Salg af i-bøger stiger, men papirbogen overlever

“Bogen forsvinder fra gymnasiet”. “Det papirløse gymnasium er på vej”.

For få år siden lå dommedagsprofetierne tungt oven på den klassiske papirbog. Men i dag er virkeligheden en anden. I-bogen har ikke overtaget papirbogens plads i gymnasiet, men er mere blevet et solidt supplement. 

Systime er et af de største forlag inden for undervisningsmateriale i Danmark med cirka 430 digitale udgivelser og spiller navnlig en rolle i forhold til ungdomsuddannelserne.

I 2015 udgjorde det digitale salg 44 procent af Systimes omsætning målt i kroner, mens papirbøger stod for 56 procent.

I år skønner forlaget, at 70 procent af deres omsætning i 2018 målt i kroner vil komme fra salg af digitale undervisningsmaterialer.

“Salget af i-bøger har været stærkt stigende i de sidste fem år. At producere papirbøger er dyrt, og det koster på miljøkontoen. Samtidig er det langt mere enkelt og mindre omkostningstungt for skolerne at administrere i-bøger frem for papirbøger,” siger Birte Ravn Østergaard, der er markedsdirektør i Systime.

Selvom salget af i-bøger stiger, så fylder papirbøgerne stadig i elevernes rygsække. Det er især de almene gymnasier, der holder fast i papirbøgerne.

Systime skønner, at salget af papirbøger udgør 60 procent af det samlede salg til stx i 2018. 

Digitale undervisningsmaterialer hos Systime omfatter både i-bøger, fagpakker og iBiblioteket, som rummer alle i-bøger.

Forlaget forventer, at halvdelen af 2018-omsætningen vil komme fra salg af samlede pakker som iBibioteket og fagpakker.

Udviklingen i salget af i-bøger og trykte bøger hos Systime. Kilde: Systime 

Lærer bedre med en fysisk bog
Bogkældrene på landets skoler står ikke som tomme mausoleer over en svunden tid. 

Hos forlaget Lindhardt og Ringhof sælger de stadig flere papirbøger end i-bøger til landets gymnasier. 

“Vi oplever ikke, at den trykte bog bliver trængt af banen af i-bogen. Tværtimod er der en øget opmærksomhed på, at mange elever lærer bedre med en fysisk bog i hånden end ved en skærm, og blandt andet derfor efterspørges papirbogen stadigvæk,” siger Iben Stampe Sletten, der er redaktionschef hos Lindhardt og Ringhof Uddannelse.

De har ovenikøbet oplevet en efterspørgsel på trykte udgaver af titler, som egentlig var tænkt som i-bøger. Det gælder for eksempel bogen Veje til digital dannelse.

“I folkeskolen er det ofte kommunen eller skolelederen, der laver aftaler om indkøb af læremidler, men på gymnasiet foregår det meget mere decentralt. Her er det som regel de enkelte faggrupper på gymnasiet, som beslutter, hvilke bøger der skal købes. Derfor varierer andelen af digitale undervisningsmaterialer meget fra skole til skole,” siger Iben Stampe Sletten.

Lindhardt og Ringhof Uddannelse ønsker ikke at oplyse konkrete ­salgstal.

‘Både og-situation’
Det er altså stadig salget af papirbøger, der yder det største bidrag til de sorte tal på bundlinjen hos de store forlag. 

Birgitte Darger, formand for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf, bruger gerne i-bøger og internettets ressourcer, men ikke på bekostning af den klassiske papirbog.

Når eleverne eksempelvis skal læse værker i dansk, er det ofte den fysiske version af romanen, de dykker ned i.

“Papirbogen forsvinder ikke fra gymnasiet. Det er godt at lukke internettet ind i undervisningen, men det har også en værdi i sig selv at kunne lukke internettet ude. Eleverne får en helt anden læseoplevelse på papir med bedre rum til fordybelse,” siger Birgitte Darger.

I Dansklærerforeningen har man snakket meget om, hvordan man kan kombinere papir og net.

En mulighed er at have en grundbog i dansk som i-bog og dernæst bruge papirbogen til læsning af noveller og digte – eller omvendt at have en grundbog på papir og bruge nettet til perspektivering.

“Når eleverne har bogen foran sig fysisk, så kan de nemmere visualisere start og slut på, hvad de skal kunne. Men det er en ‘både og-situation’, hvor vi skal finde en god balance mellem net, digitale læremidler og papirbøger,” siger Birgitte Darger.

Indbygget progression
Gymnasieelever skal forholde sig til en palet af digitale læremidler i dag. Men det er op til lærerens præferencer, om i-bogen bliver inviteret ind i undervisningen.

Marie Falkesgaard Slot er ph.d. i læremidler i gymnasiet og ansat ved Læremiddel.dk.

Hun ser i-bogen som et godt mix mellem papirbogen og et digitalt teknologisk læringsunivers.

“En i-bog er et didaktisk læremiddel. Den strukturerer og legitimerer undervisningen, fordi den gode i-bog har indhold, mål og aktiviteter, hvor der er en indbygget progression i forhold til, at eleven bevæger sig igennem et fagligt indhold. Indhold og aktiviteter skal have en åbenhed og en alsidighed, så eleverne bliver både engageret og udfordret,” siger Marie Falkesgaard Slot.

Med en i-bog kan eleven personliggøre sin tekst ved hjælp af notater. De skrivetekniske værktøjer, som i-bogen faciliterer, kan styrke elevens studie- og notatteknik, forklarer hun.

“De digitale læremidler stiller andre krav til, hvordan eleverne tilegner og konstruerer viden,” siger Marie Falkesgaard Slot.