Karakterer deler elever

Nogle elever siger mere i timerne, andre slapper lidt for meget af. Det viser en midtvejsevaluering af forsøget med karakterfrie klasser. Lærere genkender billedet.

Når der bliver skruet ned for antallet af karakterer og op for feedbacken, virker det vidt forskelligt på eleverne.

Det viser en midtvejsevaluering af forsøget med de såkaldte karakterfrie klasser, der kører på 15 af landets gymnasier.

68 procent af eleverne i evalueringen svarer, at de føler sig mindre pressede, når de ikke får karakterer. På den anden side svarer 81 procent, at det gør dem usikre, når de ikke får karakterer, fordi de ikke ved, hvilket niveau de ligger på, og 70 procent savner at blive anerkendt for deres skolearbejde.

Midtvejsrapporten er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og bygger på et spørgeskema, som 549 elever, der alle er med i forsøget, har svaret på.

Lettelse og savn
Forsøget med de karakterfrie klasser er en del af gymnasiereformen. Skolerne har fået dispensation af Undervisningsministeriet til at skrue ned for antallet af karakterer i en række 1.g-klasser. Til gengæld skal eleverne have mere formativ feedback.

En af skolerne, der er med i forsøget, er Nørresundby Gymnasium og HF. Kristine Ahlmann Hjuler underviste sidste år den ene af skolens to karakterfrie klasser i engelsk. Hun genkender det tvetydige billede fra midtvejsrapporten.

”For mange elever har det været en stor lettelse ikke at få karakterer, men omvendt har der også været en gruppe elever, der har savnet karaktererne. De har været bange for, om vi lærere er tydelige nok i vores feedback,” siger Kristine Ahlmann Hjuler.

Da hendes klasse – efter et år uden karakterer – fik årskarakterer i slutningen af 1.g, blev nogle overraskede over, hvor de lå.

”Det viser, hvor afgørende det er, at vi er meget tydelige i vores feedback – især i forhold til de fagligt svage elever. Det skal vi fortsat øve os på,” siger hun og tilføjer:

”Vi er jo kun halvvejs i forsøget. Nu har vi gjort os en række erfaringer og kan justere på nogle ting.”

Bedre læringsmiljø
Nogle af spørgsmålene i midtvejsrapporten handler om klassekultur og læringsmiljø. 69 procent af eleverne svarer, at de i klassen sammenligner sig mindre med hinanden, når de ikke får karakterer.
51 procent siger, at de bliver mere åbne for at hjælpe hinanden, og 43 procent tør i højere grad sige noget i timerne, som de er usikre på.

På Viborg Katedralskole, der har fire 1.g-klasser med i forsøget, nikker lærer Britt Møldrup genkendende til, at fraværet af karakterer har lettet presset på eleverne og skabt et mere trygt og frit undervisningsrum.

”Fokus har flyttet sig. Eleverne har lige stå stille bevæget sig fra en præstationskultur til at have mere fokus på deres læring. Der er en anden ro, fordi de ikke hele tiden skal sammenligne sig med hinanden,” siger Britt Møldrup, der underviser i matematik og psykologi og sidder i skolens styregruppe for forsøget.

Der er en anden ro, fordi de ikke hele tiden skal sammenligne sig med hinanden.

Britt Møldrup, lærer
Viborg Katedralskole

Læner sig tilbage
Men samtidig er der en gruppe elever, der udelukkende bliver motiveret af karakterer og derfor har savnet dem, påpeger Britt Møldrup.

”Nogle elever læner sig tilbage og giver sig ikke 100 procent i undervisningen, når de ikke får karakterer. Så det er meget dobbelt. Vi kan tydeligt mærke, at mange elever har godt af at være i et læringsmiljø uden karakterer, men samtidig skal vi have motiveret de meget præstationsorienterede elever. Det er en stor udfordring,” siger hun og fortsætter:

”I et par år har vi kørt en række lektioner, som vi kalder studie- og læringsforløb, hvor vi taler med eleverne om læring og motivation. Det virker til at kunne ændre lidt på de karakterfokuserede elevers indstilling.”

På Nørresundby Gymnasium og HF har man oplevet den samme problemstilling. Og også midtvejsrapporten viser dobbeltheden. Her svarer 59 procent af eleverne nemlig, at de gør sig mindre umage i undervisningen, når de ikke får karakterer.

Karakterer i afsluttende fag
Forsøget med de karakterfrie klasser skal skabe mere viden om, hvordan man bedst kan anvende ikke-karakterbaseret feedback i gymnasiet.

I de seneste år er der opstået en voldsom præstationskultur på landets gymnasier. Mange elever er kun tilfredse, hvis de får 10 eller 12, og flere lærere, rektorer og uddannelsesforskere har problematiseret det kraftige karakterfokus og nulfejlskulturen.

Læs: Elever: Topkarakterer er nødvendigt for at få et godt liv

De 15 forsøgsskoler må oprette 1.g-klasser, hvor eleverne kun får karakterer i de fag, de afslutter. I de øvrige fag kan de slippe for både standpunkts- og årskarakterer. Skolerne kan også undlade at give karakterer i de skriftlige opgaver. I stedet forpligter skolerne sig til at give eleverne en systematisk, mundtlig evaluering.

Forsøgsskolerne har alle skullet redegøre præcist for, hvad feedbacken skal bestå af, når karaktererne er væk, og hvordan man vil integrere den i den daglige undervisning.

Samtaler tager tid
Både på Viborg Katedralskole og Nørresundby Gymnasium og HF har de deltagende lærere været glade for udbyttet af forsøgets første år. Men det har krævet en stor arbejdsindsats, fortæller de to lærere.

”Det er tidskrævende at finde frem til de rigtige måder at give feedback på, når karaktererne er væk,” siger Kristine Ahlmann Hjuler.

Det er tidskrævende at finde frem til de rigtige måder at give feedback på, når karaktererne er væk.

Kristine Ahlmann Hjuler, lærer
Nørresundby Gymnasium og HF

På Viborg Katedralskole har man blandt andet brugt en del tid på at omformulere de faglige mål i alle læreplanerne, så eleverne nemmere kan forstå, hvad de skal kunne, fortæller Britt Møldrup.

Udover feedback i timerne og på skriftlige opgaver får eleverne i de karakterfrie klasser på begge skoler en større evalueringssamtale i alle fag. De samtaler har især kostet tid og udfordret lærerne.

På Nørresundby Gymnasium og HF får eleverne to samtaler i alle fag i 1.g.

”Vi har holdt samtalerne i de almindelige timer. Men skal man nå i dybden, tager det tre-fire lektioner at komme hele klassen igennem. I år bruger vi nogle ekstra puljelektioner til samtalerne og skemalægger dem,” fortæller Kristine Ahlmann Hjuler.

Generelt er eleverne glade for feedbacken. 80 procent siger, at den motiverer dem til at gøre en ekstra indsats, viser midtvejsevalueringen.

Men også karakterer har den effekt. Det gælder særligt høje karakterer, som 95 procent af eleverne synes kan virke motiverende. For 68 procent kan også karakterer, der er lavere end forventet, motivere til en ekstra indsats.
Til gengæld kan karakterer, der ikke rykker sig, selvom eleverne føler, at de gør en indsats, virke demotiverende. Det siger 66 procent.

82 procent af eleverne foretrækker at få både feedback og karakterer for deres opgaver.

Den rigtige vej
Den overordnede pointe, når man kigger på tværs af elevernes besvarelser, er altså, at karakterer og feedback har forskellig betydning for forskellige elever.

Det er også den oplevelse, Britt Møldrup og Kristine Ahlmann Hjuler har efter det første år med de karakterfrie 1.g-klasser. De synes, at færre karakterer i hverdagen og mere feedback er den rigtige vej at gå – også når forsøget er slut.

”Jeg mener, vi skal fortsætte med at skære ned på antallet af karakterer i hverdagen. Men gymnasiet er en skole med karakterer, og det skal det blive ved med at være. Det har eleverne også brug for. Det er svært at give en feedback, der er lige så tydelig som et tal,” siger Kristine Ahlmann Hjuler.

På Viborg Katedralskole får eleverne på samtlige årgange allerede fra dette skoleår langt færre karakterer for deres skriftlige afleveringer.

Skal man fremover nedtone karaktererne generelt i gymnasiet, skal det samme ske i grundskolen, anbefaler Britt Møldrup.

”Det gør ikke opgaven lettere for os, når eleverne er vænnet til at få karakterer for alting og synes, at det er den eneste rigtige måde at blive evalueret på,” siger hun.

EVA laver en endelig evaluering af forsøget, når det slutter ved udgangen af dette skoleår.