DF-formand: Vi skal hjælpe små gymnasier for at sikre deres fremtid

Dansk Folkeparti vil have afskaffet omprioriteringsbidraget fra 1. januar 2020. Det skal være med til at sikre bevarelsen af de mindre gymnasier i landdistrikterne i en tid, hvor elevtallet er faldende.
Sådan lød det fra partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, da han i sidste uge besøgte Lemvig Gymnasium.

Partiet er også parat med yderligere hjælp til de små skoler.

“Vi skal afskaffe omprioriteringsbidraget, og så er der brug for en justering af taxametersystemet, så grundtilskuddet bliver større, og taxameterbeløbet fylder mindre,” sagde Kristian Thulesen Dahl.

Grundtilskuddet er et fast beløb, som ungdomsuddannelserne bliver tildelt, mens taxameterbeløbet er styret af antallet af elever på gymnasiet.
Skoler som Lemvig Gymnasium, der oplever et faldende elevtal, vil derfor få et lavere tilskud, hvis den nuværende taxameterordning fortsætter.

Vil ikke investere penge i uddannelse
Lemvig Gymnasium er et af de små gymnasier i landdistrikterne, der er hårdt ramt af de aktuelle nedskæringer på uddannelsesområdet. 

Her spurgte to elever fra skolens elevråd partiformanden, om der ikke bør investeres flere penge i ungdomsuddannelserne for at sikre en høj kvalitet efter årene med nedskæringer.

Det var Kristian Thulesen Dahl ikke enig i.

“Jeg har aldrig troet på, at den kvalitet, man får ud af noget, automatisk er lig med den pose penge, man putter i det. Det er også et spørgsmål om, hvordan man bruger pengene. Jeg tror, at der i uddannelsessystemet er stor forskel på, hvor gode man er til at bruge pengene på den rigtige måde,” svarede han.

Små gymnasier er en værdi for Danmark
Siden 2016 har omprioriteringsbidraget betydet, at gymnasierne har skullet spare to procent om året. Sammenligner man med de gymnasiale uddannelsers budgetter i 2015, har uddannelserne samlet set næsten 1,4 milliarder kroner mindre i år.

Det har blandt andet betydet, at omkring 300 lærere er blevet fyret i dette skoleår, viser tal fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Dermed skal de resterende lærere undervise flere og har mindre tid til feedback. Det har forringet undervisningens kvalitet, lyder det fra lærere og rektorer.

Ud over nedskæringerne kæmper flere skoler med et faldende elevtal, og det rammer især små gymnasier i de mindre landdistrikter hårdt.

Kristian Thulesen Dahl fortalte eleverne på Lemvig Gymnasium, at han ser det som en stor værdi for Danmark, at man kan bo alle steder i landet. Derfor er det vigtigt at bevare de små gymnasier, mener han.

“Hvis vi skal have unge til at tage en ungdomsuddannelse, betyder det meget, hvor lang transporttid der er i forhold til deres bopæl,” sagde han og påpegede, at sandsynligheden for, at man ender med at få sin bopæl og sit arbejdsliv i samme område, som man bliver uddannet i, er stor.

“Hvis vi vil have et land, hvor folk bor spredt ud over landet, skal vi uddanne folk i lokalområderne. Det er både et spørgsmål om at få folk til at søge til ungdomsuddannelserne og efterfølgende en metode til at sikre, at vi har arbejdskraft i de pågældende områder,” sagde Kristian Thulesen Dahl.

”Der er ikke mere at hente i krogene”
I den seneste finanslov afsatte Dansk Folkeparti sammen med regeringen 40 millioner kroner til 20 gymnasier i yderområderne, heriblandt Lemvig Gymnasium. Det betyder, at gymnasierne hver får et tilskud på 500.000 kroner om året over de næste fire år.

Det er dog langt fra nok til at gøre en større forskel, viser tal fra Undervisningsministeriet. Selvom Lemvig Gymnasium over de næste fire år får et tilskud på to millioner kroner, vil gymnasiet skulle skære næsten seks millioner kroner i samme periode.

”Jeg ser ikke andre løsninger end at presse lærerne yderligere, hvis vi skal fortsætte med at spare. Der er ikke mere at hente i krogene, og jeg synes, at mine lærere løber stærkt nok til dagligt. Jeg synes ikke, at det er rimeligt, hvis det skal fortsætte,” sagde Bo Larsen, der er rektor på Lemvig Gymnasium.

Han fortalte, at Lemvig Gymnasium i januar måtte fyre seks lærere, at de ikke længere har en bibliotekar, og at de har været nødt til at begrænse vedligeholdelsen af skolens bygning. Hvis besparelserne fortsætter, vil de også være nødt til at skære ned på antallet af valghold. Allerede sidste år måtte skolen opgive at oprette et franskhold.

Hvis det brede udbud af gymnasiale uddannelser skal bevares, kræver det en aktiv politisk prioritering af de små gymnasier, mener Bo Larsen.

”Vi har brug for nogle økonomiske rammer, der gør det muligt for os at oprette små valghold og køre med en lavere klassekvotient i klasser og studieretninger,” sagde han.