Lærere om karakterfrihed: Det skaber et trygt læringsrum

Fraværet af karakterer forandrer undervisningsrummet og skaber en helt anden ro og tryghed. Eleverne får mere fokus på deres læring og sammenligner sig ikke hele tiden med hinanden.

Det siger Anne Bojsen, Maria Hodel og Kristin Bogsjö, der er lærere på Helsingør Gymnasium og underviser skolens karakterfrie klasser.

”Jeg synes, det har skabt et klasserum, hvor det er okay at fejle, og hvor man lytter og anerkender hinanden,” siger Anne Bojsen, som underviser i dansk og historie.

Helsingør Gymnasium er med i et toårigt forsøg med karakterfrie klasser. I alt deltager 15 gymnasier. De har fået dispensation fra Undervisningsministeriet til at skrue ned for antallet af karakterer i en række 1.g-klasser. Til gengæld skal eleverne have mere formativ feedback.

”Eleverne har været vant til at blive bedømt konstant. Her gør vi i en periode klasserummet til et træningsrum frem for et bedømmelsesrum. Det gør en stor forskel,” siger Maria Hodel, der underviser i dansk og tysk og er studievejleder.

Anne Bojsen er enig:

”Eleverne får en anden nysgerrighed. Det øger deres motivation for at lære mere.”

Karakterjagt stresser
I de seneste år er der opstået en voldsom præstationskultur på landets gymnasier. Mange elever er kun tilfredse, hvis de får 10 eller 12 og tør derfor ikke eksperimentere og tage chancer.

Læs: Elever: Topkarakterer er nødvendigt for at få et godt liv

Lærerne på Helsingør Gymnasium har også mærket det øgede karakterfokus og nulfejlskulturen. Derfor meldte skolen sig til forsøget.

”Vi har selvfølgelig haft et læringsmæssigt sigte, men vi har også ønsket at sikre elevernes trivsel,” siger Anne Bojsen.

Maria Hodel nikker.

”I studievejledningen møder vi mange elever, der ikke vil sige noget i timerne, fordi de er bange for at sige noget forkert. Nogle har stresssymptomer på grund af karakterpresset,” siger hun.  

Fælles sprog
I sidste skoleår havde Helsingør Gymnasium én 1.g-klasse med i forsøget. I år er to 1.g-klasser med.

De involverede lærere startede med at mødes til en workshop, hvor teori og forskellige feedbackaktiviteter og -metoder blev gennemgået og diskuteret. Skolen har blandt andet hentet inspiration i uddannelsesforsker Steen Becks bog Al den snak om læring.

”Lærerne har som udgangspunkt haft metodefrihed, men vi har fra starten forsøgt at få et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad vi vil med vores feedbackindsats,” forklarer Anne Bojsen.

Der er til gengæld helt faste regler, når lærerne to gange i løbet af 1.g skal give eleverne ”standpunktskommentarer”. Her skal de komme ind på følgende tre områder: generelt, analytisk tænkning og udviklingsområder. I år er det desuden et krav, at lærerne følger op med en evalueringssamtale. Det var frivilligt sidste år.

Forskellige metoder
Lærerne har arbejdet med mange forskellige metoder, for eksempel feedback undervejs i skriveprocessen, individuelle feedbacksamtaler og samtaler på klasseniveau om, hvad eleverne skal lære, og hvad der er vigtigt for at lære.

Kristin Bogsjö underviste sidste år den karakterfrie 1.g-klasse i engelsk. Her arbejdede hun blandt andet med peer-feedback, hvor eleverne giver feedback på hinandens afleveringer og skriver om.

”Jeg tænkte meget over, hvilke elever der fik hvilke opgaver, for de fagligt svage elever har typisk svært ved det,” fortæller Kristin Bogsjö.

Til sidste kiggede hun selv opgaverne igennem og gav dem farven rød, gul eller grøn for at vise elevene niveauet.

”Det fungerer godt, men det tager tid – særligt hvis man også tager en snak med den enkelte elev bagefter,” siger hun.

Maria Hodel og Anne Bojsen har også brugt peer-feedback.

”Eleverne skal vænne sig til det. Det kræver træning. Det er en ny kultur, man skal skabe,” siger Maria Hodel.

Også arbejdet med logbøger har ifølge de tre lærere givet gode resultater.

”Det er en metode, der tvinger eleverne til at reflektere over, hvad de har lært,” siger Anne Bojsen.

Blandet billede
En midtvejsevaluering af forsøget på de 15 skoler, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) står bag, har vist, at fraværet af karakterer virker forskelligt på eleverne. Mens nogle føler sig mindre pressede, er andre usikre på, hvilket niveau de ligger på. Mens nogle tør sige mere i timerne, gør andre sig mindre umage i undervisningen.   

Læs: Karakterer deler elever

På Helsingør Gymnasium nikker lærerne genkendende til det blandede billede.  

”Det viser, hvilken indgroet kultur karaktererne er. Det tager tid at ændre,” siger Maria Hodel.

Lærerne er glade for udbyttet af forsøget indtil videre. Men de er i tvivl om, hvor stor effekt det i sidste ende har.

”Det er svært at komme karakterræset til livs, når eleverne til sidst skal bruge deres snit til at komme ind på en videregående uddannelse,” siger Maria Hodel.

Men de håber, at året uden karakterer alligevel har forandret noget. At det har dæmpet presset i en periode og gjort eleverne mere bevidste om deres læring, og at det dermed er et skridt på vejen til at få skabt en bedre læringskultur i gymnasiet.

”Det er også blevet tydeligt, hvor stærk en vane karaktererne er for os lærere,” siger Kristin Bogsjö.

De tre lærere håber, at skolen vil fortsætte med at skrue ned for karaktererne og op for feedbacken, når forsøget slutter til juni.