Forsker: Vi er ved at tabe en generation af elever
Mobiltelefoner og sociale medier i undervisningen ødelægger elevernes læring, advarer forsker. Nye tal viser, at der ofte ikke er fælles regler om mobiltelefoner i undervisningen.
Mobiltelefoner og sociale medier i undervisningen ødelægger elevernes læring, advarer forsker. Nye tal viser, at der ofte ikke er fælles regler om mobiltelefoner i undervisningen.
Dorte Ågård er dybt bekymret over, hvad hun ser og hører på flere danske gymnasier.
“Hvis skolerne ikke gennemfører nogle spilleregler omkring brugen af mobiltelefoner og computere i undervisningen, så taber vi en generation af elever, der lærer for lidt. Vi skal tage det dybt alvorligt,” siger Dorte Ågård, som forsker i klasserumsledelse og didaktik på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.
En ny stor undersøgelse viser, at kun 24 procent af eleverne oplever, at lærerne har fælles regler for brugen af mobiltelefoner i undervisningen. 30 procent af eleverne mener, at undervisningen bliver dårligere, fordi deres kammerater “laver alt muligt andet på deres telefoner/computere.”
Ingen af resultaterne kommer bag på Dorte Ågård. Hun har i forbindelse med sin forskning observeret undervisningen på mange gymnasier og interviewet elever og lærere siden 2011.
Hun bruger ligefrem udtrykket, at “det sejler”, når hun skal beskrive, hvordan det “digitale hav” af sociale medier på både mobiltelefonen og computeren forstyrrer eleverne på nogle skoler.
Læs: Stressede gymnasiepiger er konstant på mobilen
Koncentrationen forsvinder
“Det betyder virkelig meget for elevernes læring og den fælles undervisning, når eleverne hele tiden bliver afbrudt af en besked eller et billede på skærmen. Elevernes koncentrationsevne er ved at blive undermineret, fordi de ikke kommer mere end en millimeter ned i stoffet, før de bliver afbrudt af Instagram, og de er ved at miste evnen til at holde opmærksomheden – selv når de gerne vil,” siger Dorte Ågård.
Hun er bekymret for, at flere elever ganske enkelt mister evnen til at fordybe sig og lære i dybden.
“De mister motivationen, hvis de aldrig når at komme så langt ind i teksterne og stoffet, så de opdager, at det faktisk er spændende,” siger Dorte Ågård.
Hun fortæller, at der er forskel på skoler og på lærere, men hun ser, at det typiske billede er, at skolen og lærerne ikke har fælles regler for brugen af mobiltelefoner og computere i undervisningen. Ifølge hende betyder det, at den enkelte lærer har svært ved at sætte sig igennem over for eleverne, som er mere optaget af statusopdateringerne på Facebook end på undervisningen.
Vil ikke virke umoderne
Det skyldes flere ting ifølge forskeren.
“Mange lærere ønsker ikke at virke umoderne, og konsensus er, at it er godt, og så må it hele tiden være det allerbedste. De er bange for at komme til at virke gammeldags, hvis de laver restriktioner,” siger Dorte Ågård.
Hun beskriver også, at mange lærere er usikre på, om elevernes private brug af computer og telefoner faktisk går ud over læringen – eller i hvor stort omfang eleverne rent faktisk sidder med øjnene på Instagram eller Snapchat i timerne.
Hun ved også fra sin forskning, at mange lærere sætter det højt at gøre eleverne selvstændige og at give dem ”ansvar for egen læring”, og det matcher ifølge dem ikke med at indføre for mange regler på området.
Endelig er der også en væsentlig modstand fra nogle elever mod, at lærerne blander sig i, hvordan de skal bruge mobiltelefonen i timerne.
Forskeren: Skal være fælles regler
Dorte Ågård er på den baggrund ikke i tvivl. Der skal indføres fælles spilleregler på skolen eller i det mindste i det lærerteam, som har den samme klasse.
“Det er helt åbenlyst, at det går ud over undervisningen, hvis der ikke er regler for det her, og det er for svært for den enkelte lærer at stå med ansvaret for at lave reglerne,” siger Dorte Ågård.
Hun vil meget gerne byde ind med nogle få og enkle regler: Mobiltelefonen skal slet ikke være fremme i timerne, og computerskærmen skal altid være slået ned i begyndelsen af lektionen, hvor der skabes øjenkontakt mellem lærer og elever, og der etableres en fælles faglig koncentration. I resten af timen er skærmen åben, når det giver fagligt mening at bruge computeren, og er ellers slået ned.
“Det handler ikke om at være teknologiforskrækket. Det digitale skal bruges så meget i undervisningen som muligt, men når en elev for eksempel fremlægger noget for de andre, så skal skærmene være lukket ned, alle hører efter,” siger hun.
Nye fælles regler for 1.g’erne
Horsens Statsskole gennemførte sidste år et projekt med Dorte Ågård om klasserumsledelse, hvor der blandt andet var fokus på elevernes brug af mobiltelefoner.
På den baggrund blev der indført nye fælles regler på skolen for alle 1. g klasser. Mobiltelefonerne er væk i timerne, og computerskærmen er slået ned i begyndelsen af timen, og når computeren ikke skal bruges i undervisningen.
Bodil Marie Gade, som underviser i dansk og fransk, deltog i projektet sidste år og er glad for de nye regler.
“Jeg kan mærke, at jeg får en anden øjenkontakt med eleverne i begyndelsen af timen, end jeg gjorde før. Det er også dejligt, at jeg ikke skal gå og sige til eleverne, at de skal lægge telefonen væk hele tiden,” siger Bodil Marie Gade.
Hun fortæller, at en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne også viser, at de er meget positive over for reglerne.
“Jeg tror, mange elever gerne vil have hjælp til at styre deres forbrug af sociale medier. De er bevidste om, at det ikke er godt for dem, når de falder ud af undervisningen,” siger Bodil Marie Gade, som synes, at undervisningen bliver bedre med de nye regler.
“Jeg kan mærke et helt andet nærvær, når skærmen er slået ned. Det er nemmere at få eleverne til at rette fokus på det, som sker,” siger Bodil Marie Gade.
Forskel på klasser
Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Martin Thing, mener, at mange elever gerne vil have regler om brugen af telefoner og computere i undervisningen.
“Det er svært for den enkelte elev at sidde og være det gode eksempel og foreslå regler,” siger Martin Thing, som har det helt fint med, at eleverne skal lade mobiltelefonen blive i tasken.
Han går dog ikke ind for, at det er skolen, som indfører reglerne.
“Jeg tror ikke, det er en god idé med skoleregler, som lærerne gemmer sig bag. Det fungerer bedst, hvis læreren tager det med den enkelte klasse og laver nogle regler med dem. Klasser kan være meget forskellige,” siger Martin Thing.
[[{"fid":"18623","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":false},"type":"media","field_deltas":{"2":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":false}},"link_text":null,"attributes":{"class":"media-element file-default","data-delta":"2"}}]]
Dorte Ågård forsker i klasserumsledelse og didaktik på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet
Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget mellem august 2016 og marts 2017.
2.689 gymnasieelever fra seks gymnasier har deltaget.
Undersøgelsen er lavet af konsulent Søren Hebsgaard
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode