Videoafleveringer hitter i matematik

Når René Vester Kjærs elever skal lave deres lektier i matematik, foregår det ikke altid foran den bærbare computer. Nogle gange beder han dem i stedet om at optage en video, hvor de løser en ligning eller laver et matematisk bevis.

”Den største gevinst ved det er, at jeg får alle elever til at være aktive og sige noget – også de stille. Det er en rigtig god måde at styrke elevernes mundtlige evner på,” siger René Vester Kjær, der underviser i matematik på Handelsgymnasiet Aars.

Videoafleveringerne er også et effektivt redskab til undervisningsdifferentiering, fortæller han.

”Der er masser af muligheder for at give eleverne opgaver med forskellig sværhedsgrad,” siger René Vester Kjær.

Stigende tendens
Den nordjyske matematiklærer er langt fra den eneste, der bruger videoafleveringer. Det gør flere og flere matematiklærere på landets gymnasier, fortæller Jytte Melin, formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening.

”Det er ikke altid, at videoerne er en lektie, alle har for. Man kan også bede to-tre elever om at lave en fremlæggelse, som de optager, og som man så gennemgår fælles i klassen,” siger Jytte Melin, der selv bruger videoklip i sin undervisning. 

Også Morten Olesen, formand for Matematiklærerforeningen for stx, oplever, at det er en stigende tendens.

”Videoafleveringer indgår i den palette af pædagogiske redskaber, vi har til rådighed. Det er et spørgsmål om didaktisk orientering, og hvad der virker i den enkelte klasse. Jeg har kun hørt godt om metoden,” siger han.

Forberedelse til eksamen
Hhx-eleverne i Aars bruger deres Ipad og den gratis app MailVu, når de skal optage videoerne. Med den kan de kun lave et one-take på maksimum på 10 minutter. Den enkle form er et helt bevidst valg, fortæller René Vester Kjær. 

”Eleverne skal ikke bruge tid på at bøvle med noget teknisk. Jeg vil have dem til udelukkende at koncentrere sig om indholdet.”

Han sætter altid eleverne sammen i grupper med to, tre eller fire elever i hver, så de kan optage hinanden, og han vil helst have, at de skriver på en tavle, mens de forklarer og laver udregningerne.

”På den måde forbereder det eleverne til den mundtlige eksamen,” siger René Vester Kjær.

Jytte Melin er enig:

”Eleverne bliver trænet i at bruge de rigtige fagbegreber, når de hører sig selv og deres klassekammerater på videoerne.”

Mundtligheden skal styrkes
Ifølge Jytte Melin er den stigende interesse for brugen af videoklip opstået i kølvandet på undervisningsformen Flipped Classroom. Her er det lærerne, der laver videoer med oplæg, som eleverne skal se forud for undervisningen.

”Det er helt naturligt, at det nu også går den anden vej,” siger Jytte Melin.

Hun vurderer, at videoafleveringer vil blive en del af endnu flere læreres værktøjskasse, når den nye gymnasiereform træder i kraft i august 2017.

”Et af kravene i reformen er, at matematikundervisningen skal være mere anvendelsesorienteret, og mellem linjerne læser jeg også et krav om, at mundtligheden skal styrkes,” siger Jytte Melin.

Plads til at fejle
På Handelsgymnasiet Aars er det tredje år, René Vester Kjær sætter eleverne til at lave videooptagelser – og han fortsætter helt sikkert.

”Som regel er eleverne lidt skeptiske i starten. Jeg tror, det skyldes, at jeg siger til dem, at videoerne skal være så gode, at de kan vises i klassen. Men de vænner sig hurtigt til det og bliver glade for det,” siger René Vester Kjær.

Men det kræver, at man har skabt en kultur i klassen, hvor der er plads til at fejle, understreger han.

”Vi tager jo ikke kun fat på de virkelig gode videoer. Lige så ofte snakker vi om videoer, der både indeholder godt og dårligt,” siger René Vester Kjær og tilføjer:

“Ved at vise eleverne, at jeg som lærer også kan fejle, og at de gerne må rette mig, er det ofte ret nemt at få skabt en god kultur.”