Kaffekoppen i hånden, computeren under armen og med et stort nøglebundt raslende fra den højre hånd går hun ud fra lærerværelset og henimod klasselokalet.
Første gang Louise Balsløv mødte ind på Albertslund Gymnasium, for hun vild i det kringlede stisystem omkring skolen, men i dag navigerer hun rutineret rundt i de lange murstensgange.
Louise Balsløv er nyuddannet gymnasielærer, og tilbage i august startede hun i sit første job som spansk- og religionslærer på Albertslund Gymnasium.
Gymnasieskolen følger Louise Balsløvs første år som lærer.
Jeg forsøger at huske mine elever på, at det er helt i orden at begå fejl. Ro på, for det skal nok gå.
At stole på sin egen faglighed
Grundforløb, introtur og AP-eksamen har ikke væltet den ivrige lærer af pinden, som netop har givet standpunktskarakterer for første gang.
“Jeg synes, det var enormt svært, at jeg skulle give standpunktskarakterer allerede. I starten lå mit fokus på at få styr på undervisningen, og derfor har jeg ikke været så god til løbende at få skrevet noter om den enkelte elevs niveau,” siger Louise Balsløv på 27 år.
For at hjælpe sig selv gav hun derfor sine spanskhold en skriftlig aflevering for, og i religion lavede eleverne gruppefremlæggelser om forskellige grene af kristendommen.
Specielt i religion, hvor der kun skal gives mundtlige karakterer, oplever Louise Balsløv, at det er svært at få hørt alle elever.
“Jeg støtter mig til læreplanen og sparrer med mine kolleger. Og så stoler jeg nok på min egen faglighed til, at jeg kan give mine elever en fair karakter,” siger Louise Balsløv.
Fremover vil hun forsøge at føre en mere kontinuerlig logbog over eleverne, så hun har et bedre forudsætningsgrundlag for at give standpunktskarakterer næste gang.
Louise Balsløv har længe haft en drøm om at undervise. I sit sabbatår arbejdede hun som vikar på den lokale folkeskole, og efter universitetet fik hun hurtigt et job som gymnasielærer.
Den første eksamen
Det første år i gymnasiet er fyldt med førstegangsoplevelser.
Efter et hektisk grundforløb med skiftende skema, mange møder og en intens introuge er Louise Balsløv glad for sit nye skema. Nu kan hun planlægge dagene bedre, og så skal hun på sin første studietur til London til foråret.
For et par uger siden havde hun sin 2.hf-klasse til prøveeksamen i religionsdelen af faget kultur og samfund. Sammen med to kolleger i historie og samfundsfag skulle hun eksaminere og bedømme elevernes fremlæggelser.
“Jeg var lidt nervøs op til prøven. Jeg syntes, det var svært at finde balancen mellem, hvornår man skulle spørge ind til eleven, og hvor meget man skulle grave efter det rigtige svar. Men det var godt at få et indblik i, hvordan en eksamen foregår, og jeg synes, at det forløb fint,” siger Louise Balsløv.
Karakterernes skyggeside
Det er ikke kun den nyuddannede lærer, som har tal på hjernen. Generelt oplever hun, at eleverne er ekstremt fokuserede på karakterer og gennemsnit. Meget mere end da hun selv gik i gymnasiet.
For selvom Louise Balsløv altid har villet klare sig godt i skolen, så stræbte hun ikke efter topkarakterer i alle fag, som flere af hendes elever gør.
“Jeg synes, at karakterer fylder for meget i elevernes bevidsthed. Det har en negativ effekt, når eleverne kun fokuserer på talræset frem for den mundtlige evaluering. Jeg oplever, at mange elever kun tænker på det høje gennemsnit, og så glemmer de, at det er helt i orden at være bedre til et fag end et andet,” siger Louise Balsløv.
Da hendes grundforløbsklasser skulle op til prøven i almen sprogforståelse (AP), så talte de nærmest ikke om andet i perioden op til prøven.
Nervøsitet og frygt for at fejle bliver en træls følgesvend hos eleverne. Men det er ikke en særlig sund tankegang at have med sig i gymnasiet, mener Louise Balsløv.
“Jeg forsøger at huske mine elever på, at det er helt i orden at begå fejl: Ro på, for det skal nok gå. Vi kan ikke undvære karakterer, men jeg håber, at jeg som lærer kan blive bedre til at inkludere mundtlige evalueringer, som eleverne også vil lytte til,” siger Louise Balsløv.
Læs den første artikel om Louise Balsløv her.
Det bedste ved at være gymnasielærer er den gode relation mellem lærer og elev.
Jeg er ikke bleg for at vise mine elever, hvem jeg er som person. Relationen betyder rigtig meget for mig. Jeg synes, det gør undervisningen bedre, at jeg kender eleverne, og de kender mig.
Det sværeste ved at være gymnasielærer er uforudsigeligheden i undervisningen.
Man kan aldrig forberede sig helt på, hvordan modulet forløber. Selvom jeg har forberedt mig godt, så kan det hele gå i vasken, hvis øvelsen ikke fungerer eller klassen er i et særligt humør den dag.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode