Lærer om feedback: ”Eleverne får lyst til at skrive”

“Feed-up”, “feed-forward” og “stilladsering”.

Skal man være med på noderne inden for skriftlig feedback, er der mange termer, som skal læres.

Men der er god grund til at investere tid og energi i at give god feedback. Det mener Birgitte Hedegaard, der er lærer på Vejen Gymnasium.

”Ikke alene resultatet af opgaverne bliver bedre. Eleverne bliver også mere opmærksomme på deres egen udvikling, og de får også i højere grad lyst til at skrive,” siger Birgitte Hedegaard.

Hun er – foruden at være dansk- og engelsklærer – skrivevejleder på skolen. Hendes opgave er blandt andet at holde sig opdateret på, hvad der sker af forskning indenfor området.

Feedbacken blomstrer
Vejen Gymnasium har i gennem de seneste seks år deltaget i en række EU-støttede projekter omkring feedback. Det har været med til at give en stor del af skolens lærere interesse og viden indenfor feedback-området.

Men selvom flere lærere på Vejen Gymnasium er velbevandret i forskellige feedbackmetoder, understreger Birgitte Hedegaard, at der ikke er én ”Vejen-model”, som alle lærerne gør brug af.  

”Feedbackmetoderne blomstrer ude i de enkelte fag, hos de enkelte lærere. Det gør de, fordi vi har været så heldige at få tid til at arbejde med det,” siger Birgitte Hedegaard.

De seneste par uger har en ph.d.-afhandling skabt debat blandt andet her på gymnasieskolen.dk om gymnasiernes skriftlige feedbackkultur. Flere lærere har påpeget, at det kræver tid og penge, hvis de skal skabe en ny evalueringskultur.

Læs: Lærere: Vi mangler tid til konstruktiv feedback

Birgitte Hedegaard er enig med lærerne. Lige netop tid har været nødvendigt for, at skolens lærere har kunnet finde sig til rette med de nye feedbackmetoder. De nye responsformer og -strategier er nemlig ikke en måde at spare penge på, påpeger hun.

”Der er ingen tvivl om, at det koster tid og penge,” siger Birgitte Hedegaard.

Læs: Dansklærernes formand efter kritik: Det kræver tid at skabe nye rutiner

Hold opgaven for øjet
I sit arbejde med at udvikle den skriftlige feedback på skolen har Birgitte Hedegaard oplevet, at det især har haft stor betydning, at eleverne får kritik undervejs i deres skriveproces. 
Hun oplever, at feedbacken har mere gennemslagskraft, når eleverne kan nå at ændre deres fejl, inden de afleverer deres opgaver endeligt.

”Feedback, der ikke giver eleverne mulighed for at handle, er spild af deres og min tid,” siger Birgitte Hedegaard.

Det er også vigtigt, at eleverne har nogle mål for deres skriftlige udvikling, mener hun. Derfor gør hun meget ud af at vise eleverne, hvad det er for en opgave, de skal løse, og hjælpe dem med at forstå, hvordan de skal løse den. Denne metode gør, at elever på alle niveauer får mulighed for at blive opmærksomme på deres egen udvikling, mener hun.  

”Det fungerer godt, at både de svage og de dygtige elever får mulighed for at se, hvad de gør rigtigt, når de skriver deres opgaver,” siger Birgitte Hedegaard.

Kollaborativ skrivning
Birgitte Hedegaard har også god erfaring med at lade eleverne skrive deres opgaver i grupper.

”Når eleverne arbejder i grupper, bliver de dels motiveret af, at de ikke vil skuffe deres klassekammerater, men det gør også, at de ikke står alene med en svær opgave,” siger Birgitte Hedegaard.

Eleverne får en bedre forståelse af deres egen skriveproces, hvis de arbejder sammen med andre, mener hun. Det er dog vigtigt, at eleverne hurtigt bliver introduceret til metoden, sådan at de ikke når at blive generte omkring deres skriftlige arbejde.     

”Eleverne bliver nødt til at blive længere i skriveprocessen og forhandle med hinanden om ting som sprog, indhold og genre. Umiddelbart giver det tit en bedre tekst, fordi de bruger mere tid på den, men det giver også eleverne en større bevidsthed om deres arbejde,” siger Birgitte Hedegaard.