Ny historieeksamen ‘opfundet’ i ministerens egen læreplansgruppe

Historielærerforeningen kritiserer, at undervisningsministerens tværfaglige læreplansgruppe har sat sit fingeraftryk på fremtidens eksamen i historie.

24-timers eksamen er blevet droppet i udkastet til læreplanen for historie, som netop nu er i høring. I stedet er den i udkastet blevet erstattet af en eksamen med halvanden times forberedelse.

Denne eksamensform er identisk med et forslag, som kommer fra undervisningsminister Merete Riisagers (LA) tværfaglige læreplansgruppe.

Gruppen blev nedsat kort før jul og består af syv medlemmer, som undervisningsministeren har håndplukket.  

Læs: Minister håndplukker medlemmer til ekstra arbejdsgruppe

Læreplansgruppen for historie, som er udpeget af Undervisningsministeriet, anbefalede ellers, at 24-timers eksamen bevares. Men den anbefaling er ikke taget med i det endelige udkast fra Undervisningsministeriet.

“Det er mærkeligt, at en tværfaglig læreplansgruppe, som er håndplukket af ministeren, kan ‘overrule’ en læreplansgruppe med blandt andre fagkonsulenten for historie og repræsentanter fra den faglige forening og universitetet,” siger David Kyng, der er formand for Historielærerforeningen for gymnasiet og hf.  

Asger Wille, som er historielærer på Køge Gymnasium, har siddet i den tværfaglige læreplansgruppe. I gruppens arbejdsbeskrivelse indgik i første omgang ikke eksamen.

Han fortæller dog, at eksamensformer blev drøftet i løbet af de tre arbejdsmøder, hvor den tværfaglige læreplansgruppe gennemgik læreplanerne.

“Jeg og andre i gruppen mente, at vi også skulle forholde os til eksamen, da eksamensformen har stor betydning for undervisningen,” siger Asger Wille.

To forslag til eksamen
Da læreplansgruppen for historie havde afleveret dens udkast til en læreplan for historie, var der to forslag til eksamensformer: A: En 24-timers eksamen og B: En projektopgave, som eleverne skulle op og forsvare mundtligt.

Medlemmerne i den tværfaglige læreplansgruppe var modstandere af forslaget om en eksamen med en projektopgave, fortæller Asger Wille.

Han fortæller også, at han foreslog en historieeksamen med halvanden times forberedelse i stedet for en 24-timers eksamen. Asger Wille understreger dog, at han ikke bare har fundet på den eksamensform ud af det blå, men at flere historielærere over for ham har givet udtryk for, at de gerne ser den eksamen.

Ifølge Asger Wille har han også talt med historielærere, som fortæller, at de foreslog en eksamen med kort forberedelsestid på de såkaldte FIP-kurser i efteråret. Det var på de kurser, at læreplansgruppen fremlagde udkastet til læreplanerne og bad om feedback fra lærerne.   

“Den nye eksamensform med halvanden times forberedelse holder fast i det problemorienterede, men betyder samtidig, at eleverne skal stå til ansvar for hele pensum for alle tre år i gymnasiet,” siger Asger Wille.

Viden og kundskaber
Undervisningsministerens tværfaglige læreplansgruppe har i deres anbefalinger skrevet, at ordet kundskaber for sjældent optræder i læreplanerne, og gruppen anbefaler, at det sikres, at det i læreplanerne er tydeligt, at kompetencer bygger på viden og kundskaber. 

Asger Wille fortæller, at de formuleringer også er udtryk for et dannelsessyn, som igen hænger sammen med eksamensformerne.

“Jeg mener, at 24-timers eksamen i et vist omfang mere måler kompetencer som for eksempel kompetencen i at overskue store tekstmængder i løbet af 24 timer, end den måler viden og kundskaber,” siger Asger Wille.

Den tværfaglige læreplansgruppe har dog ikke i dens anbefalinger nævnt 24-timers eksamen i historie eller de andre fag, hvor den eksamensform er forsvundet.

Men den nye eksamen med halvanden times forberedelse i historie kommer fra den tværfaglige læreplansgruppe og er en del af de skriftlige anbefalinger fra gruppen.

“Det er mit klare indtryk, at der er blevet lyttet til os,” siger Asger Wille.

Problematisk rolle
Formanden for Historielærerforeningen for gymnasiet og hf, David Kyng, mener, at den tværfaglige læreplansgruppes rolle er problematisk.

“Jeg mener, der skal være et armslængdeprincip mellem ministeren og dem, som skriver læreplaner. I dette tilfælde er det på kant med armslængdeprincippet,” siger han.

Læreplanerne er lige nu i høring, og antallet af 24-timers eksamener er beskåret kraftigt, viser udkastene.

Læs: Lærere: Forkert at afskaffe 24-timers eksamen

Partierne bag gymnasiereformen har været enige om at reducere antallet af 24-timers eksamenerne, men nu mener rød blok, at der er blevet skåret for kraftigt i eksamensformen.

Læs: Politikere uenige om 24-timers eksamen

Vil fremme refleksion
Historielærerforeningen anbefaler i deres høringssvar til politikerne at bevare 24-timers eksamen. David Kyng håber, at politikerne i sidste ende vil lytte til foreningens argumenter i stedet for at vælge den nye eksamensform fra den tværfaglige læreplansgruppe.

“Vi mener, at eleverne skal kunne vise sammenhæng og refleksion i historiefaget. En eksamen med kort forberedelse peger mere i retning af at afprøve paratviden og udenadslære. Al historiedidaktisk forskning viser, at det ingen effekt har at øve årstal og paratviden,” siger David Kyng.

I foreningens høringssvar foreslår historielærerne dog, at eleverne til 24-timers eksamen fremover skal perspektivere til andre undervisningsforløb i pensum.

“Det betyder, at eleverne i højere grad bliver testet i flere historiske perioder til eksamen,” siger han.

Asger Wille er medlem af hovedbestyrelsen for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). I den tværfaglige læreplansgruppe repræsenterer han dog ikke GL.