Hård politisk kritik af ministeren: Hun lader gymnasier i stikken  

 Gymnasier med store udfordringer med en skæv elevfordeling får ikke meget hjælp fra Christiansborg før et Folketingsvalg.

I sidste uge stod det endegyldigt klart, at forligspartierne bag gymnasiereformen ikke kan blive enige om at lave nye regler eller lovgivning, som for alvor kan være med til at skabe en ny fordeling af eleverne på for eksempel den Københavnske Vestegn.

Dermed vil tendensen til, at nogle gymnasier tiltrækker mange elever med udenlandsk baggrund, mens elever med etnisk dansk baggrund vælger andre gymnasier, formentlig fortsætte.

“Jeg er virkelig vred. Det er forkasteligt, at ministeren ikke vil se problemerne i øjnene,” siger undervisningsordfører for Socialdemokratiet Annette Lind.

Hendes kommentar kommer efter et møde i forligskredsen med Undervisningsministeren i sidste uge. Her fremlagde undervisningsminister Merete Riisager regeringens plan i forhold til at løse udfordringer med fordelingen af gymnasieelever.

I korte træk vil regeringen nedsætte en form for ekspertgruppe, som skal lave en analyse, der i fremtiden kan danne baggrund for nye modeller for elevfordeling. Derudover kan det enkelte fordelingsudvalg lave lokale regler, men det kræver dog, at alle gymnasier i udvalget er enige.

S: Der sker ingen ting
Socialdemokratiet mener ikke, at det tiltag vil flytte noget.

“Ministeren udsætter reelt at finde løsninger på den her udfordring i et eller to år. En ekspertgruppe er en syltekrukke af værste skuffe,” siger Annette Lind.

Hun peger på, at det ikke nytter noget, at det enkelte fordelingsudvalg skal blive enige om lokale regler. Er der bare et gymnasium i udvalget, som ikke vil være med, sker der ikke noget. Og mange steder er der også behov for, at fordelingsudvalgene på tværs samarbejder om at fordele gymnasieeleverne.

Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre opfordrede derfor undervisningsministeren til at lade regionsrådene gå ind og fastsætte lokale løsninger og regler, hvis fordelingsudvalgene ikke kan blive enige. Men ifølge oppositionen afviste undervisningsministeren den idé, og der kommer ikke andre nye regler på denne side af et Folketingsvalg.

Presset på siden 2016
Mødet i forligskredsen i sidste uge er kulminationen på en meget lang proces, hvor oppositionen har presset undervisningsminister Merete Riisager, siden hun tiltrådte i november 2016, for at gøre noget for at hjælpe de gymnasier, som er udfordret af en skæv elevfordeling.

Selv internt i regeringen er man ikke enig om, hvordan udfordringerne med fordelingen af elever skal løses. Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg har i flere samråd peget på, at hun mener, at der skal laves regler, som tvinger gymnasierne til en mere ligelig fordeling af gymnasieelever. Sker det ikke, lykkes integrationen ikke, har hun peget på.  

Læs: Regeringen splittet om fordeling af tosprogede elever

Undervisningsordfører for Venstre Anni Matthiesen er heller ikke helt tilfreds med  Undervisningsministerens løsningsforslag.

“Jeg bakker selvfølgelig op om regeringens politik. Men jeg havde gerne set, at Regionsrådet eller undervisningsministeren kunne gå ind og fastsætte lokale regler, hvis fordelingsudvalget ikke kan blive enige om en ligelig fordeling af gymnasieelever,” siger Anni Matthiesen og peger på, at med regeringens forslag kan et enkelt gymnasium blokere for en ny fordeling af eleverne i fordelingsudvalget.

Rektor: Hjælper ikke
Rektor på Høje Taastrup Gymnasium og formand for fordelingsudvalget for Storkøbenhavn Vest,  Mogens Andersen, siger, at regeringens nye tiltag “ikke kan bruges til noget.”

“Hvad nytter det, at jeg fordeler elever med andre gymnasier i fordelingsudvalget, som har lige så mange elever med anden etnisk baggrund som os?,” siger han.

Han peger på, at der skal laves bredere løsninger, hvor elever fordeles mellem flere fordelingsudvalg og eventuelt mellem regionerne. Og så nytter det ikke noget, at gymnasierne internt skal blive enige om reglerne, mener han.

Demokratisk problem
Radikale Venstre mener ligefrem, at ministeren “blokerer” for at gøre noget reelt for at løse problemerne med en skæv elevfordeling.

Ungdomsuddannelsesordfører Lotte Rod minder om, at gymnasieforligskredsen tilbage i 2016 blev enige om at lave nye principper for fordeling af gymnasieelever. Da gymnasiereformen blev vedtaget i juni 2016, blev det skrevet ind i aftaleteksten, at ministeren skulle inddrage forligskredsen i at lave nye regler.

“Alle, som var til stede dengang, ved, at vi var enige om, at der skulle gøres noget for, at elevfordelingen på gymnasierne i højere grad afspejler det omkringliggende samfund. Det er et demokratisk problem, når en minister ikke vil følge det, vi er blevet enige om i et politisk forlig,” siger Lotte Rod.

Undervisningsordfører for SF, Jacob Mark er enig.

“Merete Riisager er stopklodsen for, at der sker noget. Vi har i flere år forsøgt at få noget igennem, fordi det er nødvendigt med en mere harmonisk fordeling af elever på gymnasierne,” siger han.

Læs: Bred kritik fra Christiansborg: Tilliden til undervisningsministeren svækket

Modstand mod profilgymnasier
Første marts i år præsenterede regeringen et stort udspil om bekæmpelse af parallelsamfund. I udspillet var også flere tiltag om fordeling af gymnasieelever. Merete Riisager ville blandt andet gerne give gymnasierne mulighed for at blive profilgymnasier og vælge en del af deres elever ud fra egne kriterier. De fleste andre partier i forligskredsen og en samlet gymnasiesektor pegede på, at profilgymnasier ville skabe endnu større skævhed mellem gymnasierne.

Det stod derfor hurtigt klart, at regeringens forslag ikke blev til noget, og siden da har der ifølge oppositionen ikke været konstruktive forhandlinger om andre fordelingsregler.

DF: Vi skal finde langsigtet løsning
Marie Krarup, som er gymnasieordfører for Dansk Folkeparti, deler ikke oppositionens kritik af, at undervisningsministeren ikke endnu har lavet nye fordelingsregler for gymnasier.

“De forslag, som har været fremlagt, har været dårlige. Det er fornuftigt, at vi nu får en kommission eller ekspertgruppe, som kan lave et grundlag for ordentlige og langsigtede løsninger,” siger Marie Krarup.

Dansk Folkeparti har foreslået gymnasiedistrikter, og Marie Krarup ønsker, at der bliver lavet en grundig af analyse af forskellige modeller for distrikter.    

Ministeren starter igen
Det har ikke været muligt at få et interview med undervisningsminister Merete Riisager, men ministeriet har sendt en kommentar fra hende på mail:

”Regeringen lagde et omfattende forslag frem om nye regler for elevfordeling på gymnasierne med parallelsamfundsudspillet, som fastholdt elevernes frie valg.  Den model var der desværre ikke politisk opbakning til. Derfor er vi nødt til at starte igen, og for at komme længere denne gang starter vi med at få konkret viden fra den nye ekspertgruppe. Sideløbende er jeg sammen med DF ved at se, om vi kan gøre noget for de gymnasier, der står med udfordringen her og nu.”

GL: Det haster
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har længe presset på for, at politikerne får lavet nye regler eller modeller for fordeling af gymnasieelever.

“Mange gymnasier står med alvorlige udfordringer med en skæv elevfordeling, og jeg vil opfordre undervisningsministeren til at handle så hurtigt som muligt. Problemet bliver bare større og større, hvis man ikke går ind og styrer kapaciteten nu,” siger Annette Nordstrøm Hansen, formand i GL.