Digitalt indfødte fik en overraskende lektion

I et lille undervisningslokale på Niels Brock Handelsgymnasium på Frederiksberg står to unge mænd og fortæller elever fra den såkaldte digitalt indfødte generation om sociale medier.
De to undervisere, Mikkel Villebro og Sofus Albertsen på henholdsvis 25 og 29 år, er studerende fra It-Universitet i København, og de er blevet inviteret til at komme og undervise en række 3.g-klasser som en del af skolens temadag om digital dannelse.

De beder eleverne tage deres computere frem og gå på Facebook.  

”Er der nogensinde nogen, der har bedt jer om at gå på Facebook i timen?” spørger Sofus Albertsen ud i klassen.

”Nej, det er fedt,” svarer en elev.

Men glæden ved frit at kunne tjekke de sociale medier i skoletiden bliver hurtigt til forbavselse over, hvor mange personlige oplysninger eleverne giver væk til det sociale medie, uden de nogensinde har haft en idé om det.
Mikkel Villebro og Sofus Albertsen er kommet som en del af et undervisningstilbud fra It-Universitetet i København til skoler, der gerne vil give deres elever (og lærere) mere viden om digital dannelse. Underviserne hjælper blandt andet med at formindske elevernes digitale fodspor.

308 Apps
Mikkel Villebro beder eleverne kigge på, hvor mange apps der er tilknyttet deres Facebook-konto. En elev har 308 apps.

”308? Det må være rekord,” siger Mikkel Villebro.

Hver af de apps repræsenterer et spil, en test eller en quiz, som eleverne har fået adgang til ved at trykke på ”log på med Facebook”.

”Selvom I ikke har betalt en krone for nogle af de her ting, så betaler I for dem med information om jer selv,” siger Sofus Albertsen.

Eleverne har, når de tager app’en i brug, givet samtykke til, at app’en må indsamle oplysninger om brugeren. Men den information er pakket ind i en længere juridisk tekst, som kun de færreste nærlæser, fortæller de to studerende.

Hvad er din information værd?
Men hvad betyder det at give disse oplysninger væk?

Eleverne bliver sat i små grupper af to for at finde ud af, hvor smertegrænsen går for, hvilke informationer de ville give til en fremmed. Underviserne har opstillet 10 informationer, som eleverne skal forestille sig at skulle give videre til en fremmed. Informationerne rækker fra elevernes fulde navne og adresser, til deres religiøse overbevisning og de sidste fem sms’er, de har sendt.

Nogle elever føler, at det ville være grænseoverskridende at skulle overlevere informationen til en fremmed, andre mener, at det ville være mærkeligt at blive spurgt, men er egentlig ikke synderligt berørt af at skulle give den slags information til en fremmed.

Og det er lige præcis pointen med øvelsen, fortæller Mikkel Villebro:

”Der er ingen rigtige svar. Pointen er, at I skal overveje, hvor meget den enkelte information er værd for jer, så I ved, hvad det er, I betaler med.”  

Undervisningstilbuddet fra It-Universitetet København er et nyt tiltag, men de studerende har allerede undervist på flere skoler, og endnu flere skoler har skrevet sig på venteliste til undervisningspakken.

Telefonerne holder øje med dig
De to undervisere fortæller eleverne, at de skal tage deres telefoner frem. De, der har Iphones, kan se, at telefonerne kan fortælle, hvor de har været de sidste tre måneder helt ned til klokkeslættet.

”What?” udbryder en elev på forreste række.

Selv når telefonerne ikke er på nettet, ”tracker” de ejerens bevægelse, og det bliver ikke bedre, hvis de har en Android.

”Hvis I har en Android, har I sagt ja til, at Google ved, hvor I er til enhver tid. Sådan er det bare,” siger Sofus Albertsen, der selv er Android-ejer.   

Forsvinder billederne?
Mikkel Villebro og Sofus Albertsen behøver ikke at spørge eleverne, om de bruger app’en ’Snapchat’.
App’en, der kan sende billeder eller videoer, som kun kan ses én gang, er hurtigt blevet et af de største sociale medier og bruges af millioner af unge. Hhx-eleverne på Niels Brock er ingen undtagelse.

Selvom eleverne allerede er mistænksomme, vidste de færreste, at deres billeder og videoer forbliver på Snapchats server, selvom de forsvinder på modtagernes telefoner. Men det er ikke det eneste, brugerne af app’en har nemlig også givet samtykke til, at Snapchat ejer og må videresælge det indhold, der laves på app’en.

”Det går jo imod hele hensigten med app’en,” siger en elev.

Eleverne kigger rundt på hinanden med grimasser, der veksler mellem forundring, smil og bekymring.

”Vi føler, at det er privat og kun finder sted mellem afsender og modtager, men der sidder nogle fremmede, som har adgang til alt det indhold. Så jeg kan godt forstå, hvis I synes, det er lidt skræmmende, for vi ved ikke, hvad det kan blive brugt til,” siger Sofus Albertsen.

Efter timen går eleverne Rikke Mølgaard og Freja Bjørnstrup sammen ned mod et af skolens opholdsrum. De evaluerer deres nye viden. 

“Det er for sygt, at nogen ejer vores billeder. Det rager ikke dem, hvad jeg tager billeder af,” siger Rikke Mølgaard frustreret.

Freja Bjørnstrup nikker: 

“Enig.”