Venstre: “Kan godt forstå, hvis rektorer bliver nervøse om et år eller to”

Hul i hovedet, dumt og en udhuling af vores uddannelsessystem. Sådan lyder nogle af kommentarerne fra politikerne i rød blok til regeringens udkast til næste års finanslov.

Ud over at VLAK-regeringen foreslår at skære yderligere to procent på gymnasier og ungdomsuddannelser til næste år, så lægger regeringen også op til at fortsætte det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent i hvert fald til og med 2021.  

“Det er både forkert og dumt. Det betyder færre lærere, og dermed svækkes muligheden for at give eleverne ordentlig feedback og støtte. Nedskæringerne betyder også, at det nogle steder i landet bliver sværere at overleve for skolerne, når der samtidig bliver faldende ungdomsårgange,” siger ungdomsuddannelsesordfører for Radikale Venstre Lotte Rod.

“Regeringen er ved at udhule vores ungdomsuddannelser. Nedskæringerne betyder konkret, at der bliver færre lærere, mindre tid til forberedelse og mindre tid til at gøre eleverne dygtigere,” siger Jacob Mark, som er undervisningsordfører for SF.

Læs: Finanslov: Regeringen vil fortsætte nedskæringer flere år frem

Der kan være en smertegrænse
Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, erkender, at der kan være en “smertegrænse” i forhold til nedskæringer på ungdomsuddannelser.

Hvor går din smertegrænse i forhold til nedskæringer?

“Jeg vil ikke sætte et årstal på. Jeg er ikke nervøs nu, i de første år er der altid lavthængende frugter, som er lette at plukke. Jeg kan dog godt forstå, hvis rektorer begynder at være nervøse om et, to eller tre år. Det kan jeg udmærket sætte mig ind i,” siger hun.

Hun peger dog på, at der også kan “komme ting ind på banen,” som gør det nemmere at effektivisere med tiden.

“For eksempel er der faldende ungdomsårgange – desværre – men det kan give en gratis besparelse,” siger Anni Matthiesen.

Men når skolernes økonomi er taxameterstyret, så betyder faldende ungdomsårgange vel tværtimod, at skolernes økonomi bliver endnu dårligere?

“Jo, men det var også bare et eksempel på, at der kan ske en anden udvikling, som kan gøre det nemmere at effektivisere fremover.”

Regeringen har fremlagt forslag om skattelettelser for 23 milliarder kroner. Er ungdomsuddannelserne ikke med til at finansiere dem?

“Det er klart, at hvis man skal investere penge et sted, skal man finde dem et andet sted. Jeg synes dog ikke, at du kan lave overskriften, at uddannelse skal betale for skattelettelser. Du kan lige så godt skrive for at sikre bedre ældrepleje, skal der skrues ned for omkostningerne på uddannelsesområdet,” siger Anni Matthiesen.

Socialdemokratiet: Akut problem
Socialdemokratiet mener dog, at der er en sammenhæng mellem eventuelle skattelettelser og færre penge til uddannelse.

“Vi synes skattelettelser frem for uddannelse er en helt forkert prioritering. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe omprioriteringsbidraget. Med nedskæringer på uddannelse sylter vi det, vi skal leve af i fremtiden,” siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

Hun understreger, at hvis det står til Socialdemokratiet, så skal erhvervsuddannelserne have pengene fra de aktuelle nedskæringer tilbage.

Hun vil dog ikke give samme løfte til gymnasierne, hvis der kommer en socialdemokratisk ledet regering efter næste valg.

“Det, jeg kan sige, er, at vi er imod omprioriteringsbidraget, og at vi vil prioritere uddannelse. Vi står med et meget akut problem i forhold til erhvervsuddannelserne, da vi mangler faglærte, og derfor vil vi gøre alt for at rulle besparelserne tilbage til dem,” siger Annette Lind.

For to år siden indgik Socialdemokratiet et forlig om politiet, og betingelsen for at gå med i det forlig var omprioriteringsbidraget på gymnasierne i 2016.   

SF stiller ændringsforslag
SF vil i forbindelse med behandlingen af finansloven i Folketinget stille et ændringsforslag om at stoppe omprioriteringsbidraget.

Jacob Mark fortæller, at afstemningen blandt andet skal bruges til at udstille, at Dansk Folkeparti er med til at sikre flertal for nedskæringer på ungdomsuddannelse.

“Regeringen viser jo med deres forslag om skattelettelser, at der er et økonomisk råderum. På et tidspunkt må Dansk Folkeparti også vågne op og se, at det ikke går længere med nedskæringer på ungdomsuddannelser,” siger Jacob Mark.

Da gymnasieskolen.dk får fat i Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, vil hun ikke svare på spørgsmål om, at regeringen lægger op til nedskæringer på gymnasierne frem til 2021.

“Jeg har ikke talt med mine kolleger om det, så jeg har ingen kommentarer,” siger hun.

Det har ikke været muligt at få fat i undervisningsordføreren for Det Konservative Folkeparti.