Videregående uddannelser advarer imod regeringens ændringer af hf

Hvorfor ændre noget, der fungerer?

Den tanke sidder uddannelsesdirektør Gregers Christensen fra erhvervsakademiet Cphbusiness med, når han kigger på regeringens forslag til ændringer af hf.

“Det ærgrer mig, at man vil lave hf om, når man tænker på, at intentionen med hf egentlig var, at man skulle samle en målgruppe op, der kom med andre kompetencer og en anden baggrund,” siger Gregers Christensen.

Cphbusiness udbyder både professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser.
Ud af de 2.200 studerende, som akademiet optager årligt, kommer cirka 17 procent fra hf, fortæller Gregers Christensen.

“Det nuværende hf er i den grad relevant for os, og jeg er bange for, at ændringerne vil forringe uddannelsen,” siger Gregers Christensen, der er i tvivl, om hf i fremtiden vil kunne give direkte adgang til alle akademiets uddannelser.

Ikke nok studerende hvis vi kun får hf’ere
Stefan Hermann, rektor for professionshøjskolen Metropol, håber ikke, at regeringens forslag til ændringer af hf bliver realiseret, som det står ordret i udspillet.

“Hf skal være en uddannelse målrettet de unge, der vil videre på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse,” står der i regeringens forslag.

“Hvis man dermed mener, at hf skal orientere sig mod korte og mellemlange videregående uddannelser, og de øvrige gymnasiale uddannelser er reserverede til universitetet, så går det fuldstændig galt i elevtilstrømingen,” siger Stefan Hermann og uddyber:
“Erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne optager over halvdelen af alle studerende på videregående uddannelser. Så af gode grunde er vores studerende også nødt til at komme fra de treårige gymnasiale uddannelser.”

Fare for fejlvalg
Hf skal ifølge regeringens forslag optage elever fra 9.klasse. Derudover skal eleverne vælge sig ind på en specifik fagpakke.

“Jeg tror, at det er fornuftigt, at hf’ere i bred forstand orienterer sig mod de professioner, som de vil uddanne sig til,” siger Stefan Hermann og tilføjer:
“Men jeg er skeptisk overfor at forcere et valg af videregående uddannelse til 9.klasse. Man kan frygte, at hf’erne ikke får nok muligheder, så de er nødt til at foretage et professionsvalg for tidligt,” siger Stefan Hermann.

Gregers Christensen hæfter sig også ved det direkte optag fra 9. klasse til hf.

“Jeg er bekymret for, om de unge så tidligt kan ramme plet i forhold til fagpakke på hf. Ellers bliver konsekvensen, at en del unge er nødt til at supplere for at komme ind på en videregående uddannelse,” siger Gregers Christensen.

Glem ikke almendannelse på hf
Hf bør stadig have et almendannende sigte, påpeger Stefan Hermann, som mener, at regeringen derfor bør være varsom med at ændre fagpakken.

“Jeg vil være ked af, hvis man sænker niveauet i historie fra B til C. Historie er så fundamental i forhold til at give eleverne en almendannelse med bund i,” siger Stefan Hermann.

Afskaffelsen af de praktisk/musiske fag og idræt i den obligatoriske fagrække på hf, ærgrer også Metropol-rektoren.

“Det er påfaldende, at man vil afskaffe idræt, når man ellers gør så meget for at styrke bevægelse i alle andre uddannelser,” siger Stefan Hermann og tilføjer:
“Idræt og krop spiller også en vis rolle i mange af vores uddannelser blandt andet som folkeskolelærer, pædagog og naturligvis også sundhedsprofessionerne.”

Gymnasieordførerne mødes igen i eftermiddag til forhandling om en ny gymnasiereform, hvor en af knasterne netop skulle være hf.

Læs: Se hvordan regeringen vil ændre hf

Syv partier sidder stadig med ved forhandlingsbordet. Enhedslisten forlod forhandlingerne tidligere i denne uge, og Alternativet trak sig for cirka en måned siden.