur og værdier. Normalt snakker vi ikke om, hvor vi kommer fra, så nu lærer vi hinanden bedre at kende,” siger Faheema.

Faheema (midt i billedet) fra 3.g står klar til at tage imod de elever, der skal høre mere om Afghanistan og smage på de småkager, som hendes mor har hjulpet med at lave.

Mens en gruppe piger fra 1.- og 2.g. ser på, da der lægges henna i zonen for Afghanistan, fortæller de, hvad de allerede har fået ud af dagen.

“Det er sjovt, at høre et oplæg om for eksempel Sri Lanka, når man har veninder derfra. Man forstår bedre, hvor de kommer fra,” siger en af pigerne.

“Man husker det også bedre, når man går rundt og hygger sig med det og smager på tingene,” tilføjer en anden.

“Må jeg tage min ko med?”
Alle 1.- og 2.g-elever har fået hvert sit program. På den måde ved de, hvornår de skal være hvor. De har også fået idéer til, hvilke spørgsmål de kan stille hinanden, når de mødes i zonerne. For eksempel hvordan de er endt i Herning, og hvad deres forældres og bedsteforældres baggrund har betydet for dem.

De elever, der ikke har været på en rejse for at komme til Herning, skal fortælle, hvordan det at være fra Herning har formet dem, forklarer Kenneth Søndberg Hansen.

“Alle eleverne skal fortælle hinanden de historier, som de har, men som vi ikke hører i dagligdagen,” fortæller han.

I zonen for Midt- og Vestjylland har Maria fra 3.g taget noget helt særligt med. Hun har medbragt sin syv måneder gamle kalv.

“Bor du på en gård? Har I mange køer?” spørger en elev, da hun og hendes gruppe kommer hen til Maria.

“Vi har kun fire køer”, fortæller Maria. “Vi har en mini-zoo derhjemme, så vi har lidt af hvert”.

Kalven Beauty er klar til at blive vist frem for Herning Gymnasiums 1.- og 2.g-elever.

I Midt- og Vestjyllands-zonen er der F. C. Midtjylland-tema. Her serverer 3.g’erne pølser med brød og tilbyder et spil bordfodbold, imens det vestjyske band Tørfisk kan høres over de medbragte højtalere.
Alle eleverne har taget en masse forskellige ting med, der viser den kultur, som deres zone repræsenterer.

”Selvfølgelig måtte de tage en ko med. De måtte tage alt det med, som de gerne ville vise frem, og som kendetegner lige præcis dem,” siger Kenneth Søndberg Hansen.

Elever viste nye sider
Bevæger man sig længere rundt på gymnasiet, kommer man til zonen for Nordafrika. Her er landene Marokko og Somalia repræsenteret. Gruppen af 3.g-elever hygger sig med at servere mad til de forbipasserende 1.- og 2.g-elever.

Lene Outzen fortæller, at hun har en af 3.g-pigerne i sin undervisning, hvor hun normalt er genert og tilbageholdende. Men i dag stråler hun, imens hun danser med sine kammerater til de afrikanske melodier. Det er præcis dét, som Lene Outzen havde håbet på.

Humøret er højt i zonen for Nordafrika. Imens strømmer gæsterne til for at smage på maden.

“Når vi laver en ny struktur på skoledagen, har eleverne mulighed for at tænke lidt ud over det, de normalt ser sig selv som,” siger hun og uddyber:

“Måske er det nogle andre elever, der shiner i dag, og som måske kan få et lille skub ved at have en god oplevelse på gymnasiet.”

Tvivl gjort til skamme
Det var ikke alle 3.g’ere, der var lige begejstrede, da de første gang blev præsenteret for idéen om en kulturel skolefest, som de skulle have et stort ansvar for, fortæller Lene Outzen og Kenneth Søndberg Hansen.

“Nogle af dem hang lidt med hovedet og sagde, at de var på vej ud af gymnasiet, så hvorfor skulle de bruge tid på det, når de også havde AT. Men alligevel er de kommet op med alt det her, og det har vi slet ikke haft indflydelse på,” siger Lene Outzen, der er tydeligt imponeret over skolens 3.g’ere.

I dag ser Lene Outzen og Kenneth Søndberg Hansen, hvordan deres idé er gået op i en højere enhed.

“Det er langt bedre, end jeg havde forventet”, siger Lene Outzen, da hun passerer to af sine kolleger på gangen mellem zonerne.

“De tog i den grad opgaven på sig og arbejdede bedre, end vi kunne have troet. Hvis vi havde tvivlet på projektet før, fordi det er et stort projekt, blev den tvivl gjort til skamme,” siger Kenneth Søndberg Hansen, der er glad for, at det er et projekt, de vil gentage.

Efter et par timer har eleverne sat sig rundt omkring på skolen. Musikken spiller ikke længere så højt, og 3.g’erne er trætte efter at have været på hele dagen. Skolefesten er ved at være slut, men i aften venter en elevfest på gymnasiet, der fortsætter dagens kulturelle tema.