Elever: Topkarakterer er nødvendigt for at få et godt liv

Gymnasieelever og andre unge, der er i gang med en uddannelse, er på konstant jagt efter høje karakterer. Hver dag føler de et pres for at være en succes fagligt. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.500 unge, som Psykiatrifonden står bag.

I undersøgelsen siger 41 procent af de unge, at de kun er tilfredse med deres præstationer, hvis de får 10 eller 12, og 42 procent mener, at topkarakterer er nødvendigt for at få et godt liv.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, nikker genkendende til det billede, undersøgelsen tegner.

”Eleverne er meget fokuserede på karakterer, og de har brug for hjælp til at skrue ned for præstationspresset,” siger Birgitte Vedersø.  

Ud af de 1.500 unge i undersøgelsen er knap 400 i gang med en gymnasial uddannelse.

Ros de modige
Gymnasierne gør allerede meget for at forsøge at mindske præstationskulturen, mener Birgitte Vedersø. Hun nævner, at mange skoler for eksempel har mentorer, som hjælper elever med at håndtere lektier, afleveringer og karakterer. Men der er brug for at styrke indsatsen yderligere, mener hun.  

”Vi er nødt til at signalere endnu tydeligere overfor eleverne, at de går i gymnasiet for at lære og ikke for at præstere. Den tankegang skal præge al den undervisning, de møder,” siger hun og fortsætter:

”Vi skal blive bedre til at rose de elever, der tør være nysgerrige og modige i forhold til at prøve en tanke af – også selvom de ikke kommer frem til det rigtige resultat.”

Det er ikke nogen let opgave for lærerne, understreger hun.  

”Der er brug for en mentalitetsændring. Som lærer er man jo vant til at være styret af mål, og hvad eleverne skal kunne til eksamen,” siger Birgitte Vedersø.

Stress og mistrivsel
Det er ikke nyt, at mange gymnasieelever oplever et voldsomt præstationspres. I løbet af de seneste år har flere undersøgelser vist, at stress og mistrivsel præger en voksende del af nutidens ungdomsgeneration.

Ifølge ungdomsforsker Jens Christian Nielsen fra Aarhus Universitet oplever mange unge i dag, at de skal præstere på alle de arenaer, hvor de færdes. De skal både score gode karakterer, se godt ud, dyrke motion, gå til de rigtige fester og fremstå rigtigt på de sociale medier.

”Når jeg taler med unge på ungdomsuddannelserne, er det meget tydeligt, at de har et stort fokus på, hvordan de fremstår overfor omverdenen. De føler nærmest, at de konstant er til jobsamtale,” siger Jens Christian Nielsen.

Unge med gode sociale relationer har de bedste muligheder for at håndtere presset, forklarer han.

”Det hjælper at have gode venner, man kan snakke med. Det kan være med til at afdramatisere og afindividualisere krav og pres.”

Karakterfrie klasser
15 gymnasier er i øjeblikket i gang med et forsøg med karakterfrie 1.g-klasser. Det er en del af gymnasiereformen. Her bliver der skruet ned for antallet af karakterer og op for den formative feedback, og erfaringerne er indtil videre positive.

Læs: Lærere efter et halvt år uden karakterer: Det forbedrer læringsrummet

De karakterfrie klasser kan være med til at ændre elevernes indstilling og dæmpe presset, mener Birgitte Vedersø. 

”Gymnasiet er en skole med karakterer og eksamener, og det skal det blive ved med at være. Men det er godt at skabe en periode, hvor eleverne oplever, at der er plads til at lave fejl,” siger Birgitte Vedersø.

Jens Christian Nielsen synes, det er fornuftigt, at gymnasierne skruer ned for karaktererne. Han er dog spændt på, hvad langtidseffekterne bliver.

”Måske sætter presset så bare meget stærkere ind, når perioden uden karakterer er slut? Så længe det i sidste ende er de tal, der står på eksamensbeviset, der tæller, er det svært for alvor at ændre de unges indstilling til karakterer,” siger han.

”Selvfølgelig er der et pres”
Det er ikke så underligt, at der er opstået en præstationskultur i gymnasiet, mener Jens Philip Yazdani, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

”Man skal have et langt højere snit i gymnasiet i dag end tidligere, hvis man vil kunne holde alle døre åbne og realisere ens drømme. Det skaber selvfølgelig et pres,” siger Jens Philip Yazdani.

Han bakker op om forsøget med karakterfrie klasser og synes, det er fint, hvis lærerne vil gøre endnu mere for at få eleverne til at fokusere på læring frem for karakterer, men ligesom Jens Christian Nielsen tvivler han på den store effekt.

”Det er jo karaktererne, der i sidste ende er afgørende for, hvad vi kan få lov til at lave efter gymnasiet,” siger DGS-formanden.

Skal de karakterfrie klasser for alvor rykke noget, bør man droppe alle karakterer i de ikke-afsluttende fag i 1.g og 2.g på alle landets gymnasier, mener han.

Mange myter
Tallene fra Psykiatrifonden viser også, at 62 procent er bekymrede for, om de kommer ind på den uddannelse, de ønsker, eller får det job, de gerne vil have. Og 40 procent mener kun, de er gode nok, hvis netop de ting lykkes.

Ifølge Birgitte Vedersø er der mange myter forbundet med adgangskravene til de videregående uddannelser. Dem skal der også gøres op med, hvis elevernes konstante jagt på høje karakterer skal mindskes, fastslår hun.

Faktisk er det kun syv procent af studiepladserne, der har en adgangskvotient over 9. Halvdelen af de studerende optages på uddannelsespladser helt uden adgangskvotient, og med 7 i snit klarer man karakterkravet til 80 procent af alle uddannelsespladser, påpeger rektorformanden.

”Det er mange elever ikke klar over. Det skal både vi og vejlederne fra Studievalg blive bedre til at informere om,” siger Birgitte Vedersø.