Her er den nye undervisningsminister

Det bliver Liberal Alliances Merete Riisager, der fremover skal varetage posten som Danmarks undervisningsminister.  

Hun overtager embedet fra Ellen Trane Nørby (V), der til gengæld bliver ny sundhedsminister.

Merete Riisager har fået ministerposten som led i den nye regering, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har dannet med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Større krav til eleverne
Merete Riisager står for en uddannelsespolitik, hvor der stilles store krav til eleverne. I forbindelse med forhandlingerne om gymnasiereformen ønskede Liberal Alliance et adgangskrav på 7 i snit til stx, hhx og htx.

Tilbage i juni 2015 sagde hun i et interview med gymnasieskolen.dk, at Liberal Alliance ønskede, at hver fjerde elev, der gik i gymnasiet, skulle have en anden ungdomsuddannelse. Hun så gerne, at eux til gengæld blev styrket.

“I dag er situationen, at op mod en femtedel af eleverne ikke får særligt meget ud af gymnasiet. De svigtes af det nuværende system. Det er ikke muligt at fortsætte gymnasiet, som det er nu, når man skal rumme så stor del af en ungdomsårgang og så samtidig bevare det faglige niveau,” sagde Merete Riisager.

Læs: LA: Hver fjerde gymnasieelev skal have en anden ungdomsuddannelse

At den nye undervisningsminister ikke er bange for at stille høje krav til eleverne, kan blandt andet også ses i det svar, hun gav, da elever ved årets folkemøde på Bornholm kritiserede det store fokus på karakterer i gymnasiereformen. Her sagde den daværende undervisningsordfører for Liberal Alliance:

”Hvis vi ser ud i verden, har vi ikke noget karakterpres i Danmark overhovedet. Her kan man gå rigtigt langt, før der overhovedet er nogen, der spørger, om man har lært noget.”

Stolt af reformen
Som undervisningsminister skal Merete Riisager stå i front, når gymnasiereformen implementeres til næste år. Det ser ikke ud til, at det bliver et problem for ministeren. I hvert fald skrev hun på sin officielle Facebookside den 15. november, at gymnasiereformen er det stykke politik, hun er mest stolt af i sine fem år på Christiansborg.

”Det er en reform, der hæver det faglige niveau i gymnasiet, sætter adgangskrav og gør det tydeligt, at kundskaber, viden og dannelse er gymnasiernes omdrejningspunkt,” skrev ministeren.

Tilfreds med nyt hf
Hf har været en af de dele af gymnasieuddannelserne, som tidligere har ligget Merete Riisager nært.

“Hf skal gentænkes. Ved at gøre uddannelsen mere målrettet gør man den mere attraktiv,” sagde Merete Riisager tilbage i februar til gymnasieskolen.dk.

Hun er derfor også ganske tilfreds med den måde, hf ser ud i reformen. På sin Facebookside har hun skrevet:  

”Hf bliver lavet om fra at være en “gymnasie light” til at være en uddannelse i sin egen ret – der skal forberede eleverne til de mellemlange videregående uddannelser.”

Privatisering af gymnasiet
Ministeren er udtalt fortaler for privat- og friskoler som supplement til folkeskolen. Hun har tidligere også udvist interesse for at have et privat modstykke til de offentlige gymnasier. Tilbage i juni 2015 sagde ministeren til gymnasieskolen.dk:

”Vi så også gerne, at der var en friskolelov for gymnasier, så der kan oprettes frie gymnasier, hvor undervisningen kunne tilrettelægges uafhængigt af gymnasieloven.”