DF er klar til at indføre gymnasiedistrikter uden om regeringen

Distrikter for gymnasier, som man kender det fra folkeskolerne, kan blive en realitet i fremtiden.

Dansk Folkeparti erklærer nu, at partiet er klar til at gå uden om regeringen for at skabe et politisk flertal for en løsning, som giver en mere jævn fordeling af eleverne mellem gymnasierne.

“Vi er klar til at gå uden om regeringen i forhold til gymnasiedistrikter. Vi skal have lavet nogle analyser, så hurtigt som muligt, så vi kan stille nogle løsningsforslag,” siger Marie Krarup, som dermed vil gøre op med det frie gymnasievalg.

Allerede i marts måned bad hun undervisningsministeren om svar på spørgsmål om og analyser af gymnasiedistrikter som en løsning på udfordringen med en skæv elevfordeling.

Som gymnasieskolen.dk skrev i denne uge, er de politiske forhandlinger om nye regler for fordeling af elever mellem gymnasierne gået i stå, før de for alvor kom i gang.

Læs: Politikere efterlyser handling fra undervisningsministeren

Til kamp mod parallelsamfund
Første marts i år lancerede regeringen et udspil, som på en lang række punkter skulle bekæmpe parallelsamfund. Fordelingen af elever i gymnasierne var en del af udspillet.

I de senere år har flere gymnasier i og omkring de større danske byer oplevet, at etnisk danske elever vælger bestemte skoler fra, mens unge med anden etnisk baggrund end dansk vælger dem til. Udviklingen er gået stærkt, og der sker en voldsom polarisering mellem skolerne i disse år.

Regeringen foreslog i marts, at alle skoler kan blive profilgymnasier og dermed selv bestemme kriterierne for at optage 25 procent af eleverne. Det blev blandt andet også foreslået, at hvis andelen af elever med udenlandsk herkomst på en skole er fem procent over gennemsnittet i et fordelingsudvalg, så kan gymnasiet kræve, at der gøres noget ved fordelingen.

DF: Dårligt forslag
Marie Krarup mener, at regeringens forslag er dårligt, og siger, at det vil skabe usikkerhed for eleverne om, hvilket gymnasium de kan komme ind på. Efter hendes mening er det derfor bedre at skabe distrikter med et eller flere gymnasier, som eleverne hører til.

“Gymnasiedistrikter giver tryghed og forudsigelighed for eleverne i området. Distrikterne skal tegnes på en måde, så der er en blandet befolkning i distrikterne,” siger Marie Krarup.

Ifølge hende vil gymnasiedistrikter ikke forhindre, at fordelingen af elever med anden etnisk baggrund på gymnasierne stadig vil være ujævn.

“Man kan ikke ændre på, at der er forskel på eleverne i byen og på landet for eksempel, men med distrikter kan man forhindre, at der er gymnasier, hvor der kun går fremmede,” som Marie Krarup formulerer det.

Socialdemokratiet har foreslået en model, hvor der maksimalt må være 30 procent med udenlandsk baggrund. Men partiets undervisningsordfører Annette Lind siger til Jyllands-Posten, at S er klar til at “kigge på forslaget” fra DF.

SF er også klar til at diskutere ditriktsgymnasier, og tidligere har Enhedslisten på gymnasieskolen.dk foreslået at indføre gymnasiedistrikter:

Læs: Gymnasiedistrikter kan sikre sammenhængskraft.  

Rektor på Høje Taastrup glad
På Høje Taastrup Gymnasium glæder rektor Mogens Andersen sig over, at gymnasiedistrikter kan blive en realitet. På gymnasiet syd for København har langt over halvdelen af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk, og det er en udvikling, som er sket på få år.

“Jeg har talt om gymnasiedistrikter i mange år, så jeg er glad for, at det nu bliver taget alvorligt politisk. Distrikter kan sørge for, at eleverne på gymnasierne afspejler lokalområdet. Det gør det også muligt for gymnasierne at lave et meget bedre samarbejde med de lokale skoler,” siger Mogens Andersen.

Hvis det står til ham, skal distrikterne på den københavnsk vestegn tegnes, så de lokale unge hører til på ét bestemt gymnasium. Grænserne skal tegnes, så fordelingen af eleverne mellem de enkelte gymnasier afspejler lokalområdet, og på en måde så der ikke er en skole med en meget høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Hvis en elev ønsker at gå i skole i et andet distrikt for eksempel på grund af mobning, så skal det kunne lade sig gøre, men bortset fra det, så vil gymnasiedistrikter være et farvel til det frie skolevalg ifølge Mogens Andersen.

“Vi kan ikke have frit skolevalg og samtidig løse de udfordringer, vi har med elevfordelingen på Vestegnen,” siger Mogens Andersen.

Ikke en løsning alle steder
Formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, er dog ikke begejstret for at lave distrikter for alle gymnasier i landet.

“Gymnasiedistrikter kan være en god lokal løsning nogle steder, hvis det laves intelligent, men det er ikke sikkert, det er en god idé alle steder. Det er vigtigt, at vi finder den rigtige løsning lokalt,” siger hun.   

Hun mener, at det kan være betænkeligt at overføre distriktsmodellen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Blandt andet peger hun på, at gymnasierne i modsætning til grundskolen er frivillig, og at søgningen til gymnasierne svinger fra år til år.  Derfor vil man ikke kunne forudsige, hvor mange elever fra det enkelte distrikt, som søger ind på gymnasiet.

“Derfor bliver grænserne mellem distrikterne nødt til at være flydende, og så er det ikke så gennemskueligt for eleverne alligevel, hvor de kan komme ind,” siger Birgitte Vedersø.

Hun understreger dog, at det haster med at få skabt politiske løsninger for at løse udfordringerne med fordelingen af gymnasieelever.

“Det vil være et svigt af de skoler, som er kommet ind i en dårlig spiral, hvis der ikke kommer en løsning. Det kan kun gå for langsomt,” siger Birgitte Vedersø.

GL: En løsning nogle steder
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er positiv over for gymnasiedistrikter som en del af løsningen de steder, hvor det giver mening for eksempel i nogle af de store byer. GL lægger dog meget vægt på, at der skabes redskaber, som kan bruges lokalt. GL foreslår også, at elevfordelingen og fastlæggelsen af skolernes kapacitet bliver et politisk anliggende for regionsrådspolitikerne.  

Undervisningsministeren på banen
Tidligere på ugen kunne undervisningsministeriet ikke sige om, og hvornår forhandlingerne om elevfordelingsregler skulle fortsætte.

Undervisningsministeriet har dog  i en mail til gymnasieskolen.dk skrevet, at undervisningsministeren vil tage initiativ til at drøfte den videre håndtering af spørgsmålet om elevfordeling på næste møde i gymnasieforligskredsen i starten af juni. Det er dog ikke et forhandlingsmøde, men en drøftelse af det videre forløb.

“Under parallelsamfundsforhandlingerne stod det hurtigt klart , at der ikke kunne opnås enighed om nye elevfordelingsregler. Derfor indgik regeringen i sidste uge en aftale med S og DF om de øvrige elementer på undervisningsområdet fra regeringens parallelsamfundsudspil,” skriver Undervisningsministeriet yderligere.